Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Denne dag i KU’s historie: Branden i København

20. oktober — For 290 år siden brændte alle Københavns Universitets bygninger – herunder universitetsbiblioteket og alle dets bøger. Og det har stadig betydning for KU den dag i dag.

Året er 1728, datoen den 20. oktober. Om aftenen bryder et hus i brand. Hvad der startede den, er ingen sikre på. Måske tabte et barn et lys på husets loft. Måske sagde forældrene, at det var barnet, for at slippe for skylden.

Huset lå omtrent der, hvor Strøget løber ud i Rådhuspladsen. Lige deromkring, hvor Politikens Hus i dag ligger. Og på grund af en kraftig efterårsvind fra sydvest havde flammerne alt for let ved at sprede sig, og gnisterne til den største brand i Københavns historie var antændt. En brand, der også fik stor betydning for Københavns Universitet.

I Københavns middelalderlige gader begynder panikken langsomt at sprede sig. Mørket er trængt på, men flammerne giver lys. Flammerne blæses mod Larsbjørnsstræde, Studiestræde og Sankt Peders Stræde. Byens beboere forlader hus og hjem, mange tager deres ting med til kirkerne. Kirkerne kunne ikke brænde – troede man.

Fiasko ved Frue Kirke

Myndighederne har ingen kontrol. Også her spreder panikken sig. Brandfolkene havde tidligere på dagen haft brandøvelse. At øve sig på at slukke brande blev afsluttet med, at man slukkede tørsten. Mange af brandfolkene er berusede. Brandvognene kan ikke komme rundt eller vende i byens snævre gader. Branden spreder sig natten igennem, gnisterne bæres af vinden og starter nye brande andre steder i byen. Den tidlige morgen vælger politimesteren af udmattelse at gøre det samme som brandfolkene. Han drikker sig fuld.

Om morgenen når branden et af de kritiske steder: Vor Frue Kirke. I håb om at stoppe branden har myndighederne iværksat en aktion, der i bagklogskabens klare lys kan virke uheldig: at sprænge en række huse i luften. Nogle mener, at gnisterne fra en eksplosion rammer Vor Frue Kirke, der bryder i brand. Folkets ejendele brænder med kirken. Spiret falder til jorden. Kirken falder sammen.

Branden satte universitetet mange år tilbage – bøgerne var væk! [...] Man diskuterede faktisk planer om at rykke KU helt ud af byen og genopbygge det. I Viborg faktisk.
Morten Fink-Jensen, universitetshistoriker, KU

I Salmonsens Leksikon, 2. udgave, beskrives omstændighederne for branden således:

»Det blæste en Storm af SV., der var stor Mangel paa Vand i Anledning af nogle ny Hovedrenders Nedlægning, og endelig var Brandfolkene, efter en samme Dag afholdt Sprøjteprøve, berusede, de højere Brandofficerer uduelige og Politimesteren ud paa Morgenstunden så overvældet af Begivenhederne, at han gik hjem og drak sig fuld.«

Passende vindforhold og upassende myndigheder gjorde, at branden udviklede sig til den største i Københavns historie.

Flammerne når Københavns Universitet

Det er flammerne fra Vor Frue Kirke, der får fat i Københavns Universitet. I 1728 er alle universitets lokaler samlet omkring Frue Plads. Hele Københavns Universitet brænder ned. Nogle udvendige mure overlever (og står stadig i dag), men alt indvendigt forvandles til aske. Og et universitet er jo ikke kun dets bygninger, men især det, der er indeni. Den eneste bygning, der undslap flammerne, var Konsistoriehuset, som stadig findes i dag – måske som den ældste bygning i hele København.

I Store Kannikestræde, lige ved Vor Frue Kirke og resten af universitetets bygninger, boede næsten alle universitetets professorer skulder ved skulder. Og sådan forsvandt deres boliger også: på rad og række. Det samme gjorde deres noter, optegnelser og manuskripter – for slet ikke at tale om deres private bogsamlinger.

Flammerne bevæger sig ufortrødent videre mod den næste kirke: Trinitas Kirke ved Rundetårn står i flammer ud på eftermiddagen den 21. oktober. Loftet i Trinitas Kirken husede Universitetsbiblioteket. Cirka 35.000 bind. Alt fra håndskrevne manuskripter, videnskabelige afhandlinger, tidsskrifter, islandske sagaer – og alt det, vi ikke ved. Efter at kirken har været i brand i flere timer bryder loftet sammen. 35 000 bøger forsvinder i flammehavet. Og med dem den systematiske indsamling af viden om vores historie.

Da Uniavisen møder Morten Fink-Jensen, lektor i historie ved Københavns Universitet, på Søndre Campus, er det under lidt anderledes forhold. Universitetsprofessorerne bor ikke længere på rad og række ved universitet, bygningerne på Njalsgade er brandsikret, brandfolk drikker sig ikke fulde efter øvelser, politimesteren heller ikke, og vi ved i dag, at kirkerne også kan brænde.

Men dengang, i 1728, vidste de noget, vi ikke ved – og aldrig kommer til at vide.

Det, vi ikke ved

Efter at Morten Fink-Jensen har gennemgået historien om branden i 1728, begynder han at tale om, hvad der blev mistet. Og det er for en forsker lettere smertefuld samtale. Blandt de 35.000 bind, der blev fortæret i branden, befandt der sig tusinder af historiske kilder, vi aldrig får igen. »Vi ved ikke engang, hvad det er, vi ikke ved,« som Morten Fink-Jensen udtrykker det.

Hvad havde man stående på et universitetsbibliotek i 1728?

»Det har været alt fra nogle af de første trykte udgaver af Aristoteles’ værker til dansk produceret litteratur. Man havde en utrolig kostbar samling af videnskabelig litteratur, og det er jo bøger, der går tilbage til 1400-tallets slutning. Nogle af de ældste bøger, der er trykt. Og der har efter alt at dømme været en hel del unika, der kun var trykt i et eksemplar. Noget, der simpelthen ikke findes mere.«

Det er her, at det for alvor begynder at blive smertefuldt. Tusinder af bøger, der ikke findes mere. Eksempler på det, at vi ikke engang ved, hvad vi ikke ved. Morten Fink-Jensen fortsætter:

»Der var store manuskriptsamlinger bestående af håndskrifter. Det har man traditionelt i forskningen været enige om var den største katastrofe. Selv om det var forfærdeligt, at mange bøger brændte, så gik der ikke på samme måde viden tabt – Aristoteles’ værker findes jo i andre biblioteker. Men det er håndskrifterne, der har rummet nogle ting, som ikke findes andre steder.«

Hvad har branden så haft af betydning for historiskrivning i dag?

»For middelalderens vedkommende, og for 15-1600-tallets vedkommende, er der utrolig mange kilder, som er forsvundet. Det betyder, at der er nogle store huller. I – og med – bøgerne er en væsentlig del af historien gået tabt. Det er jo ikke kun det, der står på siderne, men også bøgerne og manuskripterne som objekter, der er gået tabt.«

Det her er faktisk helt sindssygt: dagen før branden havde man overført Roskilde Stifts arkiv til universitetsbiblioteket. Simpelthen dagen før.
Morten Fink-Jensen, universitetshistoriker, KU

Til gengæld befandt der sig i Konsistoriehuset et arkiv over selve Københavns Universitet. At Konsistoriehuset ikke brændte, er således forklaringen på, at vi dag ved så meget om universitetets historie.

»Men der er mange andre ting om selve byen København, som man ikke ved noget om, fordi arkivet i Rådhuset brændte ned. Og det her er faktisk helt sindssygt: dagen før branden havde man overført Roskilde Stifts arkiv til universitetsbiblioteket. Simpelthen dagen før. Det betyder, at når man som historiker i dag beskæftiger sig med dansk historie i tiden før 1728, er man på mange punkter ekstremt dårligt orienteret omkring Københavns og Sjællands historie.«

Og det stopper ikke her. Da branden får fat i observatoriet på toppen af Rundetårn (der som bekendt ikke brændte ned), forsvinder det, Morten Fink-Jensen måske helst vil have reddet fra branden: Tycho Brahes himmelglobus, der blev bygget i 1570. Kuglen i Brahes himmelglobus var bygget af træ, beklædt med messing, havde en diameter på 150 centimeter og havde afmærket over 1000 fiksstjerner. Det var den første himmelglobus i historien. »Den kunne vel egentlig næsten trille ned af sneglegangen i Rundetårn,« fortsætter Morten Fink-Jensen.

Spørgsmålet om, hvad han helst ville have reddet fra branden, får et prompte svar:

»Nogle af de håndskrifter, der knytter sig til dansk historie. Jeg er simpelthen nysgerrig efter at vide, hvad det er, vi ikke ved i dag.«

Københavns Universitet i Viborg?

Det er uundgåeligt, at så stort et tab af viden i dag sætter sine spor. Med 35.000 bind i universitetsbiblioteket og godt det samme i professorernes boliger var det næsten alle bøger i hele København, der forsvandt på to dage i 1728. Og det satte også Københavns Universitet i en prekær situation, fortæller Morten Fink-Jensen:

»Det satte universitetet mange år tilbage – bøgerne var væk! Universitet havde svært ved at fungere i mange år efter branden. Alle dets bygninger undtagen Konsistoriehuset var jo brændt ned. Man diskuterede faktisk også planer om at rykke det helt ud af byen og genopbygge det. I Viborg faktisk.«

I Viborg?

»Ja. Men det blev ikke til noget.«

At man seriøst overvejede at flytte Københavns Universitet til Viborg, siger noget om, hvor meget branden har betydet for universitetet og den by, det stadig i dag ligger i. Branden flyttede ikke universitetet til Viborg, men København blev tvunget til at forny sig:

»København blev på mange måder moderniseret efter branden. Alene fordi der var så meget af det gamle og middelalderlige, der forsvandt. Det 1700-talspræg, som store dele af indre by har den dag i dag, er en konsekvens af branden.«

Der var ikke meget, der undslap flammehavet. Morten Fink-Jensen gør boet op:

»Over en tredjedel af byen brændte ned. 1500 ejendomme eller deromkring. De store kirker, rådhuset og universitetet brændte. Hoveddelen af middelalderbyen brændte. Næsten alle bøgerne i København brændte. Men nogle ting blev reddet. Mange af de islandske håndskrifter, som i dag er på det Arnamagnæanske Institut, blev reddet fordi Árni Magnússon, som var professor og boede i Store Kannikestræde, fik reddet håndskrifterne ud i tide.«

Håndskrifterne kan stadig ses den i dag. Eftertiden må takke Árni Magnússon for at have reddet en uvurderlig viden. Men på mange andre punkter er vi i dag ladt tilbage med ikke at vide, hvad vi ikke ved.

Seneste