Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
STRØMLINING – Tre forskere på Statens Naturhistoriske Museum er netop blevet afskediget, og en blev presset til at sige op. Ikke fordi de ikke er dygtige til deres arbejde, ikke passer deres pligter eller museet mangler penge, men fordi deres forskning ikke passer ind i ledelsens nye strategi. En knægtelse af forskningsfriheden, mener tillidsrepræsentanten, der anser sagen for at være principiel.
Er det ok med kort varsel at fyre forskere, der passer deres forpligtelser, og som er fagligt dygtige inden for deres felt, fordi de tilfældigvis ikke passer ind i ledelsens nye strategi?
Svaret er et rungende nej, ifølge Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på KU.
Ikke desto mindre er det, hvad der netop er sket på Statens Naturhistoriske Museum (SNM), der hører under Københavns Universitet (KU).
Tre forskere blev med kort varsel indkaldt til samtale den 12. juni og fik et afskedigelsesbrev. En fjerde blev presset til selv at sige op, fordi SNM-ledelsen vil gennemføre »en strategisk omprioritering af udvalgte forskningsområder.«
Leif Søndergaard mener, at det er en knægtelse af forskningsfriheden, og sagen derfor er principiel.
Han peger på, at det i forbindelse med revisionen af Universitetsloven i 2011 blev præciseret, at de ansatte har frihed til at forske frit i den del af arbejdstiden, de ikke er pålagt andre opgaver af deres overordnede.
»Det er tom snak at tale om forskningsfrihed, hvis ledelsen bare kan ændre strategi hen over hovedet på folk, og så fyre dem, der tilfældigvis forsker i noget, som ikke passer ind i den nye strategi,« siger Leif Søndergaard og tilføjer:
»Sådanne strategier lægges jo ofte efter, hvad der er på mode eller lige nu anses for interessant, fordi de kan indgå i ledelsens planer for at tiltrække flere eksterne midler, og så ændres de med tidsintervaller, som ikke passer med langsigtede forskningsprocesser. Der er en skærende kontrast mellem ledelsens fine ord om karriereveje, et attraktivt universitet, sikkerhed i ansættelsen i et tenure-track forløb, og så det at man fyrer folk, fordi deres forskning lige pludselig ikke passer ind i en hemmeligholdt strategiplan,« siger Leif Søndergaard.
Han henviser til SNM-ledelsens forslag til tilpasning af organisationen af museet, der først er blevet lagt frem den 13. juni.
Her fremgår det, at »Sammensætningen af de nye sektioner forudsætter en tilførsel af minimum fire årsværk i form af forskere, som har demonstreret evne til at præstere på højeste internationale niveau inden for grundforskning og/eller de konkrete forskningsområder bioinformatik/phylogenomik, økosystem/klima, geokemi, pattedyrsgenetik samt palæoøkologi mht. både forskning, publikationer og tiltrækning af eksterne midler. Dette er kun muligt ved en samtidig tilsvarende ressourcemæssig omprioritering af andre forskningsområder/-emner og –aktiviteter,« står der i forslaget.
Det betyder, at museets vævslaboratorium skal nedlægges, og en videnskabelig medarbejder afskediges, og så skal »der ske en nedprioritering i størrelsesordnen tre årsværk af forskningsaktiviteter inden for invertebrazoologi, botanik og palæotologi«.
Med andre ord skal fire videnskabelige medarbejdere afskediges eller overbevises om at gå frivilligt, fordi deres forskningsområde ikke passer til den nye strategi, og fordi der skal skaffes penge til at ansætte fire nye forskere som har et bedre navn internatonalt, fordi de publicerer mere og tiltrækker flere midler.
»Det er uholdbart at fyre nogen for at ansætte nogle andre. Det er jo ikke fordi, museet mangler penge, eller de afskedigede ikke har passet deres arbejde, men på grund af en hemmeligholdt strategiplan, som de ikke har nået kunne tilpasse sig til,« siger Leif Søndergaard.
SNM er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science). Uniavisen har fredag modtaget en redegørelse fra dekan John Renner Hansen om afskedigelserne. Den kan læses her.
clba@adm.ku.dk