Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Den mest citerede danske forskningsartikel handler om at bruge statistik på sten og fossiler

Citationer — Den mest citerede forskningsartikel nogensinde fra et dansk universitet er en beskrivelse af en software-pakke udviklet og forfattet af en britisk palæontolog fra Københavns Universitet. Han har hjulpet en generation af geologiforskere og -studerende med at analysere sten og fossiler.

»Jeg vil meget gerne snakke om den usædvanlige udgivelse!«

Sådan lød svaret fra geologiprofessor David Harper, da Uniavisen bad om et interview om hans forskningsartikel fra 2001. Blandt alle artikler fra forskere tilknyttet danske universiteter har hans flest citationer – nogensinde.

Da Uniavisen senere får fat på ham på telefonen, fortæller han, at han godt vidste, at artiklen havde høje citationer, men ikke, at den var den mest citerede ud af alle ’danske’ artikler.

LÆS MERE: Danske tal viser, hvordan forskere citerer hinanden

For at forstå, hvad artiklen handler om, skal vi tilbage til 1990erne, hvor ny software kom på en bøjelig diskette eller floppy disk.

Software inspirerede studerende til ny forskning

I dag tager vi det for givet, at vi kan downloade software på internettet. Men sådan var det ikke altid, og en diskette-baseret software ved navn ’PAST’ udviklet af professor David Harper og en kollega i 1990erne har formet den måde, forskere i dag laver geologi på.

Artiklen fra 2001 beskriver PAST-softwarens funktion og er den mest citerede nogensinde fra en forsker tilknyttet et dansk universitet. Ifølge professor David Harper har artiklen hjulpet med at introducere statistik og kvantitative metoder til studiet af sten, fossiler og Jorden.

»I det 19. og 20. århundrede var geologi en subjektiv praksis, som beroede på at observere arter uden blik for kvantitative og statistiske metoder. Til sammenligning bruger vi i dag store prøver, måler alting og baserer vores analyser på det. Når vi for eksempel beskriver fossiler og fordelingen af fossiler igennem tid og rum er det en selvfølge, at vi bruger tal og statistiske metoder. Vores software-pakke hjalp studerende med at lave deres egne forskningsprogrammer med numeriske og statistiske metoder i geologi, så jeg tror, artiklen har haft længerevarende værdi siden den først blev publiceret,« siger han.

David Harper arbejdede på Københavns Universitet fra 1998-2011. Hans eget feltarbejde giver et eksempel på, hvordan hans software kan benyttes.

»Da jeg arbejdede i Nordgrønland og noterede fauna i stenene, kunne vi bygge en liste over alle arterne og sammenligne den numerisk med andre lister andre steder rundt omkring i verden i den samme geologiske tidsperiode. Derefter kunne vi udregne diversiteten i vores sæt af arter og kortlægge deres globale geografiske fordeling,« forklarer han.

I dag bruger forskere typisk programmeringssprog med mange funktioner såsom ’Python’ og ’R’ til at analysere deres data. Både data og software kan være placeret på servere andetsteds eller i ’skyen’.

Men sådan var det ikke dengang.

»Da jeg fik mit første undervisningsjob i Galway i Irland var der mange af de studerende, der ikke havde nogen som helst baggrund i statistik eller kvantitative metoder. Alt statistisk arbejde blev lavet på mainframe-computere, hvis det overhovedet blev lavet. Men min kollega Paul Ryan og jeg udviklede en software til microcomputere kaldet ’PALSTAT’-pakken til en diskette i stort format. Det var besværligt, men de studerende kunne eksperimentere med det, og dens interface var rimelig nemt at bruge. Men det var stadig bare en enkeltstående operation i geologiafdelingen. Så i 1990erne begyndte vi at migrere pakken til en MS DOS-platform, og folk begyndte at bruge det på Amstrad-computere.«

Gratis, men efterspurgte artikelcitationer

Det var da han flyttede til København i 1998, at det for alvor tog fart for David Harpers program.

»Jeg mødte en matematiker og postdoc, der forskede i palæontologi, som hed Øyvind Hammer, på et besøg til det palæontologiske museum i Oslo. Jeg foreslog, at vi migrerede softwaren til Windows-platformen. Lige pludselig blev det til en rigtig monsterpakke. Det var virkelig spændende!«

»Men hvad skulle vi bruge den til? Skulle vi sælge softwaret? Vi endte med at gøre det gratis, men vi ville gerne have, at folk citerede vores artikel. Så vi udgav den gratis, men bad samtidig folk om at citere artiklen, hvis de brugte pakken i deres eget arbejde,« forklarer David Harper.

Så det er her, størstedelen af artiklens 18.568 citationer kommer fra.

... nogle mennesker er afvisende og siger, at det bare er en software-pakke og ikke rigtigt videnskab.
David Harper

Ideen bag pakken var hans, men hans kollega Øyvind Hammer var »hjernen bag udvidelsen af softwarens omfang og dens programmering, og sammen udviklede vi lærebogen Paleontological Data Analysis (2006),« siger han.

Som geolog har David Harper fokuseret på fossile brachiopoder, skaldyr, der sad på havbunden og var meget almindelige i den paleozoiske æra for 545-248 millioner år siden.

Vedvarende eftermæle

Men brachipoder til side ser David Harper stadig software-pakken som den mest betydningsfulde del af hans eftermæle.

»Det er på en måde lidt underligt, for jeg har skrevet mange bøger, lærebøger og artikler, men nogle mennesker er meget afvisende og siger, at det bare er en software-pakke og ikke rigtigt videnskab. Men det har hjulpet mine studerende og kollegaer til at starte og udvikle deres egne forskningsprogrammer med numeriske og statistiske metoder i feltet, så jeg tror, den har haft stor værdi.«

David T. Harper er professor emeritus på The University of Durham i England og formand for The International Commission for Stratigraphy, der har den endelige definitionsmagt over jordens geologiske tidsperioder. Han bor nu lige over grænsen i Skotland.

Seneste