Diskussion om timetal får nye vinkler

En ny rapport, Rigsrevisionens Beretning om undervisningen på universiteterne, er kommet som et kritisk indspark i den diskussion, der har stået på igennem flere år, og som grundlæggende handler om, hvor niveauet for kvaliteten af undervisningen på universiteterne skal ligge.

Studenterrådet på KU har gentagne gange kritiseret et – efter deres mening – for lavt undervisningstimetal, især på humaniora og samfundsvidenskaberne, og Rigsrevisionens beretning lader til at bakke Studenterrådet op.

Der er flere kritikpunkter i beretningens hovedkonklusion. Et af dem er, at timetallet for undervisningen på humaniora på universiteterne er så lavt – i gennemsnit otte timer om ugen på bacheloruddannelserne og fem timer om ugen på kandidatuddannelserne – at der er en reel risiko for, at der ikke tilbydes en heltidsuddannelse.

KU: Minimum 12 timer om ugen fra 2014

Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet (KU), kommenterer den konklusion med, at KU allerede har lagt et gulv for, hvor mange timer, bachelorstuderende mindst må have. Det skal ligge på mindst 12 timer om ugen fra 2014.

»Det var allerede besluttet af KU, men var endnu ikke implementeret på tidspunktet for Rigsrevisionens beretnings udarbejdelse. Gulvet blev fastlagt efter en analyse af, hvor stort problemet med meget få undervisningstimer var, og analysen blev lavet i samarbejde med Studenterrådet. I beretningen er KU netop fremhævet for at gå denne vej, og siden har andre af landets universiteter taget samme beslutning,« siger hun.

Ifølge Hanne Harmsen viser Rigsrevisionens beretning, at tingene er ved at ændre sig i den rigtige retning. Langt de fleste uddannelser, som revisorerne har undersøgt, har allerede enten fået flere timer eller større forskningsdækning af undervisningen, så overordnet er hun tilfreds med udviklingen.

Dekan: Unuanceret opfattelse af forskningsdækning

Mangel på forskningsbaserede undervisningstimer er et kritikpunkt, der fylder en del i Rigsrevisionens beretning, og på dette område kritiseres særligt samfundsvidenskaberne.

Dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (Samf) på KU, Troels Østergaard Sørensen, medgiver, at fakultetet har været lidt tøvende med at ansætte faste lærere, der kan bidrage til den forskningsbaserede undervisning, fordi fakultetet har frygtet ‘den økonomiske skrænt’, når globaliseringsforliget (der finansierer en god bid af universiteterne) skulle udløbe i 2012.

Hvis ‘skrænten’ imidlertid aflyses i 2013, sådan som regeringen lægger op til i sit finanslovsforslag for næste år, vil fakultetet kunne øge antallet af faste lærere og derved styrke den forskningsbaserede undervisning. Derudover kritiserer dekanen Rigsrevisionens metode:

»Vi finder, at Rigsrevisionen har en for unuanceret opfattelse og analyse af forskningsdækningen, herunder spørgsmålet om VIP/DVIP (Videnskabeligt Personale/Deltidsansatte timelønnede undervisere – red.). På flere samfundsvidenskabelige uddannelser er det et bevidst valg at lade undervisningen være varetaget af DVIP både for at sikre den højst mulige specialiserede faglighed og for at understøtte uddannelsernes relevans ved at tilknytte den nyeste erhvervsrelaterede praksis direkte i uddannelsen. Det er typisk kompetencer, som DVIP kan bibringe. Endvidere har en række af vores deltidslærere et fuldtidsjob på andre universiteter og forskningsinstitutioner,« siger Troels Østergaard Sørensen, og han fortsætter ved at uddybe kritikken:

»Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at Rigsrevisionens beretning regner en introducerende forelæsning for 400 studerende som forskningsbaseret undervisning, men ikke gør det, når en undervisningsassistent sammen med to studerende gennemfører forskningsaktiviteter, der er tilrettelagt af en professor, såsom at gennemføre et forskningsinterview eller bearbejder videnskabelige data.«

Studenterrådet: For få penge og for lidt af det hele

Studenterrådet på KU, ved formand Bjarke Lindemann Jepsen, mener til gengæld, at KU skal i gang med at smøge ærmerne op for at sikre undervisningen.

»Rigsrevisionens beretning bekræfter kun det, vi studerende har sagt i årevis, nemlig at undervisningen ikke er blevet prioriteret, hverken økonomisk eller kvalitetsmæssigt. Og selv om KU har lovet, at alle bachelorstuderende får minimum 12 timers undervisning om ugen fra 2014, er der stadig lang vej til at sikre rigelige mængder af forskningsbaseret undervisning med høj pædagogisk kvalitet,« siger han.

Alligevel vil han ikke lægge hele ansvaret på KU. Først og fremmest skal der flere penge til uddannelserne, og dem skal regeringen fremskaffe.

»Uddannelsesminister Morten Østergaard siger, at regeringen investerer massivt i uddannelse. Graver man bare et spadestik dybere, kan man regne sig frem til, at der igen i 2013 bliver færre penge per studerende. Når det er sagt, så har KU også opsparet en milliard kroner i egenkapital. De penge kunne man jo begynde med at bruge på undervisning frem for at lade dem stå og trække renter,« foreslår Bjarke Lindemann Jepsen.

Taxameterløft udhules systematisk

Vicedirektør for uddannelse Hanne Harmsen peger ligeledes på problemet med økonomien. Det gælder for eksempel udhulingen af det såkaldte taxameterløft til uddannelserne på humaniora og samfundsvidenskab som en faktor, der giver universiteterne problemer med at øge timetallet.

»Taxameterløftet har en tendens til at ‘blive væk’ i de løbende nedskæringer af taxametre, som universitetet er udsat for,« siger hun.

Dekan på Samf Troels Østergaard Sørensen beskriver på samme måde problemer med de begrænsede ressourcer, når der skal skaffes midler til flere undervisningstimer:

»Vi bestræber os på at gøre det så godt som muligt med de relativt begrænsede ressourcer, vi har, men selv med det tidligere taxameterløft på 5.000 fra regeringen, er taksterne meget lave, og de er jo også blevet reduceret årligt via en besparelse på to procent på alle finanslovsbevillinger til universiteterne,« siger han.

»Der skal meget mere til«

Hvis ellers problemerne med financiering kan overvindes, så har Bjarke Lindemann Jepsen fra Studenterrådet følgende ønsker til KU:

»Rapporten siger sort på hvidt, at otte timer ikke kan kaldes en uddannelse. Minimumstallet på KU med 12 timers undervisning om ugen indfases først i 2014, og det skal selvfølgelig også gælde for kandidatstuderende. Og så skal universitetet sikre, at flere forskere underviser; at dygtige undervisere får mere anerkendelse, og at de forskere, der ikke er så dygtige til at undervise, bliver pædagogisk opkvalificerede,« mener han, og han stopper ikke der:

»KU skal først og fremmest prioritere uddannelse helhjertet. KU har iværksat tiltag som minimumstal og Den Gode Uddannelse, men der skal meget mere til,« siger Bjarke Lindemann Jepsen.

Ønske: Permanent taxameterløft efter 2015

Hvad er det da, der skal gøres? Dekan Troels Østergaard Sørensen har en række forslag:

»Vi har allerede et ledelsesmæssigt fokus på at udvikle og styrke den forskningsbaserede undervisning på Samf, og vi har også bedt de studerende om selv at komme med forslag til at udvikle den forskningsbaserede undervisning. Desuden arbejder vi på, at det skal blive en selvfølge for politikerne at gøre taxameterløftet permanent efter 2015,« siger han.

Vicedirektør Hanne Harmsen bemærker, at beretningen kritiserer universiteterne for ikke at have nok styr på deres uddannelsesdata, men hun giver ikke uden videre efter for kritikken:

»Vi har jo både studienævn og akkrediteringer til at sige god for kvaliteten, og generelt skal vi passe på, at vi ikke bruger mere tid på at måle og veje og kontrollere end på at lave gode uddannelser. Men vi har taget til efterretning, at der er et stort fokus på timetal og forskningsdækning, og i forhold til vores målsætning på KU om minimum 12 timers undervisning om ugen vil der selvfølgelig også ske en løbende validering,« siger hun.

anfj@adm.ku.dk