Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Den tid, der går med, at studerende retter i opgaver, går fra, at de skriver nye

Når jurastuderende ikke får lov til at tilpasse deres opgaver, efter de har fået feedback, er det blandt andet fordi, de lærer mere af at lave flere forskellige opgaver. Og så er det for at gøre op med den nulfejlskultur, der plager studerende, skriver Jakob v. H. Holtermann, der er lektor i retsfilosofi og ansvarlig for det kursus, en studerende kritiserer.

Det er selvfølgelig uheldigt, hvis Anne Sofie Tranberg har udviklet dårlig faglig selvtillid af brugen af feedback i kurset. Det er på ingen måde meningen med feedbackformen, og heldigvis heller ikke det generelle billede i evalueringerne.

Men selvom sprogbrugen varierer, så står hun ikke alene med sin kritik af den manglende mulighed for genindlevering. Og flere studerende kan også genkende følelsen af »at man hele tiden er bagud på point,« når de arbejder sig igennem de op til syv ugelange caseafleveringer, vi har klar til dem.

LÆS OGSÅ: Hvad nytte har vi af feedback, hvis vi ikke får lov at forbedre os?

Når Anne Sofie Tranberg fremhæver den manglende mulighed for at genindlevere, peger hun derfor på et reelt og vanskeligt didaktisk dilemma mellem pædagogisk ideal og praksis. Kritikken rejser gode og ikke helt nye indvendinger, som vi vil tage alvorligt i en påtænkt forestående omlægning af kurset.

Men jeg vil alligevel gerne forsøge at forklare, hvad der er tankerne bag den i hvert fald endnu brugte feedbackform. Ikke mindst fordi der her ligger en mere principiel læringsdiskussion, der måske kan interessere bredere.

Perfektion vs. forbedring

Vores feedback har flere elementer. Dels et eksemplarisk element, hvor underviseren gennemgår, hvad der generelt fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt i de studerendes opgaver. I denne del får ingen individuel feedback på deres opgave, selvom mindre uddrag kan blive brugt til at illustrere generelle pointer. Dels indeholder feedbacken et fagfælledrevet element, hvor de studerende giver hinanden individuel feedback på større eller mindre uddrag af hinandens opgaver.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Anne Sofie Tranbergs anke angår, at de studerende efter denne feedback ikke får lov til at ændre og genindlevere deres besvarelse, men får udleveret en ny caseopgave til indlevering den følgende uge, og sådan fortsætter det. Som allerede nævnt ligger der et reelt didaktisk dilemma her, som vi også har overvejet nøje i lærergruppen. Et dilemma mellem at give overvejende summativ feedback med henblik på at ændre og perfektionere en allerede indleveret opgave, og så at give rent formativ feedback med henblik på at lære de studerende at skrive stedse bedre fremtidige opgaver.

Til fordel for at give de studerende mulighed for at forbedre og genindlevere deres projekt taler i høj grad den studerendes motivation for at deltage. Dertil kommer selvfølgelig risikoen for, at den studerende som i dette tilfælde ligefrem mister faglig selvtillid i forbindelse med feedbacken.

Lærer mere af nye opgaver

Når vi alligevel fastholder, at de studerende ikke må gå tilbage og ændre i indleverede opgaver efter feedback, er der flere grunde. For det første er der en rent ressourcemæssig betragtning. Med 600+ studerende og 18 holdundervisere har vi ikke ressourcer til, at underviseren giver hver af de studerende individuel feedback. Dermed vil det fra opgave til opgave variere, hvor meget den enkelte studerende konkret har fået med til lige præcis at forbedre sin egen opgave.

Den tid, der går med, at studerende retter i allerede indleverede opgaver, går fra, at de skriver nye.

Jakob v. H. Holtermann

Dertil kommer at der nødvendigvis er tale om et tradeoff. Den tid, der går med, at studerende retter i allerede indleverede opgaver, går fra, at de skriver nye. Ved at ”tvinge” de studerende videre, når vi i praksis cirka dobbelt så mange caseopgaver. Dermed får de studerende mulighed for at arbejde aktivt analytisk med hele kursets teori anvendt på væsentligt flere problemer fra den virkelige verden, hvilket er en høj prioritet.

Men vi sender også de studerende direkte videre til den næste opgave for at gøre op med den nulfejlskultur, der har det med at spille en uhensigtsmæssig rolle blandt mange af vore studerende på Jura.

Det er ikke blot et udbredt vilkår på arbejdsmarkedet, men også en akademisk dyd at kunne arbejde produktivt under et vist pres, at gøre det så godt man kan under de omstændigheder og at kunne tage lærdom med fra den ene opgave til den næste.

Et hard sell

Derfor lægger vi stor vægt på den stadige gentagelse, øvelsen, i kurset. Evnen til at mestre de generiske elementer der går igen i al opgaveskrivning snarere end at ”pindehugge” den ene eller den anden teori i detaljer. Derfor er feedbacken også bygget op omkring et skabelonisk format, der i et feedback-sheet specificerer de generiske faglige kvalitetskriterier for gode opgaver vedrørende fx problemorienterede indledninger, teorigennemgang, caseanalyse og perspektivering.

Vi vil henover sommeren se nærmere på, hvordan vi får ændret kurset

Jakob v. H. Holtermann

Det er elementer der går igen i al opgaveskrivning, og det er også derfor, studienævnet har lagt kurset på det samme semester som BA-projektet. Derved opnås en synergi, der også fremhæves positivt af flere studerende.

Det er disse tanker der ligger bag det generelle forbud imod genindlevering. Men det er, indrømmet, et hard sell – og i stigende grad. Det er simpelthen svært at overbevise de studerende om, at de faktisk har erhvervet sig nogle generiske kompetencer fra feedbacken, som de kan tage med til den næste opgave. Også selvom vi faktisk kan se, at de studerendes opgaver generelt bliver bedre og bedre, jo flere de afleverer, og jo mere feedback, de får.

Studerende er stressede

Ikke desto mindre har vi på tidligere årgange kunnet vinde de studerende over i løbet af semestret til at stole på værdien af feedback-formen. Imidlertid har konteksten for kurset ændret sig de seneste par år med tilføjelse af et ekstra 7,5 ECTS-kursus på 6. semester, hvor de studerende også skal skrive deres BA-projekt.

Det har generelt gjort de studerende markant mere stressede end de har været tidligere. Og vi kan se, at det i forhold til tidligere år påvirker deres velvilje over for feedback-formen – foruden deres generelle velbefindende – i negativ retning i forhold til tidligere.

På den baggrund ser det ud til, at motivationen ved rent formativ feedforward bliver påvirket af det generelle arbejdspres. Og Anne Sofie Tranbergs indlæg bidrager til det samme billede. Derfor vil vi henover sommeren se nærmere på, hvordan vi får ændret kurset, så vi fastholder de værdifulde ting ved feedback-formen uden at miste de studerende.

Seneste