Den her humanist blev begejstret til ny udstilling om H.C. Ørsted: Han opfandt også 2.000 ord!

Ydmyg, nysgerrig og en anelse forpustet træder jeg ind i Bibliotekssalen, som er en del af Rundetårn og ligger cirka halvvejs til toppen. Salen emmer af historie. Lige nøjagtig i denne sal har ham, som det hele drejer sig om, siddet i tiden op til, at han gjorde en af de mest banebrydende opdagelser i nyere tid. Dengang var salen en del af Københavns Universitets bibliotek.

Udstillingens hovedperson er Hans Christian Ørsted, som opdagede elektromagnetismen i 1820, og udstillingen er en del af den nationale fejring af videnskabsmanden og kulturpersonligheden, som sker i år i anledning af 200-året for opdagelsen.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Det første, der møder mig, er synet af fire runde installationer, som med sit grafiske, simple udtryk bryder med de historiske fysiske rammer. »Tænd strømmen« står der på en fodpedal. Når strømmen tændes og går igennem kobberledningerne, bevæger den magnetiske nål sig: elektromagnetisme, voila!

Installationen er en moderne formidling af et af Ørsteds første beviser for elektromagnetismen, som til gengæld er et monstrum af et apparat.

»Opdagelsen af elektromagnetisme blev grundlaget for teknologier, som i høj grad former vores liv,« står der på en af de mange plancher, der hænger rundt om i salen. »Radio og fjernsyn bruger elektromagnetiske bølger til udsendelse og mange elektromagnetiske komponenter til at optage og gengive både lyd og billede,« står der på en anden.

I det hele taget har H.C. Ørsteds opdagelse dannet rammerne for den teknologi, som er en betingelse for det moderne samfund i dag.

Jeg er inkarneret humanist og – ærlig talt – ikke meget inde i fysik, og elektromagnetisme er ikke et af mit specialeområder. Det er måske netop derfor, at jeg er den ideelle besøgende til udstillingen.

»Her i Rundetårn kommer der jo alle mulige mennesker, også nogle der ikke ved spor om eller måske slet ikke er interesseret i naturvidenskab, og derfor er det også vigtigt at få de ting med, som H.C. Ørsted lavede udover naturvidenskab,« siger Dorte Olesen, som er præsident for Selskabet for Naturlærens Udbredelse, der står bag udstillingen.

Jeg møder hende, da jeg står med kameralinsen nede i et glasmontre med apotekergrej fra 1800-tallet.

»Vi vil jo gerne formidle noget om H.C. Ørsted, som vi synes, var en enormt fascinerende person,« siger hun.

Netop derfor handler udstillingen ikke kun om H.C. Ørsteds forskning, men også om hans liv som organisator, kulturpersonlighed og formidler.

Fik naturvidenskaben ind på universitetet

Som søn af en apoteker begyndte H.C. Ørsteds akademiske karriere med et studie af farmaci. Dorte Olesen fortæller, at det var det eneste egentlige naturvidenskabelige fag, man kunne læse på universitetet dengang (Københavns Universitet naturligvis, som dengang var landets eneste).

Det skulle vise sig, at det var H.C. Ørsted selv, som skulle ændre dette: Udbredelsen af naturvidenskaben startede med oprettelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824, hvor Ørsted gav systematiske forelæsninger for de mange forskellige typer medlemmer.

Både far og søn i bryggerfamilien Jacobsen, der grundlagde Carlsberg, var medlemmer af selskabet. Det var her, de hørte om gæringsprocessernes videnskabelige grundlag, fortæller udstillingen.

Senere, i 1850, oprettede H.C. Ørsted det Det Matematisk-naturvidenskabelige Fakultet (som vi i dag kender som Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet eller SCIENCE) på Københavns Universitet, hvilket betød, at der kom egentlige naturvidenskabelig studier på universitetet.

»Han var jo en fremragende forelæser. Han forelæste for folk, der havde meget forskellige forudsætninger, og derfor mente han, at det var vigtigt at få det formidlet så forståeligt som muligt,« siger hun.

Mangfoldig formidling på dansk

»Tankevirksomhed« står der med mørkerød skrift på en af plancherne, der hænger ned fra loftet i salen. »Udstråling« står der på en anden. Overskrifterne, som suppleres af forskellige fakta om H.C. Ørsteds bedrifter, er ord, som H.C. Ørsted har opfundet. Planchen om tankevirksomhed beskriver netop H.C. Ørsteds sproglige interesse og markante betydning for udviklingen af det danske sprog.

I alt har H.C. Ørsted opfundet 2.000 ord, og, som Dorte Olesen fortæller, var han motiveret af en pædagogisk tankegang:

»Han havde en filosofi bag det: Jo mere dansk anvendes på vores universiteter, jo flittigere har vores professorer været til at skrive artikler. Derved spredes viden uden for universitetet og beriger folket med nyttige kundskaber. Samtidig giver formuleringen på modersmålet også professorerne en bedre forståelse af emnet.«

Jeg nærstuderer længe den planche, som viser et bredt udvalg af ordene. Det viser sig, at det er H.C. Ørsted, vi kan takke for danske betegnelser for grundstoffer i det periodiske system (»ilt« og »brint« fx), men han kan også tage æren for ord, som ikke har noget med hans forskning at gøre, og som vi bruger i dag i vores hverdagssprog: »Ungdomsliv«, »selvlysende« og »afhængighedsfølelse« er nogle af dem. Ordet »grublelyst« vil jeg begyndte at bruge noget mere.

»Mit personlige yndlingsord, som helt sikkert ikke har betydet det samme dengang, som det gør i dag, er »pøbeltriumf«,« siger Cecilie Pedersen, som er stødt til. Hun er sekretær i Selskabet for Naturlærens Udbredelse og i øvrigt også er datter af Dorte Olesen. »Det er så tidssigende med Trump, derfor synes jeg, det er så morsomt. H.C. Ørsted har sikkert tænkt det på en helt anden måde,« siger hun.

Brevudvekslinger med H.C. Andersen

Selv om en stor del af udstillingen selvfølgelig handler H.C. Ørsteds banebrydende naturvidenskabelige bedrifter, så er det alt det andet på udstillingen, som fanger min interesse.

Udstillingen fremstiller H.C. Ørsted som en stor kulturpersonlighed, som både var dygtig til naturvidenskab og havde sans for kunst. Dorte Olesen siger, at han også havde et ønske om at være forfatter, da han kom til København.

Måske var det derfor, han fik en god forfatterven: Ørsted er nemlig ikke den eneste med initialerne H.C. repræsenteret på udstillingen. I et montre ligger flere breve udvekslet mellem den satte H.C. Ørsted (som havde hele 8 børn!) og den evige ungkarl, digteren H.C. Andersen.

»H.C. Andersen så meget op til H.C. Ørsted og delte hans begejstring for opfindelser og tekniske fremskridt. […] H.C. Andersen delte også H.C. Ørsteds filosofi, hvor “naturen” er altomfattende og dækker både den fysiske verden og livets etiske og religiøse aspekter,« står der på en planche, som også oplyser, at man har fundet direkte og inddirekte referencer til Ørsted i 13 af Andersens eventyr.

LÆS OGSÅ: Guide: Kultur i København til studiepris

I en montre står en øl. Den er brygget i anledning af 200-året for opdagelsen af elektromagnetismen. »Experimenta« hedder den og er en overgæret øl med smag af peber, lavet som i 1820 med malt fra Langeland, hvor H.C. Ørsted kom fra. Husbryggeriet Jacobsen, der er en del af Carlsberg, står naturligvis bag.

Det var meningen, at man skulle have kunnet købe øllen som en del af udstillingen, fortæller Cecilie Pedersen. Det kan man ikke. Jeg ville gerne have smagt den øl. Selv om jeg forestiller mig, at den smager helt vildt dårligt.

Vidensformidling i Ørsteds ånd

Jeg bliver længe i bibliotekssalen, nærstuderer mærkelige forskningsdimser, guldmedaljer, antikke møbler og håndskrift fra 1800-tallet.

Ørsteds ansigt, der tydeligt viser, at han har gang i noget seriøs 1800-tals tankevirksomhed, står støbt i form af en guldbuste. Hans eget DNA ligger i en tot hår, klippet af, da han lå på sit dødsleje i 1851.

FØLG UNIAVISEN PÅ FACEBOOK

Selv om jeg er en af dem, der ikke umiddelbart interesserer mig for naturvidenskab, gik jeg fra Rundetårn med en følelse af at være blevet underholdt og oplyst både om H.C. Ørsteds betydning som formidler og underviser foruden det åbenlyse: Hans forskningsgennembruds afgørende betydning for vores måde at leve på i dag.

Dermed må det siges, at Selskabet for Naturlærens Udbredelse er lykkedes med at formidle viden til et bredt publikum. Faktisk lige i H.C. Ørsteds ånd.