Direktør for Danske Universiteter: »Den norske regerings indblanding er uhørt«

Den norske regering har sendt et forslag i høring, der kan ende med, at politikerne i det norske Stortinget kan tvinge videregående uddannelsesinstitutioner til at beholde uddannelser i landdistrikterne. Det skriver norske Aftenposten.

Der er ellers en lang tradition i Norge for, at universiteterne selv træffer den type af beslutninger efter principperne i Tillitsreformen (tillidsreformen).

Den norske regering, der siden 2021 har bestået af Arbeiderpartiet (Ap) og Senterpartiet (SP), vil nu bryde med tillidsreformen og give sig selv vetoret, så universiteterne ikke kan lukke en uddannelse. Det skal også gælde, selv når uddannelsen ikke længere har den nødvendige kvalitet, når den er i økonomisk underskud, eller når der ikke er tilstrækkelig med studerende til at fylde uddannelsen op.

Danske Universiteter: Uhørt indblanding

Hos Danske Universiteter kalder direktør Jesper Langergaard den norske regerings planer for uhørte:

»Selvfølgelig har universiteterne et ansvar for det omkringliggende samfund, men de har også ansvaret for kvaliteten af en uddannelse. Derfor skal universiteterne selv bestemme, om en uddannelse skal fortsætte eller lukke,« siger Jesper Langergaard, der advarer danske politikere imod at få samme idé:

»I Danmark kan vi sagtens imødekomme de samfundsmæssige krav og ønsker, der er til vores uddannelser. Politikerne skal ikke blande sig, og det norske forslag er en direkte indblanding i universiteternes kompetence,« siger Jesper Langergaard, der bakker op om den kritik, der kommer fra flere forskellige sider i Aftenpostens artikel.

»Fuldstændig unødvendig centralisering af magt«

Lise Lyngnes Randeberg er leder af fagforeningen Akademikerne i Norge. Hun kalder forslaget om vetoret til politikerne uacceptabelt. For selv om hun mener, at en regering selvfølgelig skal have mulighed for at påvirke uddannelsestilbuddet, er den norske regerings ønske om vetoret ikke den rigtige måde at gøre det på:

»En vetoret vil give politikerne mere magt på bekostning af universiteternes egen mulighed for at styre uddannelsesudbuddet. Det vil udfordre deres autonomi og bane vejen for politisk styring.«

Universiteterne har brug for deres autonomi, siger hun, hvis de fortsat skal udvikle de bedst mulige fagmiljøer og undervisningstilbud til alle alders- og lønmodtagergrupper.

Ifølge Lise Lyngnes Randeberg er baggrunden for, at de norske politikere nu vil give sig selv vetoret, en sag i norsk politik: Nord Universitet nedlagde Høgskolen i Nesna i 2019, efter Stortinget i 2015 havde vedtaget Strukturreformen, der ellers skulle have sikret nordmændenes mulighed for at tage uddannelser i landdistrikterne.

»Regeringen ønsker nu – med SP i spidsen – en bedre mulighed for at kunne styre, hvor i landet uddannelsesinstitutionerne skal ligge,« siger Lise Lyngnes Randeberg.

»Men regeringens forslag vil medføre en fuldstændig unødvendig centralisering af magt. I stedet ønsker vi, at der skal blive ved med at være armslængdes afstand mellem regeringen og uddannelsesinstitutionerne,« siger Lise Lyngsnes Randeberg.

DSF: Vi kunne heller ikke råbe politikerne op i Danmark

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) siger forperson Julie Lindmann, at politikerne generelt bør lytte til dem, der ved noget om dimensionering af uddannelser:

»Der er et problem, hvis de norske politikere tager beslutningsgrundlaget væk fra universiteterne og de studerende, som er dem, der ved, hvad uddannelser drejer sig om,« siger hun.

I Danmark vedtog politikere Udflytningsplanen i 2021, som betyder, at der er blevet oprettet nye uddannelsespladser i det, som politikerne kalder for randområderne af Danmark, mens der er blevet nedlagt uddannelsespladser i de større universitetsbyer.

Den norske regerings ønske om at få vetoret over udbuddet af uddannelser i landdistrikterne minder Julie Lindmann om forhandlingsforløbet under forarbejdet med at lave Udflytningsplanen.

»Vi forsøgte alle at råbe politikerne op for ikke at gøre det, for vi syntes jo, det var en dårlig plan. Det var både studerende, universiteterne og erhvervslivet, der råbte op, men til sidst viste det sig jo, at vi talte for døve øren,« siger Julie Lindmann.

Hun forestiller sig dog ikke, at der lige nu er risiko for, at ønsket om vetoret også vil dukke op på de danske politikeres ønskeliste:

»Jeg tror ikke, vi har en regering, der på samme måde kan finde på at trække beslutningerne helt væk fra universiteterne,« siger Julie Lindmann.