Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Det tyske teologi-problem

Schade — Teologistuderende er for dårlige til tysk, og det skaber problemer både for dem og deres undervisere. En mulig løsning er at gøre tysk til adgangskrav – ligesom græsk og latin er. Men det vil ledelsen ikke. Hvorfor?

De har et problem på Teologi på Københavns Universitet. Færre og færre af de studerende kan læse tysk – på et studie, hvor netop det tyske sprog spiller en helt central rolle.

I november kunne Uniavisen således fortælle om undergrundsbevægelsen »Deutsch, bitte«, der kæmper for at styrke studerendes tyskkompetencer på Teologi. »Hvis man ikke forstår den tyske tradition, teologi er rundet af, så forstår man simpelthen ikke den danske teologi. Så bliver man ikke en dygtig teolog,« sagde medstifter af bevægelsen teologistuderende Morten Bangsgaard.

[S]om fagperson synes jeg, at det er synd og ærgerligt, at en del studerende savner færdighederne til at læse tysk

Carsten Selch Jensen, prodekan og studieleder ved Teologi

Men til trods for, at det tyske sprog og den tyske teologi er så vigtig for faget, er tyskfærdigheder ikke et adgangskrav for at blive optaget – og kommer de ind, bliver de studerende heller ikke undervist i sproget, som de gør i græsk og latin. Dermed risikerer de at være afskåret fra at læse nogle af fagets centrale tekster.

De ansatte og studerende Uniavisen har snakket med, er enige om, at de studerendes manglende tyskkompetencer er en udfordring. Som Carsten Selch Jensen, prodekan, studieleder og lektor ved Teologi, afdelingen for kirkehistorie, forklarer det: »Jeg er selv teolog og forsker, og som fagperson synes jeg, at det er synd og ærgerligt, at en del studerende savner færdighederne til at læse tysk.«

Carsten Selch Jensen opfatter det dog ikke direkte som et problem, at de studerende ikke kan læse tysk, men snarere som »noget, der kan ærgre.«

Et for kort tyskkursus

Niels Henrik Gregersen, der er professor ved Afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet og for øjeblikket gæsteprofessor i Halle i Tyskland, oplever de manglende tyskkundskaber som et problem:

»Det er faktisk de færreste, der kan det [tysk, red.], så de kan bruge det til noget. Det kan godt være, at de kan det formelt, men det er ikke altid nok. Jeg tror, at det er op mod 90 procent, der ikke kan læse tysk uden de store problemer. Og det er da et problem. Det meste af den protestantiske teologi er skrevet på tysk. Man mister derved en vigtig kulturel og teologisk horisont.«

Undergrundsbevægelsen »Deutsch, bitte« har i samarbejde med ledelsen arrangeret et tyskkursus for at modarbejde dette. Det er foregået over fire lørdage af tre timers varighed. Det mener studerende og tidligere formand for Det Teologiske Råd, Andreas Herold, dog ikke er tilstrækkeligt.

»’Arbejdsbelastningen’ i græsk og latin er til sammenligning normeret til 840 timer for hvert af de to sprog. Hvordan skulle en studerende, som aldrig har modtaget undervisning i tysk, lære at læse fagrelaterede tekster på tysk på sølle 12 timer? Det er kun tilstrækkeligt for de studerende, som i forvejen behersker sproget og blot behøver en genopfriskning,« siger Andreas Herold.

Ingen undervisning i tysk

På Teologi er både latin og græsk på A-niveau et adgangskrav, men hvis ikke man opfylder disse krav, er bacheloruddannelsen tilrettelagt sådan, at man gennem faget propædeutik opnår dette niveau undervejs på uddannelsen. Det samme gælder dog ikke tysk. I Studieordningen for bacheloruddannelsen på Teologi, der har været gældende siden 2012 og er revideret i 2018, står der blot: »Det forudsættes, at den studerende er i stand til at læse tekster på tysk.«

Det er alles problem, men et problem, som vi bliver nødt til at leve med
Niels Henrik Gregersen, professor

Men at forudsætte, at den studerende er i stand til at læse tysk, løser ikke problemet med, at Teologi optager en stor del studerende, der ikke har disse færdigheder. Det bliver et problem for de studerende, mener Andreas Herold:

»Det er først og fremmest de studerendes problem; det er de studerende, der skal sidde og række hånden op i undervisningen og sige, at de altså ikke har læst dagens tekster, fordi de er på tysk, og at de aldrig har haft tysk, og i øvrigt ikke vidste, at det ikke desto mindre forventes af dem, fordi det kun står skrevet på side fem i studieordningen, som kun ganske få kender til, og endnu færre har læst, især inden optagelsen har fundet sted. Dernæst er det aftagernes problem, herunder den danske folkekirkes, at deres arbejdsstyrke er ringere uddannet, end den burde være, og til syvende og sidst er det således hele det danske samfunds problem.«

Skal tysk være obligatorisk?

En mulig løsning på problemet kunne være at gøre et vist niveau af tysk obligatorisk – ligesom latin og græsk.

Som svar på spørgsmålet »Hvorfor skal jeg læse latin, hebraisk og græsk?«, står der på hjemmesiden for bachelor i Teologi, at: »De væsentligste teologiske tekster er skrevet på disse sprog. En teolog skal selv kunne læse og fortolke dem. Hvis man bruger en oversættelse, gør man sig afhængig af oversætterens fortolkning. Det kan man ikke være på det niveau, som man kræver på et universitetsstudium. Derfor skal man lære de klassiske sprog.«

Men hvorfor gælder dette ikke tysk? Hvorfor er tysk ikke obligatorisk som adgangskrav til Teologi, når nu sproget og traditionen er så afgørende for faget? Studerende Andreas Herold mener, at grunden er, at der i så fald ville blive optaget langt færre på Teologi:

»Jeg tror, at grunden til at tysk ikke er et adgangskrav, er, at det vil decimere antallet af ansøgere, hvilket vil medføre store økonomiske omkostninger for fakultetet, i modsætning til den nuværende modus operandi, der først og fremmest medfører store personlige omkostninger for de studerende.«

At tysk ikke er et adgangskrav, skyldes ifølge Andreas Herold simpelthen, at det dermed forventes, at der ville blive optaget langt færre studerende på uddannelsen. Med det taxametersystem, der i dag er gældende på Københavns Universitet, hvor de enkelte uddannelser modtager midler alt efter hvor mange studerende der færdiggør uddannelsen, ville et lavere optag af studerende være en økonomisk udfordring.

Jeg tror, at grunden til at tysk ikke er et adgangskrav, er, at det vil decimere antallet af ansøgere
Andreas Herold, teologistuderende

Uniavisen har fremlagt denne kritik for dekanen på Teologi, Kirsten Busch Nielsen:

Hvorfor er tysk ikke et adgangskrav for at blive optaget på Teologi?

»De nugældende specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen i teologi (Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A) er vurderet som de mest relevante og fastlagt i en bekendtgørelse. Relevansen er begrundelsen for, at det er netop disse specifikke krav og ikke nogle andre. Jeg er ikke fra studienævn eller anden side bekendt med, at nogen skulle ønske adgangsbekendtgørelsen ændret på dette punkt,« siger Kirsten Busch Nielsen.

Også prodekan Carsten Selch Jensen betoner de nuværende adgangskrav som de eneste relevante:

»Adgangskravene til teologi er Dansk A, Engelsk B, Græsk A og Latin A. Det er relevante krav. Det ville ikke give mening at stille yderligere krav.«

Bliver de studerende på Teologi dygtige nok, når nu de potentielt set ikke lærer den tyske teologi at kende i dybden?

»Ja, de bliver dygtige teologer, også dem der aldrig har fået mulighed for at lære tysk. Skærer man ind til benet, er der nogle ting, de måske ikke har haft muligheder for at læse hvad angår den tyske teologiske tradition eller de har måttet klare sig med teksterne i oversættelse, men det ændrer ikke ved det forhold, at vi uddanner rigtig dygtige teologer.«

Så du ville ikke gøre tysk obligatorisk?

»Ikke som det er nu. Som sagt synes jeg, at de gældende adgangskrav er relevante og adækvate.«

Lige nu har de studerende påtaget sig ansvaret for at lære et sprog, der ifølge alle jeg har talt med på Teologi, er fuldstændig essentielt for uddannelsen. Er det rimeligt, at de studerende selv skal varetage en så vigtig del?

»Du har en pointe. Men husk lige, at jeg sagde, at dette er tilbud, som studerende kan bruge, hvis de har lyst, noget, der åbner en del af teologiens verden for dem, som ellers ville forblive lukket. Det er – sagt på engelsk – forskellen mellem ’nice to have’ og ’need to have.’

Hvad er teologi?

Denne konklusion er studerende Andreas Herold ikke enig i. Han mener ikke, det er rimeligt, at de studerende selv skal stå for at varetage en del af deres uddannelse, der er så vigtig for deres faglighed:

»Nej, det er lige så urimeligt, som hvis de studerende selv skulle varetage undervisningen i græsk, latin eller hebraisk. Når tysk ikke er et adgangskrav, men ikke desto mindre essentielt, er det naturligvis fakultetets ansvar at bibringe de studerende de fornødne kundskaber og færdigheder.«

Derfor er konklusion ifølge Andreas Herold soleklar: »Enten må fakultetet gøre tysk til et adgangskrav, eller også må fakultetet tilbyde 840 timers propædeutik i tysk, ganske som tilfældet er for græsk og latin.«

Men det er altså ikke den vej, ledelsen på Teologi har tænkt sig at gå – i hvert fald ikke det med at gøre det obligatorisk.

Det mener professor Niels Henrik Gregersen heller ikke man burde.

Ville du gøre tysk obligatorisk?

»Nej, det vil jeg ikke. Og det skyldes, at vi har fået en gymnasiereform, der i høj grad har tilsidesat sprogfagene. Der er mange, der ikke har lært tysk, og det kan man sige er synd, men nogle har så lært spansk eller fransk. Man kan ikke sige, at det absolut er dårligere – lige på teologi er det bare bedre, hvis man har haft tysk.«

Hvis problem er det, at der på Teologi optages studerende uden de fornødne kompetencer krævet af uddannelsen?

»Det er alles problem, men et problem, som vi bliver nødt til at leve med,« siger Niels Henrik Gregersen.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste