Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Det er på tide, at KU rækker hånden ud til flygtninge

REPLIK - Københavns Universitet vil gøre det nemmere for syriske flygtninge at uddanne sig i Danmark. Lad os håbe, at det lykkes at overbevise uddannelsesministeren om, at det er en god idé.

Lige nu er de fleste af mine studiekammerater spredt ud over hele verden. Vi er draget på udveksling – til Australien, til Tyskland, til Mexico – og vi har fået nye oplevelser og nye venner blandt de lokale studerende.

Det er ikke længe siden, at studerende fra Københavns Universitet havde mulighed for at tage på udveksling i Damaskus, Syriens hovedstad. Flere af Syriens syv offentlige universiteter har deltaget i EU’s Erasmus-program. I dag er en stor del af de syriske studerende, som KU’s studerende har delt viden og venskaber med, på flugt.

I sidste uge sendte KU’s rektor Ralf Hemmingsen et brev til uddannelsesminister Esben Lunde Larsen med forslag om, at syriske flygtninge skal kunne indskrives på universitetet uden fyldestgørende dokumentation for tidligere uddannelse, og at flygtningenes uddannelses- og leveomkostninger skal dækkes fx af en statslig stipendieordning.

Det er sejt, at KU melder sig på banen. Og det er på tide.

Ny hverdag på campus

I Syrien tager en bacheloruddannelse fire til seks år (afhængigt af fag), og en masteruddannelse tager et til to. Staten betaler for universitetsuddannelse, og ifølge tal fra det syriske uddannelsesministerium var der ved årtusindeskiftet omkring 200.000 universitetsstuderende i Syrien, hvoraf cirka halvdelen var kvinder.

I 2001 etablerede KU et samarbejde med universitetet i Damaskus. Det er ikke længere end tre-fire år siden, at Damaskus stadig figurerede på listen over KU’s samarbejdsaftaler. Men det var vel nok også omtrent på det tidspunkt, at aftalen blev markeret med rødt – suspenderet.

I kølvandet på det Syriske Forår i 2011 dukkede der nye foranstaltninger op på campus. Besøg af hemmeligt politi og civilklædt milits, ransagninger af kollegieværelser og konfiskeringer af computere og papirer blev hverdagskost.

Det beskrives i rapporten Uncounted and Unacknowledged: Syria’s Refugee University Students and Academics in Jordan udarbejdet i april 2013 på baggrund af feltarbejde og interviews med flygtede syriske studerende og akademikere i Jordan af forskere fra UC Davis Human Rights Initiative og the Institute of International Education.

En studerende, der havde været med til at organisere demonstrationer, fortæller, at hans families hjem blev ransaget, og at hans computer, iPod, mobil og bøger blev taget. Han blev selv arresteret, sat for en militærdomstol og fængslet i 25 dage, hvorefter han blev bortvist fra universitetet. I Syrien er man fritaget fra værnepligt, så længe man studerer. Udsigten til at tjene Assads styrker på frontlinjen fik ham til at forlade landet.

I 2013 var Syriens universiteter stadig åbne, men fremmødet var væsentligt reduceret. Raketter susede forbi klasseværelserne. Utallige kontrolposter gjorde det svært at komme til og fra campus.

Flere af de unge syrere, forskerne bag rapporten har talt med, fortæller, at de blev i Syrien længere, end hvad de regnede for sikkert, fordi de gerne ville færdiggøre deres gymnasie- eller universitetseksamener. Uden et eksamensbevis er det svært – hvis ikke umuligt – at fortsætte uddannelsen på et udenlandsk universitet.

En bureaukratisk jungle

Scroller man ned over Facebook, eller klikker man ind på Uniavisens forside, toner historier om KU’s håbløse bureaukrati frem. For de flygtede syrere er de bureaukratiske barrierer bestemt ikke færre.

Det kan være, at de fag, de syriske studerende har fulgt, ikke bliver udbudt på værtslandets universiteter. Eller at pointsystemerne ikke er de samme, og flere års uddannelse går tabt uden akkreditering. I Syrien er videregående uddannelse – ligesom i Danmark – statsfinansieret. I udlandet bliver de syriske flygtninge mødt med studieafgifter, der løber op i hundrede tusinde kroner.

I Danmark skal de syriske studerende, der har uddannelsesdokumenter med sig, have dokumenternes ’ægthed’ vurderet af Styrelsen for Videregående Uddannelser. I den forbindelse vil Styrelsen ofte forsøge at kontakte den syriske uddannelsesinstitution.

I en pjece om syrisk uddannelse, udgivet af det danske Uddannelsesministerium i september 2015, står der dog også, at »Damascus University, hvor mange syriske ansøgere har taget deres uddannelse, forlanger at se en kandidats karakterudskrifter for at verificere uddannelsesdokumenterne, men ofte har ansøgeren ikke sine karakterudskrifter.«

På den måde bliver man hurtigt slået tilbage til start.

Vi kan hjælpe

Rapporten om de syriske studerenes situation i Jordan udkom i 2013, hvor antallet af syriske flygtninge var én million. I dag er tallet 4.088.099. Når man tæller de internt fordrevne syrere med, er tallet 11,5 millioner. Omfanget af syrere i eksil, der håber på at videre- eller færdiguddanne sig er nok ikke ligefrem blevet mindre.

Tilbage i 2013 foreslog forskerne bag rapporten at hjælpe de syriske flygtninge med at overkomme de økonomiske adgangsbarrierer til udenlandske universiteter. Samme forslag, som KU’s rektor nu har rejst for uddannelsesministeren.

Forskerne foreslog også at lade de syriske flygtninge tage en eksamen eller test, som kan være adgangsgivende til den lokale videregående uddannelse, for at modvirke, at manglende eksamensbeviser og papirer bliver en hindring for uddannelse. Et lignende forslag er også på dagsordenen under det forestående møde mellem rektoren og ministeren.

Forskerne foreslog desuden, at universiteterne ansætter syriske akademikere som ’visiting scholars’, så de kan fortsætte deres undervisning og forskning. Jeg håber, at Ralf Hemmingsen også vil have de syriske forskere og undervisere i baghovedet.

Og så håber jeg virkelig, at uddannelsesministeren vil være lydhør over for rektorens forslag.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste