»Det er okay at lukke ned for holdninger, der undertrykker andre«

Nogle borgerliges holdninger er så undertrykkende eller diskriminerende, at de slet ikke skal tolereres eller debatteres, siger to venstreorienterede studerende fra Københavns Universitet.

Anna-Oline Grarup Hertz og Mette-Marie Nørlev læser henholdsvis antropologi på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og natur- og kulturformidling på Skovskolen, Københavns Universitets afdeling i Nødebo. Mette-Marie Nørlev er medlem af facebookgruppen ‘Inkluderende miljø på KU’, der opstod som reaktion på studenterorganisationerne Konservative Studerendes og Frit Forums budskaber ved universitetsvalget om henholdsvis ‘Ingen identitetspolitik’ og ‘Nej tak til krænkelsesparathed’, og begge de studerende siger, at det er okay, at lukke ned for visse holdninger.

Deres standpunkt er i kontrast til den kritik, som tre studerende har rejst i Uniavisen, af debatmiljøet på Det Samfundvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet. De siger, at borgerlige ytringer kan medføre, at man bliver kaldt for eksempel racist og privilegieblind, og de oplever, at på deres fakultet er det rigtigt at være rød og forkert at være blå.

LÆS OGSÅ: Det kan være svært at ytre sig som borgerlig på knaldrødt fakultet

Universitetet er helt klart et ekkokammer.

Mette-Marie Nørlev, studerende

Mette-Marie Nørlev siger, at det menneskesyn, som visse borgerlige har, er direkte skadeligt over for andre og krænker menneskerettighederne.

»Man har accepteret en ide om, at der skal være plads til alle holdninger og synsninger, og at det skal være okay ikke at kunne lide indvandrere, være transfob eller hade kvinder lidt. Men det er ikke en holdning, at nogle mennesker ikke skal have de samme rettigheder som andre. Det er menneskerettighedskrænkende,« siger hun.

For hende og Anna-Oline Grarup Hertz er der en skillelinje mellem holdninger til skattetrykket eller fordelingspolitik og det, de kalder racistiske, sexistiske eller på anden vis undertrykkende synspunkter.

»Bare fordi du er borgerlig, betyder det ikke én-til-én, at jeg ikke kan lide dig,« siger Anna-Oline Grarup Hertz, »men spørgsmålet er, hvordan du behandler andre mennesker: Er du diskriminerende i de ord, du bruger? Gør du andre mennesker sårede? Så skal vi ikke være venner.«

Feminist blandt jyske jægere

Mette-Marie Nørlev læser ikke på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men går på Skovskolen, blandt »mænd fra Jylland, der går på jagt.«

Her oplever hun, at hun er i mindretal, og det kan hun godt mærke, når hun siger, at noget er racistisk eller sexistisk. Så er hun pludselig »hende der feministen, man skal passe på,« siger hun.

Men hun har gjort det nogle gange. En gang ville en underviser gerne diskutere med holdet, om man må sige neger eller ej. Mette-Marie Nørlev sagde, at hun ikke mente, at der var en beslutning, som han og de tredive hvide studerende i undervisningslokalet skulle tage.

»Jeg kan tage en aktiv beslutning om, at jeg ikke vil sige det. Men jeg synes ikke, det er mig, der skal beslutte, om jeg må sige det. Der må jeg lytte til den forurettede,« siger hun.

Selv om Mette-Marie Nørlev »elsker at få folk til at forstå, at deres verdensopfattelse er helt off,« så siger hun, at hun nok ikke har ændret sine klassekammeraters holdninger:

»Jeg har ikke noget ønske om at uddanne dem eller overbevise dem om, at jeg har ret. Men siden der ikke er andre, som har den holdning i min klasse, så har jeg tænkt, at jeg måtte være den, der tog den,« siger hun.

Hun har ikke været på Skovskolen i næsten et år blandt andet på grund af et praktikforløb, og siden hun sidst gik der, er hun blevet meget mere ekstrem i sine holdninger, siger hun. Det studser Anna-Oline Grarup Hertz over:

»Men det er også grineren, at du kalder dig selv ekstrem. Det er jo ikke særlig ekstremt, i hvert fald ikke for os at se. Det handler bare om, at man respekterer andre mennesker,« siger hun.

Anna-Oline Grarup Hertz kan ikke komme på et konkret eksempel på, at hun har måttet sige fra over for bestemte, undertrykkende holdninger på antropologistudiet.

I deres egen omgangskreds er de to studerende ikke ekstreme, og de er også godt klar over, at de befinder sig i et ekkokammer, siger de.

Det, siger Mette-Marie Nørlev, kan være farligt, især fordi det skaber en »mærkelig distance mellem universitetet og resten af samfundet.«

»Universitetet er helt klart et ekkokammer. Jeg tror også, at min boble kan briste, når jeg kommer ud af vores omgangskreds og møder en person i Hillerød, der går rundt og siger n-ordet til højre og venstre.«

»Et ekstremt smart udspil«

To grupper, der har sat kulturen på Københavns Universitet til debat, er den socialdemokratiske forening Frit Forum København og den tværborgerlige forening Konservative Studerende.

De to studenterforeninger stillede op til universitetsvalget i 2019 i valgforbund med budskaberne ‘Nej tak til krænkelsesparathed’ og ‘Ingen identitetspolitik’, og to af foreningernes spidser, Frederikke Werther og Cille Hald Egholm, gav interview i Berlingske om deres syn på universitetets debatkultur, ligesom Frederikke Werther deltog i radioprogrammet Shitstorm på P1, som satte fokus på, at en meme-side havde opfordret til, at man hev hendes valgplakater ned på campus.

Anna-Oline Grarup Hertz kalder plakaterne »mega provokerende« og siger, at flere studerende fra minoritetsgrupper har sagt, at de er blevet stødt over dem.

Mette-Marie Nørlev siger, at de borgerliges fokus på krænkelseskultur og identitetspolitik er »et ekstremt smart udspil«, fordi de bevidst genskaber en fortælling om, at der er en krænkelseskultur på Københavns Universitet. Hun siger, at de studerende fra Frit forum og Konservative Studerende »er forkæmpere for at bevare status quo, fordi status quo er til deres fordel.«

Hun kalder det for en utopi at lave et rum, hvor der er plads til alle, og opstiller et hypotetisk eksempel:

»Hvis jeg holder en kæmpe fødselsdagsfest og siger, at alle må komme, så kan jeg risikere, at både Rasmus Paludan og min muslimske veninde dukker op. Men hendes eksistensberettigelse er på bekostning af hans synspunkter: Hvis han virkelig synes, at hun skal etnisk udrenses, og at hendes liv ikke er noget værd, så kan de jo ikke være i samme rum til samme fest,« siger hun.

‘Racist’ ødelægger den gode dialog

Hverken Anna-Oline Grarup Hertz eller Mette-Marie Nørlev vil betegne det som særlig konstruktivt at kalde nogen for eksempelvis racist, privilegieblind eller transfob, som studerende fortæller til Uniavisen, at de er blevet kaldt.

De er ikke tilbageholdende med at betegne andres ord og handlinger som racistiske, men de kan ikke huske ligefrem at have kaldt nogen racist ansigt til ansigt.

»Så skal det godt nok have været i en meget ophedet debat, hvor jeg løb tør for argumenter,« siger Mette-Marie Nørlev, som er enig med de borgerlige studerende om, at de ord kan sætte en stopper for den gode dialog.

De borgerlige føler ikke, at der er plads til dem og deres holdninger, men der er andre mennesker, der ikke er plads til, fordi de er født, som de er.

Anna-Oline Grarup Hertz, studerende

Anna-Oline Grarup Hertz siger, at mange i samfundet mangler en anerkendelse af, at racisme eksisterer i mere subtile former:

»Ordet racist klinger ret voldsomt,« siger hun. »Men vi er nødt til at kalde racistiske udtalelser og holdninger, hvad de er for at anerkende at racisme eksisterer.«

For Mette-Marie Nørlev har det været en proces at forstå det, siger hun. Da hun var yngre, troede hun, at racister var folk, der aktivt sagde, at de ikke kunne lide sorte mennesker. Nu har hun anlagt et bredere perspektiv.

»Det kan godt være, at de ikke aktivt tænker, at de ikke kan lide brune mennesker, men de er med til at genskabe det racistiske rum og normalisere, at man siger racistiske ting.«

Det kan være svært at skulle ændre sin opfattelse af verden, siger Mette-Marie Nørlev. Hun har »vildt mange« følelser i debatten og bliver tit sur, ked af det, frustreret og magtesløs – men det gør de borgerlige jo også, siger hun, og det vil hun gerne have, at de anerkender. For det kan være udfordrende at lægge de følelser fra sig og deltage i en konstruktiv debat, siger hun.

»Nogle gange ved jeg ikke, hvordan jeg skal forklare folk, at de skal behandle andre mennesker godt. Allerede der tænker jeg, at de er helt på månen. Der er virkelig langt til, at jeg skal få dig til at forstå, at du ikke skal sige gutter og piger [til en gruppe fremmede], hvis du ikke engang kan forstå, hvad problemet er med det.«

Okay at lukke ned for holdninger

Noget tyder på, at det især er værdipolitiske emner, der driver uenigheden mellem venstre- og højrefløjen på campus. Anna-Oline Grarup Hertz siger, at hun ikke vil blande sig i, om folk går ind for skattelettelser eller er meget liberalistiske, så længe deres holdninger ikke undertrykker eller diskriminerer andre.

»De borgerlige føler ikke, at der er plads til dem og deres holdninger, men der er andre mennesker, der ikke er plads til, fordi de er født, som de er,« siger hun.

Mennesker har ikke et valg om at være brune eller transkønnede, siger Anna-Oline Grarup Hertz, men de borgerlige og socialdemokratiske studerende vælger selv at have diskriminerende holdninger til flygtninge, eller om der eksisterer mere end to køn.

»Det er helt sikkert okay at lukke ned for de holdninger,« siger Mette-Marie Nørlev.

»Vi diskuterer ud fra en præmis om, at der er forskel på holdninger og på at være til stede. Det gør det svært at diskutere med en som Frederikke [Werther fra Frit Forum], fordi hun sikkert tænker, at alt i verden bare er holdninger og ikke politik,« siger Anna-Oline Grarup Hertz.

Men Anna-Oline Grarup Hertz siger også, at hun gerne vil have plads i debatten til, at man har lov til at være uvidende og nysgerrig. Hun kan heller ikke lide, at den nuværende offentlige debat bærer præg af to modpoler, der råber ad hinanden i stedet for at tale om tingene og forsøge at forstå hinanden, siger hun.

Frihed til at male et hagekors i panden

»Folk må sige, hvad de vil,« siger Mette-Marie Nørlev. Men indtil videre er det gamle, hvide mænd og kvinder, der har defineret og draget nytte af den akademiske frihed, siger hun, og derfor handler det om noget andet:

»Det handler ikke om at blive krænket. Det handler om almenmenneskelig respekt over for andre. Jeg må kalde ethvert menneske, jeg møder, for et irriterende røvhul, men det gør jeg ikke, fordi jeg ved godt, hvordan jeg skal opføre mig på en ordentlig måde.«

Når borgerlige studerende tager sig frihed til at gøre noget diskriminerende eller undertrykkende, så indskrænker de automatisk også andres frihed, siger hun:

»Det handler om, at der ikke er nogen, som kan lide at miste magt eller blive begrænset i deres frihed. Men deres frihed stopper jo også, hvor andres starter. Det tror jeg, at man skal have en forståelse for.«

Cille Hald Egholm fra Konservative Studerende må da gerne tage sombrero på i skole hver dag, hvis hun har lyst til det, siger Mette-Marie Nørlev. Hun skal bare ikke gøre det til en fest, som universitetet har arrangeret. Og så må hun også acceptere, at andre kan blive sure eller føle sig stødt over det, siger hun:

»Man kan jo også male et hagekors i panden, hvis det er det, man har lyst til. Men det er et ekstremt statement, så selvfølgelig ville der også være en konsekvens af det. Højst sandsynligt ville der ikke være mange mennesker, der havde lyst til at snakke eller blive associeret med en,« siger Mette-Marie Nørlev.

Anna-Oline Grarup Hertz siger, at hun grundlæggende ikke forstår de borgerlige studerendes kampagne, og hun vil gerne stille dem et åbent spørgsmål:

»Hvis du vågner op en dag og ikke må tage en sombrero på, hvordan begrænser det så dit liv?«