Det skræmmer mig, at Poul Erik Tøjner er skræmt af woke-bølgen

Jeg må indrømme, at jeg læser Poul Erik Tøjners udtalelse om det, han kalder »den skræmmende woke-bølge« på universiteterne med dyb forundring – jeg er ærlig talt dybt forundret over, at den overhovedet er blevet trykt i Uniavisen under den underskrift.

LÆS OGSÅ: Poul Erik Tøjner: »På universitetets port burde stå: Her går du ind og møder andre synspunkter end dine egne«

Det ene eksempel om ikke at ville se volden i en Quentin Tarantino film, hvis man går på Filmskolen, Tøjner giver som et udtryk for woke-bølgen på universiteterne, viser en eklatant mangel på forståelse af, hvad woke-bølgen handler om; hvad dens historie er, hvad den betyder for menneskers ligestilling og ligeret, og hvad den forhåbentlig vil komme til at betyde for en positiv og nødvendig udvikling af vores samfund på verdensplan.

Woke-bølgen handler netop om at give plads til at sprænge (hetero)normativ tankegang og handlemåde – om at give plads til andres synspunkter. Den handler om at skabe tryghed og frirum for alle. Den kan ikke reduceres til individuelle traumer og dæmoner, som Tøjner gør i artiklen. Når man er woke, udfordrer man den norm, der har gjort verden til et trygt sted og et stort frirum for særligt én kategori af mennesker, som det lyder til at Poul Erik Tøjner tilhører.

Det er ikke alle forundt at kunne starte på et studie, fordi man synes det lyder spændende og uden tanke for om det kan brødføde en familie senere hen. Ikke alle kan lige få et spændende studiejob, selv om de umiddelbare kvalifikationer ikke var der. Ikke alle kan svæve fra det studiejob og ind på de store redaktioner og siden en chefredaktion, som Poul Erik Tøjner gjorde. Det er ikke alle forundt at få en opringning om en direktørstilling – og så ovenikøbet skulle overtales til at tage denne direktørstilling.

Sådan en karrieresti ligger ikke og venter på alle mennesker, og det er præcis hvad woke-bølgen handler om.