Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Når universiteterne siger, at de vil fortsætte den digitale undervisning efter coronakrisen, kan det ikke skyldes, at det er en god måde at undervise på. Det ligner mere en plan for at spare nogle penge, skriver lektor Jes Fabricius Møller.
Alle landets universiteter har svaret på en rundspørge foretaget af Danmarks Radio, at de i et eller andet omfang agter at fortsætte med fjernundervisning på digitale platforme også når det ikke længere er dikteret af hensynet til smitterisiko.
DEBATINDLÆG
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
En repræsentant for IT-Universitetet forsikrer, at det kun vil ske på en måde, der ikke går ud over kvaliteten af undervisningen.
Man kan altid kende en besparelse på, at den ledsages af den besværgelse, at »den ikke går ud over kvaliteten«.
Når universiteterne tager så godt imod muligheden for digital fjernundervisning, kan det umuligt skyldes de studerendes eller undervisernes ønske. Jeg kender i hvert fald ingen, der bryder sig om dette didaktiske erstatningsprodukt.
Man kan altid kende en besparelse på, at den ledsages af den besværgelse, at »den ikke går ud over kvaliteten«.
Universiteternes glæde ved undervisningens svar på cikoriekaffe lader sig antagelig forklare med den omstændighed, at huslejen er blevet så dominerende en post på budgettet.
Det fremgår af Københavns Universitets seneste årsrapport, at huslejen udgør en fjerdedel af samtlige udgifter med en tendens til stigning. Sagen er den, at staten som de højere læreanstalters bolighaj har et fast greb om universitetets budget.
Det er også baggrunden for det seneste forslag om at rømme Kommunehospitalet og lade Det Samfundsvidenskabelige Fakultet flytte til Søndre Campus. Fortætning kaldes det, og det vil naturligvis lægge et yderligere pres på de i forvejen knappe undervisningslokaler på Amager.
Det er dette problem, som fjernundervisning synes at være løsningen på, fordi den forlægger kvadratmeterforbruget til de studerendes og undervisernes egne hjem, der i sagens natur er uden for Finansministeriets jurisdiktion.
SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER
Tilbage bliver spørgsmålet om kontorerne. Mon ikke vi skal forvente en melding om, at fælleskontorer og hjemmearbejde »ikke går ud over kvaliteten«.