Dimittender fra Københavns Universitet kommer hurtigere i job

Dimittender fra landets videregående uddannelser kommer hurtigere i job end tidligere.

Det konkluderer Uddannelses- og Forskningsministeriet, som i oktober offentliggjorde nye tal baseret på studerende, der dimitterede fra en erhvervs-, professionsbachelor- eller kandidatuddannelse i årene 2012-2022.

»At få nok kvalificeret arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi som samfund står overfor. Det gælder inden for en lang række brancher, og det gælder i mange dele af Danmark. Derfor er det virkelig glædeligt at se, at dimittenderne fra vores videregående uddannelser kommer hurtigere i arbejde end tidligere,« siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.

Tendensen gælder også på Københavns Universitet, hvor nyuddannede kommer hurtigere i job.

I årene 2012-2020 brugte den halvdel af dimittenderne, som var hurtigst til at komme i arbejde, i gennemsnit mellem 2,9 og 3,3 måned på at finde deres første ansættelse. I 2021 lød gennemsnittet på 2,5 måned, mens det i 2022 var helt nede på 2,3 måned.

På de fag, hvor arbejdsløsheden i forvejen var lav, er den nærmest blevet ikkeeksisterende

Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse, KU

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Rie Snekkerup, vicedirektør for uddannelse på KU, som kan pege på flere mulige forklaringer på den faldende dimittendledighed.

»På KU har vi lavet en række lokale indsatser på de forskellige fakulteter, der har bidraget til at få de studerende hurtigere i job. Vi har blandt andet tilpasset uddannelserne og styrket karrierevejledningen,« siger hun.

Hun mener desuden, at den faldende dimittendledighed kan skyldes de senere års højkonjunktur på arbejdsmarkedet.

»På de fag, hvor arbejdsløsheden i forvejen var lav, er den nærmest blevet ikkeeksisterende. Det gælder blandt andet fag som jura og datalogi. Jeg tror, at efterspørgslen på særlige kompetencer sammenholdt med de senere års opsving gør, at dimittendledigheden bliver lavere.«

Når vi hylder udviklingen som positiv, må vi dog ikke glemme, at der kommer færre dimittender ud fra universiteterne i dag, end der har gjort tidligere, påpeger vicedirektøren.

»På humaniora er der blevet skåret kraftigt i optaget de sidste mange år. Og det er klart, at når der kommer færre ind, kommer der også færre ud. Det er på både godt og ondt, og det kan selvfølgelig også have betydning for ledigheden,« siger Rie Snekkerup.

Der plantes frø på Antropologi

På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har en række tiltag bidraget til at få de studerende hurtigere i job, siger Trine Klitgaard Bro, der er studiechef på SAMF. De nye tiltag begrænser sig til Antropologi, som er den af fakultetets uddannelser, der er hårdest ramt af dimittendledighed.

I 2019 var dimittendledigheden på Antropologi 23,8 procent målt på, hvor mange dimittender, der stadig var ledige op til et år og ni måneder efter endt uddannelse. I 2021 var det tal nede på 13,3 procent, oplyser studiechefen, som endnu ikke har de nyeste tal for 2022.

»På Antropologi har vi arbejdet fokuseret med at få de antropologistuderende hurtigere i job. Blandt andet gennem projektet Dimittend Onboard, som er et samarbejde med Københavns Kommune, Magistrenes A-kasse, Konsulentvirksomheden Ballisager og Roskilde Universitet,« siger Trine Klitgaard Bro.

Det er vigtigt, at de studerende kommer i gang med at tænke på arbejdslivet så tidligt som muligt

Trine Klitgaard Bro, studiechef, SAMF

Projektet har sat forskellige initiativer i gang. Blandt andet forløbet Kickstarter, som giver de studerende indblik i, hvordan de kan formidle deres akademiske kompetencer i jobsøgningen.

»Forløbet giver også de studerende sparring på deres CV og mulighed for at få en mentor fra erhvervslivet,« siger Trine Klitgaard Bro.

De mange tiltag tæller også særlige speciale-værksteder, et samarbejde med Magistrenes A-kasse og arrangementer med alumner, der tilsammen giver de studerende større forståelse for, hvordan de kan omsætte deres uddannelse til kompetencer, som er relevante for arbejdsgivere.

»Vi forsøger at gøre de studerende bevidst om deres videre arbejdsliv ret tidligt i uddannelsen. Helt naturligt vil mange studerende gerne fokusere på studiet og nørde sig helt ned i det, mens de læser, så vi prøver at time de forskellige tiltag rigtigt,« siger Trine Klitgaard Bro.

De fleste særlige tiltag er hovedsageligt placeret på kandidatoverbygningen på Antropologi. Men faktisk præsenteres de studerende for erhvervsrettede perspektiver allerede på bacheloren.

På første semester har de studerende et fag med titlen ’Antropologi som profession’, som blandt andet videreføres på fjerde semester med kurset ’Anvendt Antropologi’, hvor de studerende skal løse en konkret case, der er formuleret af eksterne samarbejdspartnere.

»Vi planter nogle frø stille og roligt både gennem kurserne og frivillige tilbud. Det er vigtigt, at de studerende kommer i gang med at tænke på arbejdslivet så tidligt som muligt. Ikke for at presse dem, men for at gøre dem mere parate.«