Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

DI: Derfor vil vi omlægge SU'en til et lån

SU — Dansk Industri vil give de studerende flere penge mellem hænderne hver måned uden nødvendigvis at skulle tilbagetale en krone.

Har du oplevet at savne feedback på en opgave, flere undervisningstimer, nyere udstyr eller undervisningshold som tillader tid til flere spørgsmål og kontakt til underviseren? Det er der desværre mange studerende, som kan nikke genkendende til, og det peger i retning af, at vores videregående uddannelser har brug for en kvalitetsindsprøjtning.

Hvordan kan vi som samfund skabe råderum til dette i en tid, hvor der er mange andre områder, man politisk hellere vil prioritere? Det er en debat, som DI ønsker at rejse, for der er brug for et kvalitetsløft af vores uddannelser.

DI foreslår, at vi kigger på SU-systemet for de videregående uddannelser, hvor der i dag bruges flere penge end på selve uddannelserne. SU’en skal bevares – vi skal ikke ud i en amerikansk model – men DI foreslår, at vi gør SU’en til et betinget lån, hvor langt de fleste studerende vil have flere penge mellem hænderne, mens de studerer, og ikke vil komme til at skylde en eneste krone til statskassen.

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Fuldføres uddannelsen på den normerede tid, vil hele lånet nemlig godskrives og den studerende skal tilbagebetale nul og niks. Præcis som i dag. Med vores forslag vil de offentlige udgifter til SU være de samme som i dag. Det øgede råderum til investeringer i uddannelse opnås ved at studerende kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og dermed bidrager mere til samfundsøkonomien.

Flere penge til dem, der arbejder

Ud over at de studerende får et kvalitetsløft af deres uddannelse, kan den studerende tjene flere penge på sit studiejob, som hele personfradraget kan anvendes til, fordi der ikke skal betales skat af den månedlige udbetaling af lånet, som det i dag er tilfældet med SU-stipendiet.

Studerende med studiejob vil have omkring 1.000 kroner mere mellem hænderne hver måned, end de har i dag. Vi øger således de studerendes rådighedsbeløb i den periode af deres liv, hvor de sandsynligvis har færrest penge mellem hænderne.

Vi ønsker ikke, at studerende stresser igennem deres uddannelse hurtigere, end den er normeret til. Vi ønsker, at studerende fuldfører deres uddannelser på den tid, som den er sat til at tage. Det giver stadig plads til fordybelse. I dag er det allerede syv ud af ti studerende på de videregående uddannelser, som lykkes med at komme i mål på den aftalte studietid.

Sådan ser regnestykket ud

Hvis en studerende vælger at udskyde fuldførelsen et halvt år, bliver 80 procent af lånet stadig godskrevet, og bliver man endnu et halvt år forsinket, får man stadig størstedelen (60 procent) af lånet godskrevet. Selvfølgelig vil der være undtagelser for tilbagebetalingen, hvis man bliver forsinket på grund af sygdom, barsel eller orlov, og der vil være dispensation for studerende med funktionsnedsættelser.

For alle gælder, at SU’en på det første år aldrig vil skulle tilbagebetales. Der skal nemlig være plads til omvalg og studieskift, hvilket sker i løbet af det første studieår for størstedelen af de studerende, der afbryder deres uddannelse.

For at gøre DI’s model helt klar kommer den her målt i kroner:

I tilfælde af en studieforsinkelse på seks måneder vil en studerende på en erhvervsakademiuddannelse skulle tilbagetale 16.000 kroner, på en professionsbacheloruddannelse 36.000 kroner, på en akademisk bacheloruddannelse 30.000 kroner, og på en kandidatuddannelse 28.000 kroner. Her skal man huske på, at de studerende får 1.000 kroner mere mellem hænderne hver måned under uddannelsen.

Derfor vil en studerende med studiejob, der bliver seks måneder forsinket på en videregående uddannelse, få præcis det samme mere mellem hænderne i løbet af studietiden, som de skal tilbagebetale efter endt uddannelse på grund af studietidsforlængelse.

Ingen social skævvridning

Så er der selvfølgelig hele diskussionen om social mobilitet, og den er vigtig.

Først og fremmest skal det slås fast med syvtommersøm, at der er intet, som indikerer, at SU som et betinget lån vil være socialt skævvridende. Det er der ingen forskning eller erfaringer, der tyder på. I øvrigt viser en ny analyse fra DI, at studerende fra ikke-akademikerhjem oftere fuldfører på normeret tid end deres medstuderende fra akademikerhjem. Sådan forholder det sig for studerende på både erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Hvis det havde været skadeligt for den sociale mobilitet, ville DI ikke have foreslået omlægningen. Vores samfund har nemlig brug for, at hele talentmassen udnyttes og at den enkelte får realiseret sit fulde potentiale. Det må social og økonomisk baggrund ikke stå i vejen for.

Der er heller ikke noget, som tyder på, at omlægningen vil betyde, at færre tager en videregående uddannelse. Vores forslag vil derimod betyde, at de studerende får flere penge mellem hænderne, hvis de har et job ved siden af studiet. Hvis de også fuldfører uddannelsen på den normerede studietid, vil de ikke skulle tilbagebetale den SU de har modtaget.

Med vores forslag kan den studerende stadig tilrettelægge sit studie præcis så frit som hidtil. Der vil bare være en gulerod til dem, som ikke udskyder dimissionen. Der er nemlig hårdt brug for flere kvalificerede medarbejdere på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne dårligt kan vente med, at de studerende bliver færdige med deres uddannelse.

Læs også Dansk Industris SU-milliarder er et fatamorgana

Seneste