Det bliver 0,5 procent bedre, hvis regeringen får sin vilje

»Flere med videregående uddannelse vil alt andet lige betyde flere attraktive job og højere produktivitet,« fremgår det af den aktuelle 2020-plan fra regeringen.

»Groft skønnet kan opfyldelse af uddannelsesmålsætningerne øge velstanden gradvist frem mod 2060 med op til 1,5 pct., heraf knap 1 pct.-point som følge af de gældende målsætninger for 2015, og yderligere godt 0,5 pct.-point fra de nye målsætninger i regeringsgrundlaget.«

Hurtige studerende skal give to milliarder

En halv procent bedre, altså! Opskriften er velkendt. Hvis Danmarks finanser skal bringes flot, skal flere unge studere, og de skal gøre det hurtigere. Den forrige regering arbejdede i mange år efter en målsætning om, at 50 procent skulle have en videregående uddannelse, og det mål har den nye regering opjusteret til 60.

Selv om uddannelse i det lange løb er godt for økonomien, koster 60 procent flere uddannede ifølge regeringen 3,5 milliarder kroner ekstra om året i 2020, dels fordi de unge skal have SU, dels fordi staten går glip af skat fra alle dem, der ville have arbejdet i den tid, de nu i stedet studerer. De penge er sat af i den nye vækstplan, og det skal universiteterne være glade for.

Oveni kommer universiteternes udgift til at undervise de unge og bygge lokaler til dem, osv. Men den del af regningen er ikke opgjort i regeringens plan.

Regeringen agter at hente to milliarder kroner årligt retur til statskassen ved på en eller anden måde at gøre de studerende hurtigere og mere effektive, end de er i dag.

Konkrete forslag følger måske

På nær den delvise plan for finansiering af øget uddannelse, melder planen ikke meget om, hvad regeringen specifikt vil gøre uddannelsespolitisk. Til gengæld vil ministrene give sig til at fundere over sagen, idet et otte mand stort ministerudvalgs skal »bidrage til en samlet indsats for indfrielse af målsætningerne og skal komme med anbefalinger til en øget kvalitet og relevans af uddannelser.«

På samme måder pønser regeringen også på at ville mene noget om SU-systemet på et senere tidspunkt.

Uddannelsesminister Morten Østergaard har desuden foreslået, at universiteterne indfører halvårligt optag på nogle flere uddannelser, så uddannelsessøgende ikke risikerer at gå og spilde tiden, mens de venter på at komme i gang. Det blev i Politiken præsenteret som en nyhed, men ministeren luftede faktisk idéen i Universitetsavisen sidste efterår.

Af den nye vækstplan fremgår, at det koster Danmark penge, når højtuddannede tager til udlandet, hvor de kan slippe billigere i skat. Ifølge ForskerForum er det en forberedelse til at indføre en ny slags ‘studieskat’, der skal holde på de kloge.

KU er frisk, hvis der kommer penge

På Københavns Universitet afventer ledelsen at få at vide, hvem der skal betale for at undervise de mange ekstra studerende:

»KU er parat til at tage vores andel, når regeringen afsætter rigtige penge til det,« siger KU’s vicedirektør for kommunikation, Jasper Steen Winkel. »For et øget optag må ikke ramme kvaliteten.«

I øjeblikket har KU-ledelsen dog mest travlt med at indskærpe ministeren (intranet-link), at de penge, universitetets bestyrelse allerede er kommet til at spare sammen, endelig ikke må opfattes som ekstramidler, og at de faktisk allerede er mere eller mindre brugt.

chz@adm.ku.dk