DF: Erkendtligheder kan forvandle uddannelsesforløb til noget, der ligner et job

Regeringen foreslår, at studerende i praktik i fremtiden skal kunne få en ‘erkendtlighed’ på ikke over 3.000 kroner om måneden fra deres praktiksted i påskønnelse af en eventuel god indsats.

Idéen møder kritik fra flere kanter – blandt andet fra fagforbundet Djøf, der siger lovforslaget ikke svarer til virkeligheden for de studerende, ikke mindst fordi studerende og praktiksted ikke må aftale, at der bliver betalt en erkendtlighed, før et praktikforløb går i gang.

Djøf siger også, at praktikstederne burde have lov at udbetale så meget, de vil, op til grænsen for, hvad man må tjene som SU-modtager.

Hvorfor skal man overhovedet kunne give noget?

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl er også kritisk over for lovforslaget, som han karakteriserer som »lidt mærkeligt«.

Hans argumenter er bare anderledes end Djøfs. Først og fremmest stiller Jens Henrik Thulesen Dahl spørgsmålet, om det overhovedet er rimeligt at lade praktikstederne betale en ‘erkendtlighed’.

»Jeg kan være bekymret for, hvordan forslaget stiller de studerende. Får man noget som praktikant, fordi man leverer noget af værdi for virksomheden, eller fordi man opfylder kravene fra sit uddannelsessted?« siger Jens Henrik Thulesen Dahl, som har stillet en hel byge af spørgsmål til lovforslaget til uddannelsesminister Søren Pind (V).

Ikke lige vilkår for uni-praktikanter og studerende på professionshøjskoler

»Udgangspunktet for mig er, at når en studerende er i praktik, der indgår i studieforløbet og giver ECTS-point, så skal forløbet være en relevant del af uddannelsen. Praktikforløbet må ikke være et arbejdsforhold, hvor arbejdsgiverens behov er i centrum.«

Lovforslaget risikerer også ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl at gøre urimelig forskel på studerende fra forskellige uddannelsessteder.

»Sygeplejerskestuderende og lærerstuderende kommer helt overvejende i praktik i det offentlige, og her kan jeg ikke forestille mig, at de vil få nogen erkendtlighed, fordi den i givet fald skulle betales af skattekroner. Forholdene i de private virksomheder, hvor andre typer studerende kommer i praktik, er anderledes.«

Studiet er allerede fuld tid, praktik er ikke hårdere

Et argument for lønnet praktik er, at mængden af arbejde i praktikperioden er så stort, at der ikke er tid til at passe et studiejob ved siden af. Dermed kan praktikperioden medføre et indtægtstab, hvis det ikke er tilladt for praktikstedet at give en løn.

Men det afviser Jens Henrik Thulesen Dahl:

»Du skulle gerne allerede have en belastning som studerende, der svarer til fuld arbejdstid, så jeg har det svært med det argument. Hvis folk vil arbejde uden for almindelig arbejdstid for at tjene ekstra, står det dem frit for.«

Men praktikstedet kan jo have en interesse i at ‘frikøbe’ den studerende, så de får en praktikant, der er helt og holdent på arbejde hos dem.

»Så får vi problemet med, at praktikken kan blive et job til gavn for virksomheden. I øvrigt kan virksomhederne ansætte de studerende i studiejob, hvis de vil give dem løn.«

Du siger, at du stemmer for lovforslaget trods din skepsis over for idéen om erkendtligheder til praktikanter. Hvad skal dine indvendinger føre til?

»Det centrale for mig er, at når man er i praktik og får ECTS, skal vi sikre, at man er i et studierelevant forløb.«