Derfor skal KU spare

KU, der har en omsætning på over syv milliarder kroner, modtager 3,6 millioner kroner mere på finansloven i år end i 2009. Det skyldes især at Folketinget har sat taksterne (STÅ) op på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Problemet er, at der er stadig flere bindinger på, hvordan KU kan bruge sine penge. Andelen af såkaldt frie midler til forskning falder således medn æsten 190 millioner kroner over de næste fire år. Basistilskuddet beskæres blandt andet på grund af de stigende energiafgifter, statens generelle grønthøster på to procent og på grund af overheadreformen. Endelig er godt 100 millioner kroner af KU´s forskningstilskud øremærket til øget ansættelse af ph.d.-studerende.

Universiteterne havde håbet at blive reddet af forliget om globaliseringsmidelrne, men der blev ikke afsat så mange penge tild en frie forskning som håbet.

Tilskuddene til universiteterne er nemlig afhængige af størrelsen af bruttonationalproduktet (BNP), og da den finansielle krise og statens budgetunderskud har medført et fald i BNP, falder bevillingerne også.

Den største del af globaliseringsmidlerne er tilmed øremærket til strategiske satsningsområder som stamcelleforskning og såkaldt ‘grøn’ forskning. Endelig er der også afsat midler til modernisering af universiteternes laboratorier. KU får 44 procent af de i alt seks milliarder kroner til det formål.