Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Drukhistorier fra Botanisk Have

Forskning — Mikrobryggerierne varslede et nybrud med fadbamsens traditionelle humle og bygmalt – troede vi. Indtil vi besøgte Den Nordiske Ølhave i Botanisk Have. Her gror en enorm diversitet af planter, der er brugt til øl i Norden gennem tiderne. Især vikingerne var innovative.

Øl består i al sin enkelhed af bygmalt, gær, humle og rent vand. Bryggerier verden over arbejder ret ensartet i dag, men sådan har det ikke altid været.

I Vikingetiden var der fx en kæmpe diversitet af bryggemetoder, og vikingernes kvinder bryggede øllet hjemme på de enkelte gårde.

Fantasien havde frit spil, og vikingerne lavede øl med nogle overraskende vilde effekter og smagsgivere, så de, der troede, at de seneste års mange mikrobryggerier varsler et nybrud, kan tro om igen.

Natalie Ahlstrand

Uddannet botaniker fra McGill University i Canada i 1999. Ph.d. fra KU i 2017. Har siden marts 2018 arbejdet med at udvikle Den Nordiske Ølhave. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Carlsbergfondet og Augustinus Fonden.

»Øllet blev ofte brygget for at have medicinske eller euforiserende effekter, som kom fra fx medicinplanter og svampe,« siger Natalie Ahlstrand, botaniker og forsker hos Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Hun fortæller om øllets nordiske historie, mens hun står i Den Nordiske Ølhave i Botanisk Have, en udstilling, der er blomstret op siden åbningen den 8. juni.

Sommeren igennem er der afholdt en række rundvisninger, og publikum har også kunnet smage på øl, der er brygget på forskellige typer humle og andre planter.

Øl var trussel mod staten

Natalie Ahlstrand har været ansat hos Statens Naturhistoriske Museum i fire år, hvor hun ved siden af forskningen har arbejdet med at planlægge Den Nordiske Ølhave, fremskaffe plantematerialer og dele nordiske ølhistorier med alle, der vil lytte:

»Frem til Middelalderen var der tusindvis af forskellige slags øl. Man bryggede store mængder af et tyndt hverdagssøl, som også børn drak, fordi det var meget renere og sundere end vandet fra brøndene, og så havde man nogle specialiteter til særlige lejligheder, herunder det euforiserende øl,« fortæller hun.

»Men kirken, kongen og adelen oplevede det euforiserende øl som en trussel mod deres magt, og omkring år 1400 vedtoges det ved lov, at humle skulle være øllets eneste smagsgiver,« siger Natalie Ahlstrand.

Samtidig kunne kirken og staten så beskatte humleproduktionen, og svenske forskere har fundet nogle gamle, gemte humle-kort, der viser, hvor der blev dyrket humle i og uden for svenskernes byer.

Kortene var nødvendige for, at statsmagten kunne opkræve en humleskat.

Fandt gamle humleplanter

I dag har forskerne ved hjælp af kortene kunnet opspore de oprindelige humleplanter i Sverige. De har vist sig stadig at gro i samme områder og rumme en stor biodiversitet – og i dag kan de beses i Den Nordiske Ølhave.

Mangfoldigheden udi ølbrygningen fortsatte i Norden indtil 1400-tallet. Derefter skete der noget nyt.

»Man begyndte at brygge øl i en meget større skala, men også på færre steder og med en mindre diversitet til følge,« siger Natalie Ahlstrand.

Dog blev der ved med at være store smagsforskelle i det øl, der blev brygget, og det ændrede sig først i løbet af 1800-tallet, hvor øllet også begyndte at smage mere ens.

Det har så ændret sig igen med den nye nordiske øl-bevægelse, der i de seneste 25 år har sendt et hav af forskellige øl på markedet fra et stort antal mindre bryggerier – lidt ligesom i 1400-tallet – og interessen for de naturressourcer, vi i Norden traditionelt har haft at lave øl med, er vokset i samme takt.

I dag bruger man bygmalt (der består af spiret byg) som stivelse til at holde gang i gæringen, hvor vikingerne ofte brugte rug. Derudover brugte de mange andre – og mange forskellige – slags korn i gæringsprocessen – foruden altså et utal af andre smagsgivere end humleplanten.

Planen er, at en del af de mange forskellige planter i Den Nordiske Ølhave skal høstes i løbet af september måned – naturligvis i videnskabeligt øjemed.

Annonce

Seneste