»Det er vildt, at vi sidder her. Vi har jo bare skrevet en universitetsopgave«

I december 2022 afleverede Morten Hybschmann, Emil Stephens og Max Pontoppidan deres bachelorprojekt. Det fyldte 50 sider, og de havde været dybt engageret i projektet.

Men de vidste ikke, at projektet fortsat ville komme til at spille en rolle i deres liv, efter de havde afleveret. Det er nemlig en af de opgaver, som har vakt opsigt uden for universitetets mure. Dette til trods for, at projektet startede som de fleste andre bacheloropgaver med spørgsmålet: Hvad skal vi egentlig skrive om?

»Det var lidt sjovt, da vi skulle finde ud af, hvilket emne vi ville skrive om, og det bare stak i alle mulige forskellige retninger. Havde vi syv forskellige ideer,« spørger Morten Hybschmann og kigger på læsemakkerne.

»Ja, vi havde ideer om alt fra afskaffelsen af forsvarsforbeholdet til noget mere international politik-relateret,« svarer Emil Stephens, og Morten Hybschmann fortsætter:

»Så det endte med, at vi delte ideerne ud mellem os og skrev et pitch om hvert emne, så vi bedre kunne sammenligne dem. Vi ville gerne vælge noget, der var mindre teoretisk og mere praktisk.«

»Jeg har aldrig været så velovervejet i et emnevalg før,« siger Emil Stephens, og de to andre ler og nikker.

Det skal være nyt

De ville finde et emne, hvor de kunne blive klogere end censor. Et nicheområde, man ikke har læst om 100 gange før. Og så ville de bruge de kontakter, de havde gennem deres studiejob i blandt andet Finans- og Forsvarsministeriet til at lave interview.

Kan I fortælle, hvad I skrev om, så man forstår det, selv om man ikke læser statskundskab?

»Vi skrev om organiseringen af den kritiske infrastrukturs cybersikkerhed, og vi kiggede på cybersikkerheden i sundhedssektoren, energisektoren og finanssektoren. Hvis de sektorer bliver taget ud af spil, vil det lamme samfundet. Så det er vigtigt, hvordan de sektorer konkret organiserer cybersikkerhed. Vi gik ret deskriptivt og nøgternt til værks, og til sidst lavede vi anbefalinger til forbedringer,« siger Emil Stephens, og Max Pontoppidan uddyber:

»Den korte forklaring er, at cybersikkerhed er meget decentralt organiseret i Danmark. Men mange af de udfordringer, som sektorerne og myndighederne møder, er de samme. Derfor bør der være en større centralisering og bedre koordinering, fx i et ministerium.«

Oprettelsen af et digitaliseringsministerium var en af gruppens anbefalinger. Og dagen før de afleverede, besluttede SVM-regeringen, at der netop skulle oprettes et sådant.

»Men det nuværende digitaliseringsministerium løser på ingen måde problemerne, fordi det ikke har ansvar for cybersikkerhed,« bemærker Morten Hybschmann.

Stanford, Washington, Slotsholmen

Hvordan kunne I mærke interessen, mens I skrev opgaven?

»I juli 2022 landede vi på at skrive om cybersikkerhed. I august var jeg på sommerskole i Stanford, hvor jeg tyvstartede på bachelorprojektet og skrev et essay om emnet. Det vandt jeg en pris for, som selveste Condoleezza Rice overrakte. Jeg blev også inviteret til Washington for at holde en tale. Det var meget overvældende,« siger Morten Hybschmann.

Nogle måneder inde i skriveprocessen deltog bachelorgruppen i en cybersikkerhedskonference arrangeret af IDA.

»Der var repræsentanter fra forskellige virksomheder og myndigheder, og vi kunne virkelig mærke, at emnet interesserede folk,« siger Emil Stephens.

»Det er en dagsorden, der har fået mere opmærksomhed, end vi lige forventede. Særligt på grund af de mange cyberangreb, der har været det seneste års tid,« siger Morten Hybschmann og fortsætter:

»I vores gruppechat skrev vi til hinanden, hver gang der var nye cyberangreb: Nu er der endnu et angreb, skal vi ikke have det med som eksempel? Nu er DSB og hele tognettet lagt ned, skal vi ikke have det med? Der var hele tiden eksempler på, at det var relevant, det vi havde med at gøre.«

Tilbage til studierne med større gejst

Hvad skete der efter, I havde afleveret opgaven?

»Vi fik en god karakter, og vi fik meget rosende ord fra censor og vejleder. Censor arbejder i en energivirksomhed, hvor han sendte projektet rundt til kollegaer, og vi fik tilbudt at skrive speciale med virksomheden,« siger Morten Hybschmann. Han tilføjer:

»Så blev vi også inviteret til at deltage i Kalvebod Brygge Deklarationen og lave anbefalinger om cybersikkerhed sammen med eksperter og politikere. Det var en meget ydmyg situation at sætte sig ind i det rum med de mennesker. Jeg tænkte: det er vildt, at jeg sidder her, for jeg har jo bare skrevet en eller anden universitetsopgave! Men det var også meget spændende, at være med i den faglige diskussion.«

Max Pontoppidan følger op:

»Jeg er meget ydmyg i forhold til at føle mig som ekspert på det her område, bare fordi jeg har beskæftiget mig med det i et halvt år. Der er så meget jeg ikke ved, og der er så mange dimensioner, vi ikke har med. Det er trods alt kun en bachelor. Men det har givet mig studieglæden tilbage.«

»Jeg var gået lidt død i studiet fordi mange af de opgaver, man skriver, føles som om, at de er skrevet før og som om, der er et facit. Med den her opgave brød vi en mur ved at skrive om noget, der ikke var skrevet om før. Det gav mig en helt anden motivation for at arbejde med projektet.«

LÆS OGSÅ: Gruppens fem bedste råd til studerende