Du kommer hurtigere i job, hvis du har læst i København

Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel lød rubrikken ‘Du kommer hurtigere i job, hvis du har læst på KU’. Dette er ændret til ‘København’, idet der er tale om sammenligning mellem universiteter på tværs af landsdele og ikke de forskellige universiteter i København. 

Hvis du har taget din uddannelse i København, lander du hurtigere dit første job.

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv, der har sammenlignet dimittendledigheden ud fra geografi. Det skriver Politiken.

Analysen viser, at hvis man tager en universitetsuddannelse, er dimittendledigheden 74 procent højere i resten af landet sammenlignet med København.

»Der er generelt stor vækst i hovedstaden, og den afspejler sig i arbejdsmarkedet. Men jeg må sige, at jeg blev overrasket over, at forskellen mellem akademikere var så markant,« siger Mads Eriksen Storm, som er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

Uddannelsespolitikken skal ikke føres på bekostning af de velfungerende uddannelser, vi allerede har i hovedstadsområdet

Mads Storm Eriksen, uddannelses og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

I undersøgelsen har organisationen målt på, hvordan dimittendledigheden ser ud de steder, hvor man kan læse samme uddannelse forskellige steder i landet.

Mads Eriksen Storm har trukket en række eksempler ud fra undersøgelsen til Uniavisen, der illustrerer, hvor stor forskellen på dimittendledigheden ser ud alt efter, om man har læst i Aalborg, Aarhus eller København.

For eksempel er ledigheden for nyuddannede, der har læst historie i Aarhus, på hele 38,2 procent, mens den i København ligger på 15,6 procent. Se tallene i de udvalgte eksempler i illustrationen herunder.

»Det hører også med, at København jo oven i lukrerer på kandidater fra andre universiteter. Så hvis man har læst i Aarhus, men arbejder i København, tæller man ikke med i statistikken. Og det gør jo faktisk tendensen endnu mere markant,« siger Mads Eriksen Storm.

Han opfordrer derfor til, at man skruer op for optaget på uddannelser i hovedstaden i stedet for at skære ned, som ellers har været tendensen med den senere tids reformer på området.

»Uddannelsespolitikken skal ikke føres på bekostning af de velfungerende uddannelser, vi allerede har i hovedstadsområdet,« siger han.

KU skærer ind til benet

Den holdning deler prorektor for uddannelse på KU, Kristian C. Lauta, der mener, at tallene illustrerer nogle »ekstremt velfungerende uddannelser« på Københavns Universitet.

»Jeg synes, at vi kan være sindssygt stolte af de her tal. De viser, at vores uddannelser formår at uddanne mennesker, som kommer i arbejde hurtigt og bidrager til det danske samfund,« siger Kristian C. Lauta som reaktion på forskellen mellem dimittendledigheden på de danske universiteter.

For et par uger siden kunne Uniavisen fortælle, hvordan den kommende sektordimensionering vil blive udmøntet på Københavns Universitet. I alt vil der i 2025 blive 474 færre studerende på KU end i 2024.

Vi er jo inde og skære steder, hvor der er tale om ekstremt velfungerende uddannelser

Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse, KU

LÆS OGSÅ: Aktindsigt afslører, hvilke uddannelser der skal skære mest på optaget

Optaget vil i den forbindelse blive skåret med hele 20 procent eller mere på udvalgte uddannelser. Det gælder for eksempel asienstudier, kunsthistorie, datalogi-økonomi, machine learning og datavidenskab, medicinalkemi og retorik.

Dette til trods for, at dimittendledigheden på for eksempel retorik er markant lavere for dimittender fra Københavns Universitet end fra Aarhus Universitet, hvor man også kan læse uddannelsen.

Og spørger man prorektoren, kan eksemplet ses som et udtryk for, at universitet med sektordimensioneringen »skærer ind til benet.«

»Jeg oplever, at man allerede arbejder med at reducere dimittendledigheden mange steder på KU, og at den indsats i den grad giver pote. Så nu er vi jo inde og skære steder, hvor der er tale om ekstremt velfungerende uddannelser, der skaber efterspurgte kandidater.«