Det går ad HK til

»Jeg bliver ærlig talt stødt og såret, fordi det fremstilles, som om vi er unødvendige og blot er til besvær. Heldigvis ved vi på gulvet selv, hvor vigtigt et arbejde vi udfører.«

Sådan siger Malene Egemark Clausen, der som international medarbejder ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet tilhører den personalekategori, der ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening er vokset mest i de senere år, nemlig de administrative medarbejdere.

Malene Egemark Clausen kan dog i sin dagligdag ikke mærke, at der skulle være kommet flere administrative medarbejdere, eller at der skulle være overflødige opgaver mellem dagens mange gøremål. Tværtimod.

»Vi knokler virkelig alt det vi kan, men vi bliver ikke flere eller får mere i løn af den grund. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at der kan findes mere at skære væk i servicen over for de studerende,« siger hun.

Rigeligt at lave

Malene Egemark Clausen startede på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet som kontorelev for efterhånden 13 år siden.

Hun tager sig af full-degree-optaget af internationale studerende på økonomi, administrerer stipendier til og betalinger fra de studerende, der kommer fra lande uden fra EU, samt administrer Max Nørgaards legat, tager sig eksamensklagerne på Statskundskab og et utal af andre ad hoc-opgaver.

»Ens stilling bliver langsomt fyldt op med alt muligt, når man har været her i mange år,« siger hun og smiler.

Flere afrikanske studerende

Hun kan tydeligt mærke, at der er blevet mere og mere at lave gennem årene vel at mærke uden at der er blevet tilført flere ressourcer.

Der kommer flere forespørgsler fra internationale studerende, der ønsker at læse økonomi på KU, flere søger om at blive optaget og skal have behandlet deres ansøgning.

Da et stigende antal studerende kommer fra Afrika, har de ofte brug for praktisk hjælp til ting som at oprette en bankkonto og få ordnet deres skatteforhold.

Skrappere krav

Malene Egemark Clausen mærker også, at de studerende har ændret adfærd. De stiller flere krav og har større forventninger til, hvad de i administrationen kan hjælpe med.

Og så er de blevet mere opmærksomme på, at det er vigtigt at få deres uddannelse skruet rigtigt sammen med hensyn til udlandsophold, praktik, valgfag og karakterer.

Oveni er kravene til hurtigere gennemførelse af studierne blevet skrappere.

Når aldrig i bund

Der kommer derfor flere eksamensklager, flere søger om meritoverførsel, og eftersom de studerende skal være hurtigere færdige, forventer de også, at eksamensbeviset nærmest er klart, så snart specialet er godkendt.

»For nogle år tilbage havde jeg ind imellem nogle stille perioder for eksempel op til jul, hvor jeg kunne samle op og komme i bund med bunkerne, men sådan er det slet ikke mere.«

»Der er heller ikke længere den samme backup ved ferie, så vi har måttet aftale blot at tage det der haster mest for hinanden, men det betyder, at man altid kommer tilbage til store bunker af sager efter sommerferien,« siger hun.

Nedskæringer slider på nerverne

Malene Egemark Clausen tilføjer, at hun er typen, der godt kan lide at have travlt, men hun ved fra sin rolle som HK-tillidsrepræsentant, at mange af hendes kolleger er gået ned med stress.

»At det ikke er sket for mig, handler nok om, at jeg kan lægge arbejdet fra mig og nægter at lade arbejdspresset gå ud over mit privatliv.«

»Vi får hele tiden at vide, at vi skal effektivisere, og nu ser det ud til, at KU skal spare igen. Mange af mine kolleger er bange for at blive skåret væk, og bekymringerne er en medvirkende årsag til, at de får stress,« siger hun.

Stads slider folk ned

Andre grunde er ifølge Malene Egemark Clausen, at mange sagsgange er blevet lavet om, og at indførelsen af det nye studieadministrative computersystem, Stads, der har strakt sig over det seneste halvandet år.

»Det er et rigtig tungt læs for mange, fordi de skal lære at bruge systemet, have overført bunker af data og få det hele op at køre igen. Mange er efterhånden slidt helt ned til sokkeholderne,« siger hun.

HK’er er underbetalte

Malene Egemark Clausen føler derfor også, at det er unfair, at det altid er det administrative personale på gulvet, der må stå for skud, når debatten om, hvordan universiteterne bruger deres penge, kører.

»Der ligger både viden og erfaring bag, så det er altså ikke det rene postkontorarbejde, vi laver. Jeg skal for eksempel selv være inde i bunker af love og regler for at kunne udføre mit arbejde korrekt.«

»Til tider udfører vi som HK’er rent AC-arbejde, men sikkert til en meget lavere løn, så vores ansvarsområder er også noget værd og burde respekteres mere og honoreres bedre,« siger Malene Egemark, der oplever, at det er nærmest er umuligt for HK’erne at få mere i løn ved de lokale årlige lønforhandlinger.

HK’er er ærekære

Hun tilføjer, at nogle HK’er godt kunne have gjort mere selv for at udvikle deres kompetencer, men det skyldes ikke mangel på lyst og vilje, men derimod loyalitet over for deres arbejde og deres kolleger.

»Vi HK’er vil gerne udvikle vores kompetencer, men vi er utroligt ærekære i forhold til at passe vores arbejde, så mange af os har takket nej til at komme på kursus, fordi bunkerne af arbejdsopgaver så bare vil vokse, mens vi er væk.«

»Det svier nu, hvor der bliver skåret ned, fordi det ofte er de praktiske opgaver, der forsvinder,« siger Malene Egemark Clausen, der selv har videreuddannet sig til statonom. Det er en videregående voksenuddannelse for statens administrative medarbejdere.

clba@adm.ku.dk