Det gør i høj grad en forskel, hvordan man evaluerer sine fag

I den seneste tid har Uniavisen haft fokus på evaluering af undervisningen på Københavns Universitet. Det er jo dejligt med interesse for, hvordan vores uddannelser kan gøres bedre. Det er nemlig noget vi i studieledelsen interesserer os rigtig meget for og bruger meget tid på.

I sidste uge var Uniavisen på besøg på Panum for at tale med medicinstuderende om deres oplevelser med evaluering af undervisningen. Artiklen, der kom ud af det, efterlod et indtryk af, at vi på medicin primært evaluerer gennem spørgeskemaer. Men det gør vi faktisk ikke. På bacheloren i medicin bruger vi mundtlig dialogbaseret evaluering. Det er siden blevet tilføjet artiklen, men jeg tænkte alligevel, at vi gerne for oplysningens skyld vil give et kort indblik i, hvordan vi har grebet det an.

Først vil jeg bemærke, at det er andre uddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der sammen med fakultets evalueringsenhed er gået foran med denne evalueringsform. På medicin er vi fulgt med for nogle år siden.

Evalueringsmøder ledet af studerende

Fordelen ved den dialogbaserede evaluering er, at den både er effektiv til at få problemer frem i lyset og til at finde konstruktive løsninger. Det har været vigtigt for os at undgå, at de studerende får mundkurv på, og derfor starter evalueringen på holdene, uden at der er undervisere til stede. Evalueringsmøderne er sat på skemaet og bliver ledet af holdrepræsentanter, der selv er studerende.

Herefter mødes holdrepræsentanterne og laver et fælles oplæg, og først derefter holdes der evalueringsmøde med de kursusansvarlige og studielederen for hvert semester. På den måde skal den enkelte studerende ikke frygte for repressalier, men kritikken kan foldes ud.

Oplægget er hos os udformet som et ‘trafiklys’, hvor det grønne felt giver mulighed for at dokumentere, at kursus opfylder sit formål (og til at dele sin begejstring), mens det gule og røde præsenterer forskellige niveauer af problemer på et kursus.

På mødet kan holdrepræsentanterne få en grundig samtale med de kursusansvarlige og studielederen om de enkelte punkter. Det kan dreje sig om valg, der er truffet, og om tidligere erfaringer, og der kan blive arbejdet med løsninger på problemerne. På stort set samtlige evalueringsmøder bliver der fundet frem til forbedrings- og løsningsforslag, og eventuelle klager bliver håndteret på en ordentlig måde.

Evalueringer skal ikke bare overstås

På kandidatuddannelsen er de medicinstuderende fordelt på over 100 forskellige hospitalsafdelinger, og her har vi foreløbig ikke fundet en løsning på at organisere dialogbaseret evaluering. Derfor benytter vi stadig survey-formen til evaluering af kandidatsemestrene.

Til gengæld har mange afdelinger afsat tid til en uformel dialog ved afslutning af klinikophold, og Institut for Klinisk Medicin har sammen med de studerende dannet et ‘klinisk rejsehold’, der bl.a. følger op på evalueringerne.

Men træerne gror naturligvis ikke ind i himlen: Dialogbaseret evaluering løser ikke alle problemer, og der kan formentlig stadig rettes kritik imod vores uddannelse og evalueringer. Men det har været vigtigt for os at få udbytte af evalueringerne, frem for at de bare skal overstås. Jeg synes, at vi er kommet langt og glæder mig over, at selv evalueringsformen bliver evalueret på vores møder.