Den ukendte fest, alle burde være med til

Det er vist kun til festerne på Musikvidenskab, at de studerende kan slippe afsted med at bringe deres eget liveband til festen. Og især et af den slags, der kan spille Chandelier, så hårene rejser sig på armene. Og så oven i købet for et relativt uimponeret publikum. For i dette selskab er talent snarere reglen end undtagelsen.

Festen in question er Musikvidenskabs melodigrandprix (MiGP), et årligt festhøjdepunkt for de gennemmusikalske studerende, men en næsten ukendt begivenhed uden for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, hvor studiet hører hjemme. Og det er synd.

Kvaliteten viser sig nemlig at være tårnhøj, og vi overhører da også en af deltagerne i sit glittertøj sige: ”Det er ikke for sjov det her!”. Men sjovt er det nu heldigvis også.

Midt pragtparaden af liveoptrædener med gennemtrængende sangstemmer og talentfulde musikere på banjo, kontrabas, gyldne blæseinstrumenter og sågar ølflasker, er der plads til fantasifulde kostumer og opfindsom lyrik. Især fortællingen om sorte Jesus, der får konfiskeret sin guitar af señora Inger Støjberg, går rent ind hos publikum.

Antonios Bandidos

Blachmanske dommerkommentarer og fornemt besøg

Dommerpanelet består traditionen tro af lektorer fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab: Nenia Zenana, Kasper Beck Hemmingsen og Erik Steinskog. Steinskog, der fra start proklamerer at hade grandprixgenren, har især stor underholdningsværdi, når han på Blachmansk facon bekriger grandprixnumre med for meget tekst og giver bonuspoint for at namedroppe Adorno.

I år får MiGP-showet et ekstra skud stjernestøv i form af Glamboy P, der i similistensbeklædt grandprixjakke agerer gæstevært og interviewer deltagerne i deres greenroom. Og så bliver vi selvfølgelig ikke snydt for en liveudgave af Right By Your Side, som Glamboy P repræsenterede Danmark med i Eurovision i 2008.

Aftenens gæstestjerne, Glamboy P. (og lidt uspecificeret galskab i baggrunden)

Fra mexicanske mariachirytmer til ‘popera’

Genrerne bevæger sig lige fra skilsmisseduetter til dødsmetal og fra mexicanske mariachirytmer til ‘opera’, og det storslåede musikshow bliver beværtet af de veloplagte studerende Martin og Rasmus, der brillerer med lige så mange kostumeskift, som der er sange.

Lidt over midnat er sms-stemmerne talt op, og tredjepladsen går – trods kritikken om for meget tekst – til et band med charme, selvtillid og glitter-hår, Julias Spoon med Kom og lad os s(k)e.

»Opera er én af de tre vigtigste ting i livet. Næstefter døden og kærligheden« – Erik Steinskog, melodigrandprixdommer (og lektor)

Det bliver til en andenplads til de vinderspåede Poperastars med nummeret af samme navn. De er især en darling hos den ellers skeptiske Erik Steinskog, der i sin dommerkommentar til gruppen bebuder, at opera er en af de tre vigtigste ting her i livet. Næstefter døden og kærligheden.

Vindertippede Popoperastars måtte nøjes med andenpladsen.

Poperastars var særligt glade for den traditionsrige ‘modulationsskål’, som er en skål blandt publikum, når sangene skifter toneart – og den havde pigerne godt luret, hvordan skulle bruges. Hver gang de i bedste grandprixstil skiftede tone, blev publikum vilde, og jo vildere et publikum desto mere energi gav bandet igen.

»Det var i hvert fald med til at skabe en særlig stemning omkring optrædenerne, som var ret fed,« siger Benedikte på vegne af poperastjernerne.

Hvem tog så prisen?

For at citere Nenia Zenanas dommerkommentar til vindergruppen; »det der med at spille på flasker – det er der altså fremtid i.« Og det må man sige, at der var, for det blev Bodegabanden med kor på flaske, der løb af med sejren og trofæet med nummeret Tango de L’Artelleri.

Under næsten Roskilde-agtige forhold stimlede hele festen sammen oppe foran scenen og sang med, da Bodegabanden lukkede og slukkede musikkonkurrencen og åbnede efterfesten med et brag:

»Taaa’r jeeeg på Artilleri Cafe med alle dem jeg aller, allerbedst kan lide. Vi skal have en cigaret og tre øl eller ti, og vi går altid hjeeeeeem meeeeeed andre fra Artilleri Cafe…«

Eneste minus ved aftenen er, at der nu er et helt år til den melodigrandprix – en fest, de musikvidenskabsstuderende forhåbentlig ikke længere kan holde for sig selv.

Bodegabanden modtager vinderpokalen for deres Tango de L’Artelleri, der især gjorde sig bemærket med et korarrangement spillet på ølflasker.

Uni-avis@adm.ku.dk