Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
GENNEMBRUD - Norske forskere har udviklet den noget nær perfekte beregner til, hvordan du kan koge dit æg og samtidig have totalt videnskabeligt styr på at kunne forudsige resultatet
Mens medier, politikere og undervisere skriger op om ungdommens manglende interesse for og viden om naturvidenskab, så har Oslo Universitet handlet. Forskere fra Kjemisk Institutt har udformet en pædagogisk og videnskabelig forbilledlig offentligt it-tilgængelig beregner til æg-kogning, der inkluderer fem parametre, så både skolebørn og gymnasieelever kan finde ud af at koge et æg perfekt – og forstå hvorfor.
Link til BEREGNEREN hos Oslo Universitet
Det er den engelske fysiker Peter Barham, der har udviklet selve den matematiske formel, som beregneren på Kjemisk Institutts hjemmeside virker efter for at få æggets kogetid i antal minutter og sekunder. Den inkluderer fire parametre:
• Æggets omkreds i centimeter
• Den gule blommes ønskede sluttemperatur i grader celcius
• Æggets starttemperatur i grader celcius
• Vandet kogepunkt i grader celcius; det er afhængigt af lufttrykket
Formlen er også på Kjemisk Institutts hjemmeside, og mens hjemmesidens beregner er til sjov for alle og virker meget anskuelig for skolebørn, så kan gymnasieelever sikkert gå lidt mere i detaljer med selve formlen.
Universitetsavisens redaktion har umiddelbart kun ét ankepunkt: Ganske vist er der taget højde for, hvor højt man befinder sig over havets overflade. Jo højere op man kommer, jo lavere er kogepunktet, men hvad med lufttrykket ved havets overflade, der jo skifter med vejrets forbipasserende høj- og lavtryk? Her må der være en mangel, mener redaktionen!
Desuden skal man passe på med at lave alt for blødkogte æg, fordi for kort tids kogning ikke dræber eventuelle salmonellabakterier i ægget.
Kjemisk Institutts hjemmeside er også meget informativ om, hvordan man rent praktisk koger et æg. De rehabiliterer den undertiden oversete teknik med at prikke hul i ægget inden kogning med en æggeprikker eller en stoppenål. Man undgår nemlig sprækker i æggeskallen ved at prikke et lille hul i ægget, lige inden man lægger det ned i vandet.
Kogetiden har også betydning for indholdet af æggets indhold af A, D og E-vitaminer osv., står der på hjemmesiden.
Og vandet skal altid skal koge, før man lægger ægget i, hvis beregneren skal virke, står der.
Desuden har de norske massemedier fået øje på den effektive beregner og triumferer over, at nordmændene spiser 21 millioner æg på bare fire dage i Påsken, så Oslo Universitet har virkelig opfyldt folkets behov for videnskabelig information – til folket.
Læs artikel: Slik får du det perfekte egget