Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Det kan være svært at ytre sig som borgerlig på knaldrødt fakultet

80 procent af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stemmer til venstre for midten. Forskning tyder på, at det kan gøre det svært for studerende at stå ved borgerlige holdninger.

Privilegieblind, white supremacist og transfob er nogle af de prædikater, tre studerende siger, de har fået klistret på sig på grund af deres politiske holdninger, når de har ytret dem på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

To af dem siger, de har mødt medstuderende, som siger, at de ikke kan være venner med personer, der stemmer på Dansk Folkeparti.

Thomas Rohden læser statskundskab på femte semester og har været aktiv i Radikal Ungdom. Han siger, at »han har det nemt,« fordi han har de »rigtige holdninger til LGBT- og udlændingepolitik,« men han siger alligevel, at debatklimaet på fakultetet er »det mindst åbne og dårligste, jeg nogensinde har oplevet.«

Christian Vigilius er på sit første år af uddannelsen og aktivt medlem i Konservativ Ungdom. Han siger, at han bruger meget selvironi, når han diskuterer politik på fakultetet, så han ikke støder folk fra sig, og at han også må lægge bånd på sig selv.

»For eksempel i kønsdebatten skal man virkelig passe på, hvad man siger. Jeg kan ikke tage en diskussion med hvem som helst om køn, for jeg mener, der er to køn, og det er nærmest en ulovlig holdning herude.«

Cille Hald Egholm læser statskundskab på tredje semester, er bestyrelsesmedlem i Venstre Ungdom København og stillede op til universitetsvalget i efteråret for Konservative Studerende. Ligesom andre konservative kandidater og kandidater fra socialdemokratiske Frit Forum, som i 2019 var i valgforbund med de borgerlige studerende med en fælles dagsorden om at afvise såkaldt krænkelseskultur, fik hun revet sine valgplakater ned.

»Jeg oplever, at mine holdninger, er de forkerte at have. Det er ikke noget, folk siger eksplicit, men jeg fornemmer det,« siger hun.

LÆS OGSÅ: »Jeg skal tage ekstra knubs for at stå ved mig selv på universitetet«

Virkelig, virkelig, virkelig få borgerlige

Sociologistuderende Tobias Kjær og antropologistuderende Blanca Schjødt har de seneste tre år spurgt de studerende på CSS (Det Samfundsvidenskabelige Fakultets campus), hvem de stemmer på, i en undersøgelse, der er uvidenskabelig, men dog omfattende og formentlig ikke helt ved siden af skiven. Undersøgelsen tegner samme billede hvert år: Fakultetet er rødt.

Blandt de 1.201 studerende på fakultetet, der deltog i undersøgelsen i 2019, svarede 28 procent, at de ville stemme på Enhedslisten, hvis der var valg i morgen, og ligeledes svarede 28 procent, at de ville stemme på Radikale Venstre, som henregnes til rød blok. Kun to personer (og altså under 1 procent) ville stemme på Dansk Folkeparti, og i blå blok blev Venstre størst med 7 procent af stemmerne.

På Institut for Statskundskab, hvor Cille Hald Egholm, Christian Vigilius og Thomas Rohden læser, svarede 86 procent, at de ville stemme på rød blok, mens 12 procent ville stemme blåt (2 procent ‘ved ikke’).

Blå blok opnåede størst opbakning på Økonomi med 35 procent af stemmerne – til sammenligning hev Radikale Venstre alene 39 procent hjem på det studie. Både på Sociologi og Antropologi løb rød blok med over 90 procent af stemmerne.

Større intolerance på Statskundskab?

Når studerende som Cille Hald Egholm og Christian Vigilius oplever, at det ikke er nemt at være højreorienteret på deres fakultet, vil de kunne henvise til forskning, der bakker deres oplevelse op.

Et nyt studie fra Institut for Statskundskab viser, at hver fjerde dansker ikke vil bo ved siden af en person, der er medlem af Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. Forfatterne til studiet har undersøgt danskernes affektive polarisering, det vil sige deres modvilje over for folk med en anden politisk overbevisning.

»Vi finder et tankevækkende højt niveau af politisk fordomsfuldhed blandt den almindelige befolkning, og danske statskundskabsstuderende er en del af den population, så i den forstand må man jo alt andet lige forvente, at det samme gør sig gældende her,« siger adjunkt Frederik Hjorth, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Han har indsamlet data om de studerendes vælgeradfærd i forbindelse med et obligatorisk metodekursus, og han siger, at omtrent 80 procent af statskundskaberne svarede, at de stemmer til venstre for midten, (hvilket her også omfatter Radikale Venstre).

LÆS OGSÅ: »Jeg mener, der er to køn, og det er nærmest en ulovlig holdning herude«

Studiet viser også, at der er en svag tendens til, at vælgere til venstre for Socialdemokratiet er mere fordomsfulde over for deres politiske modstandere end andre. Den gruppe er overrepræsenteret på Statskundskab og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Derfor forventer Frederik Hjorth, at den politiske intolerance er endnu større hos statskundskabsstuderende end i den gennemsnitlige befolkning. Det er dog et forsigtigt bud, siger han, for han har ikke undersøgt det.

Det er ikke en holdning, at nogle mennesker ikke skal have de samme rettigheder som andre.
Mette-Marie Nørlev, studerende og medlem af Facebookgruppen 'Inkluderende miljø på KU'

Det er særligt de værdipolitiske uenigheder, der driver affektiv polarisering, og det kan måske forklare, at tidens identitetspolitiske debat om køn og sociale normer kan virke så hårdt trukket op.

Ifølge Frederik Hjorth er det svært at sige, om de studerende er blevet mere røde end før. Det kan måske føles sådan for studerende, som selvsagt ikke ved, hvordan det var at være studerende for 10, 30 eller 50 år siden:

»Politisk intolerance er ikke unik for vores æra. Når man snakker med folk, som var borgerlige på humaniora i 1970’erne, så beskriver de et miljø præget af betydelig politisk intolerance,« siger han.

Faktisk skal man ikke mange år tilbage, før flere nyhedsmedier kunne berette om, at ungdommen pludselig var blevet blå. I 2015 fortalte Berlingske, at det gik frem for de blå partier på Københavns Universitet, og Konservative Studerendes landsformand sagde til avisen, at der ikke var »den samme holdning til, at vi er konservative, som tidligere.«

Borgerlige studenterorganisationer har dog ikke været i stand til at erobre magten på Københavns Universitet fra Studenterrådet, som er partiløst, men typisk på linje med venstrefløjen, og hvis ledere har det med at gøre karriere til venstre i det politiske spektrum.

Sidste år fik Konservative Studerende dog et »succesvalg« og fordoblede deres stemmeprocent fra 4 til 9,1.

Borgerlige: Der lukkes ned for os

Til universitetsvalget i slutningen af 2019 havde Konservative Studerende lavet en valgplakat med en sombrero på samt teksten ‘Nej til identitetspolitik’. Billeder af plakaterne blev delt på Instagramprofilen ‘kraenkelseskulturellememes’ med over 11.000 følgere sammen med en tekst, hvor der blandt andet stod, at plakaterne var »et white supremacist move,« og personen bag profilen opfordrede folk til at hive plakaterne ned. Også Frit Forum-kandidaten Frederikke Werther, der stillede op med budskabet »Nej tak til krænkelsesparathed«, blev hængt ud på Instagramprofilen.

»At vi blev udsat for de her ting til valget, tror jeg desværre kan bidrage til, at andre borgerlige studerende tænker, at de hellere må holde kæft,« siger Cille Hald Egholm.

LÆS OGSÅ: »Jeg har aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset, som det er på CSS«

Efter hun stillede op til interview i Berlingske om sagen, siger hun, at hun modtog 10-15 beskeder fra medstuderende og tidligere studerende, som sagde, at de kunne genkende hendes beskrivelse af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet som et sted, hvor borgerlige bliver i skabet eller udskammes for deres holdninger.

»Hvis man har nogle andre holdninger end flertallet, er det fair nok, at man skal tage en del kritik, men det bliver problematisk, når folk tager afstand fra en, og det har jeg oplevet,« siger Cille Hald Egholm.

I oktober blev en e-mail, der blev sendt til alle studerende på Det Samfundsfaglige Fakultet, genstand for stor debat. To specialestuderende havde sendt et spørgeskema til deres medstuderende, hvor man skulle oplyse, om man var mand eller kvinde. En nonbinær studerende svarede på mailen, at de manglede en tredje svarmulighed for at deltage i undersøgelsen, og så gik en større debat i gang – med hele fakultetet sat cc.

»Den fællestråd stak fuldstændig af,« siger Christian Vigilius. »De der stakkels drenge, der har skrevet et speciale med to kønskategorier, de blev jo totalt udstillet.«

Christian Vigilius siger, at han – da han begyndte på Statskundskab – havde indstillet sig på, at han muligvis ikke ville få et stort socialt liv på studiet.

»Jeg vil gerne stå ved mine holdninger, og jeg ved, at der derfor er en risiko for, at der ikke er plads til mig.«

Han siger dog, at han helt undgår at tale om indvandrerpolitik på sit uddannelsessted. »Det er noget, folk tager meget nært, og der skal ikke meget til, at du bliver sat i bås som et usympatisk menneske.«

Studerende: Ok at lukke ned for nogle holdninger

Adjunkt Frederik Hjorth – altså ham, der stod bag undersøgelsen af danskernes modvilje over for folk med andre politiske holdninger – siger, at han som underviser ikke mærker den politiske intolerance, som de studerende beskriver:

»Jeg oplever faktisk ikke selv, at de studerende fremstår som særligt politiske i det hele taget. Tværtimod virker de statskundskabsstuderende påfaldende apolitiske, og jeg oplever sjældent politiske markeringer i undervisningen.«

Og det er ikke bare, fordi de alle sammen er enige?

»Jo, måske er det bare ét stort ekkokammer. Men jeg vil så samtidig sige, det er legitimt for en underviser at lukke ned for decideret politiske markeringer af enhver farve, hvis de ikke tjener et fagligt formål. Vi er her ikke for at debattere politik, men for at lære om politik.«

En anden underviser, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Thomas Brudholm, har tidligere sagt til Uniavisen, at han har hørt om aktivistiske studerende, der kanøfler andre studerende:

»Der er nogle studerende, fx fra Antropologi, der har sagt til mig, at de kan synes, at de mangler ord i en meget hård diskussion, hvor de møder meget aktivistiske studerende,« sagde han.

Anna-Oline Grarup Hertz og Mette-Marie Nørlev læser henholdsvis antropologi på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og natur- og kulturformidling på Skovskolen, Københavns Universitets afdeling i Nødebo. Mette-Marie Nørlev er medlem af facebookgruppen ‘Inkluderende miljø på KU’, der opstod som reaktion på studenterorganisationerne Konservative Studerendes og Frit Forums budskaber ved universitetsvalget om henholdsvis ‘Ingen identitetspolitik’ og ‘Nej tak til krænkelsesparathed’.

De mener begge to, at det er okay, at lukke ned for visse holdninger.

Mette-Marie Nørlev siger, at det menneskesyn, som nogle borgerlige har, er direkte skadeligt for andre og krænker menneskerettighederne, og derfor må hun og andre gerne lukke deres holdninger ned:

»Man har accepteret en idé om, at der skal være plads til alle holdninger og synsninger, og at det skal være okay ikke at kunne lide indvandrere, være transfob eller hade kvinder lidt. Men det er ikke en holdning, at nogle mennesker ikke skal have de samme rettigheder som andre. Det er menneskerettighedskrænkende,« siger hun.

LÆS OGSÅ: »Det er okay at lukke ned for holdninger, der undertrykker andre«

For hende og Anna-Oline Grarup Hertz er der en skillelinje mellem holdninger til skattetrykket eller fordelingspolitik og det, de kalder racistiske, sexistiske eller på anden vis undertrykkende synspunkter.

»Bare fordi du er borgerlig, betyder det ikke én-til-én, at jeg ikke kan lide dig,« siger Anna-Oline Grarup Hertz, »men spørgsmålet er, hvordan du behandler andre mennesker: Er du diskriminerende i de ord, du bruger? Gør du andre mennesker sårede og kede af det? Så skal vi ikke være venner.«

Hvis folk er bange for sociale repressalier ved at ytre sig politisk, så kvæles den fri meningsudveksling.
Frederik Hjorth, adjunkt på Statskundskab

Tobias Kjær – den sociologistuderende, som har indsamlet data om de studerendes politiske observans – siger, at han synes, »det er ærgerligt, at højreorienterede studerende føler sig marginaliserede på nogle studier. Men det er svært at vide om det også gør sig gældende på Sociologi, for der er ikke rigtig nogen borgerlige.«

Han siger, at han startede på Sociologi sammen med tre eller fem studerende, der stemte til højre for midten, men måske er de droppet ud, for han ser dem i hvert fald ikke længere. Manglende modspil fra højrefløjen betyder dog ikke, at de ikke diskuterer politik på Sociologi, siger han, samtalen begynder bare et andet sted.

»Det er nok underforstået, at nogle grundantagelser om samfundet er mere rigtige end andre. Skellet går nok mere mellem at være ‘ægte’ venstreorienteret og at være radikal.«

Det betyder, siger han, at man tager nogle ting for givet, for eksempel at det er vigtigt at gøre noget imod klimaforandringer, og at der eksisterer mere end to køn. Det er, siger Tobias Kjær, ikke problematisk:

»Folk er jo ikke enige, de diskuterer bare inden for et andet spektrum. Det gør måske faktisk, at diskussionerne bliver mere nuancerede, fordi vi ikke skal diskutere, hvorvidt klimaforandringer overhovedet eksisterer, men kan starte med at forholde os til, hvordan vi løser klimakrisen.«

Kan være problematisk for fri debat

I USA viste en Gallup-undersøgelse foretaget blandt college-studerende i 2018, at et stigende antal studerende mente, at ytringsfriheden i nogle tilfælde må vige for at sikre et inkluderende samfund. Det svarede især kvindelige, sorte og venstreorienterede studerende.

Undersøgelsen viste, at flere venstreorienterede end højreorienterede syntes, at universitetet skulle have lov til at begrænse bestemte former for ytringer såsom intentionelt nedsættende ord om bestemte grupper, stereotypiske udklædninger og krænkende politiske holdninger.

Og så viste undersøgelsen, at det formentlig er sværere for højreorienterede studerende at lufte deres holdninger på de amerikanske college-campusser. 69 procent af de studerende mente, at konservative studerende kunne sige deres holdninger højt på campus, mens 92 procent var enige om, at venstreorienterede godt kunne. Det var der enighed om på tværs af køn, race og politiske tilhørsforhold.

Adjunkt Frederik Hjorth siger, at en høj grad af affektiv polarisering, altså modvilje mod folk med en anden politisk overbevisning, kan være problematisk for den fri debat.

»Det er vigtigt for et demokrati, at vi brydes i det åbne og at sager ses fra forskellige sider. Hvis folk er bange for sociale repressalier ved at ytre sig politisk, så kvæles den fri meningsudveksling.«

Ifølge statskundskabsstuderende Thomas Rohden er det allerede situationen på hans fakultet; at der er opstået et debatklima, hvor det er rigtigt at være rød og forkert at være blå politisk.

»Sammenlignet med elevrådet, gymnasiet, politiske organisationer og arbejdspladser, jeg har været på, har jeg aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset, som det er på CSS,« siger han. »Det, der sker for mange, mig selv inklusiv, er, at der indfinder sig et niveau af selvcensur.«

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste