Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Danske tal viser, hvordan forskere citerer hinanden

Forskningsartikler med høje citationstal antages at have høj ’gennemslagskraft’. Men artiklerne bliver ikke kun citeret af andre forskere, fordi de er vigtige for feltet eller samfundet. Samtidig kan citationstal ende med at ændre ’forskningskonkurrencen’, siger lektor i videnskabshistorie.

De mest citerede artikler fra danske universitet er skrevet af forskere, du højst sandsynligt ikke kender – i forskningsfelter, som du måske ikke anede eksisterede.

Uniavisen har udgivet en liste over de top 10 mest citerede forskningsartikler fra danske universiteter i nyere tid.

Når en forsker refererer til en anden forskers arbejde i en artikel, kaldes det en ’citation’. Et lillebitte antal forskningsartikler får et kæmpe antal citationer fra andre forskere, og citationstallet bruges ofte til at bedømme en artikels gennemslagskraft og originalitet.

5 ting i artikler med mange citationer

Mohamed Elgendi opgjorde i 2019 fem egenskaber ved artikler med mange citationer:

1. En overskrift med 7-13 ord
2. De bruger almindelige (ikke-tekniske) udtryk i overskriften
3. Mindst seks forfattere
4. Minimum 35.000 tegn (uden mellemrum)
5. Minimum seks figurer og to tabeller

»De her lister er fascinerende. Men de er også interessante i forhold til, hvad der karakteriserer en artikel med mange citationer,« siger Claus Emmeche, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Han tilføjer at listerne »hjælper os med at besvare spørgsmålet: Hvorfor citerer forskere artikler?«

Citerer af mange forskellige grunde

Når forskere ansøger om fondsmidler – og når statslige organisationer og fonde skal bedømme dem – gøres det ofte med reference til antallet og kvaliteten af deres citationer, nogle gange udtrykt som deres ’h-indeks’. Men det er ifølge Claus Emmeche ikke altid, at en artikel bliver citeret på grund af dens originalitet indenfor dens felt.

Eugene Garfield, der som den første introducerede citationsoptælling som metode, nævner i sin egen skelsættende artikel en række forskellige grunde til, at en artikel kan citeres (se faktaboksen nederst til højre).

»Forskere citerer af mange forskellige grunde. For at hylde pionerer, for at kreditere folks arbejde, for at tilbyde baggrundslæsning, for at kritisere andres arbejde, for at uddybe andres arbejde, og endda for at diskreditere andres arbejde, for bare at nævne et par stykker,« siger Claus Emmeche.

Uniavisen udtrak og analyserede listen over de top 10 mest citerede artikler ud fra Scopus-databasen. Den viser de mest citerede artikler nogensinde og gennem nyere tid af forskere, der på publiceringstidspunktet var tilknyttede danske universiteter.

Afslører, hvordan forskere citerer

Listen giver et overraskende overblik over den danske forskning, der var – og er – hot i internationale videnskabelige kredse.

Hvorfor citerer forskere, egentlig, andre forskere?

Eugene Garfield, en pioner indenfor citationsindeks, opgjorde 15 grunde til, at forskere citerer andre forskere. Det er ikke kun for at anerkende originalt forskningsarbejde. Når forskere citerer er det også for at:

  • Klarlægge metodologi og udstyr osv.
  • Henvise til forskning, der ikke er kommunikeret, indiceret eller citeret nok
  • Afvise andres forskning eller ideer
  • Bestride påstande om originalitet/prioritet

 

Kilde: ‘Can Citation Indexing Be Automated?’, E. Garfield in Statistical Association Methods for Mechanized Documentation (1964)

Alle artiklerne har haft stor gennemslagskraft. Men de afslører også noget om, hvordan forskere citerer.

I toppen af listen er for eksempel artiklen ’Past: Paleontological statistics software package for education and data analysis’, som den britiske geolog og palæontolog David Harper er medforfatter på. Han arbejdede på Københavns Universitet for 20 år siden, da artiklen blev udgivet.

Meget citerede artikler har korte overskrifter, bruger almindelige ord i overskriften, har seks eller flere medforfattere, er relativt lange, og har minimum seks figurer og to tabeller.

Lektor Claus Emmeche, der opsummerer forskning af Mohammed Elgendi

David Harper, der i dag er pensioneret professor emeritus i England, var en af de første, der introducerede numeriske og statistiske metoder til geologi. Han indrømmer i et interview med Uniavisen, at artiklens høje citationstal har meget at gøre med, at brugere af hans gratis software-pakke er blevet bedt om at citere hans artikel, når de bruger den i deres egen forskning.

Længere nede på listen ligger en artikel fra 2012, der meddelte opdagelsen af Higgs Boson-partiklen på CERN-anlægget. Artiklen havde 2.932 – ja, det er rigtigt, 2.932 – medforfattere, hvoraf nogle var tilknyttet danske universiteter. Det var en kæmpe videnskabelig opdagelse, og artiklen er uden tvivl på top 10-listen af gode grunde. Men citationspraksis i de naturvidenskabelige fag spiller også en rolle.

Et andet spørgsmål er, hvad der karakteriserer artikler med høje citationstal.

Claus Emmeche fortæller, at postdoc Mohammed Elgendi fra The University of British Columbia i Canada for nylig fandt ud af, at »meget citerede artikler har korte overskrifter, bruger almindelige ord i overskriften, har seks eller flere medforfattere, er relativt lange artikler, og har minimum seks figurer og to tabeller.« (se faktaboks øverst til højre).

Sidstnævnte skyldes, at figurer og tabeller på en eller anden måde hænger sammen med, at artiklen tilvejebringer noget nyt indenfor feltet.

Anderledes citationskultur på humaniora

Artikler med høje citationstal plejer at være dem, der har opdaget noget nyt, siger Claus Emmeche. Men det er også dem, der ’kortlægger’ et felt eller laver såkaldt metaanalyse, hvor de undersøger et antal af studier om samme emne.

De artikler bliver læst – og citeret – bredt.

Hvis du gerne vil komme til tops i citationsrangordnen som forsker, skal du skrive artikler med mange medforfattere.

Det er en af grundene til, at humanistiske forskere næsten aldrig klarer sig godt i citationsdatabaserne. De humanistiske og ikke-empiriske samfundsvidenskabelige forskere har færre medforfattere, skriver oftere bøger end artikler og har en anden citationskultur. For eksempel bliver 82 procent af humanistiske artikler aldrig citeret. Tallene er 27 procent for de naturvidenskabelige artikler og 32 procent for de samfundsvidenskabelige.

Mange felter, mange citationer

I de naturvidenskabelige eller empiriske fag er det i nyere tid blevet normalt at have mange forskellige forfattere på en forskningsartikel. Det skyldes ikke kun, at forskere prøver på at spille citationsspillet, fortæller Claus Emmeche.

Tag for eksempel artiklen ’STRING v10: Protein-protein interaction networks, integrated over the tree of life’, der både har høje citationstal og mange forfattere. Artiklen ligger lige under top 10 listen for de mest citerede artikler i hele Danmark, men er på top 10 over de mest citerede artikler fra Københavns Universitet.

Citationsindikatorerne måler ikke kun feltet, de ændrer også spillet

Lektor Claus Emmeche

»Nye forskningsresultater i dag kræver forskellige værktøjer og kompetencer, og det kan ses i overskrifterne. ’The protein-protein’-artikel handler ikke bare om kemi, men også netværksvidenskab. Begge videnskabelige felter vil have gavn af arbejdet, og forskere fra begge felter vil citere artiklen,« siger Claus Emmeche.

Higgs-Boson-artiklen med tusindvis af forfattere er endnu et eksempel på et mangfoldigt forfatterskab – i dette tilfælde i ekstrem grad.

»Her har du igen fundamental fysik, men også grupper af anvendte fysikere, ingeniører, der bygger maskinerne og dataforskere, der analyserer datasættet,« siger Claus Emmeche.

Ændrer videnskabens fokus

Det er muligt, at der er en sammenhæng mellem en artikels gennemslagskraft i et videnskabeligt felt og høje citationstal. Men der er selvfølgelig andre måder at måle gennemslagskraft på, og en artikel kan godt have været vigtig, selvom den ikke scorer højt i citationsmålingerne.

Og selve det at måle, indeksere og rangordne – som Uniavisen har gjort her – ender ifølge Claus Emmeche med at ændre den måde, videnskab praktiseres på.

»Det bliver problematisk, når man bruger de her indikatorer til at bedømme forskning. Når forskere beder om finansiering, bliver deres ’h-indeks’ og deres citationstal tjekket. Derfor prøver forskere på at manipulere deres udgivelsespraksis for at øge deres eget h-indeks. Så citationsindikatorerne måler ikke kun feltet, de ændrer også spillet en lille smule. Det ændrer videnskabens fokus. Det bliver en del af konkurrencen blandt forskere.«

Du kan se Uniavisens top ti liste her..

Annonce

Seneste