Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Aktindsigt afslører, hvilke uddannelser der skal skære mest på optaget

Sektordimensionering — Med den politisk bestemte reduktion i bacheloroptaget er magthaverne »i gang med at skære i benet«, lyder det fra prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta. På KU skal der optages 474 færre studerende end i 2024.

Der bliver lidt mere luft mellem de nye studerende på Frue Plads, når Københavns Universitet siger velkommen til årgang 2025.

Helt præcis skal der optages 474 færre studerende i år sammenlignet med 2024.

Det skyldes sektordimensioneringen, en del af den universitetsreform, regeringen indgik i 2023 sammen med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Konservative.

Den lægger et bestemt loft på optaget af bachelorstuderende frem til 2029. Samlet er det cirka hver tiende studieplads, der skal skæres fra på landets universiteter.

Efter længere tids arbejde er fordelingen på Københavns Universitet nu også endeligt på plads.

Uniavisen har via en aktindsigt fået adgang til tallene.

Artiklen fortsætter under oversigten.

Tidligere har Københavns Universitet meldt ud, at antallet af optagne skulle reduceres med 450 pladser, mens Uddannelses- og Forskningsministeriet har regnet med et tal, der hed 789 pladser på KU.

Forskellen i tallene skyldes, at ministeriet beregner reduktionen ud fra det gennemsnitlige studieoptag i 2018-2022, mens KU’s tidligere tal tog afsæt i tallene fra 2023. Tallet 474 tager udgangspunktet i sidste års optag.

Det er KU’s ledelse, der har fordelt dimensioneringen ud på de seks fakulteter, mens det er fakultetsledelserne, der har besluttet reduktionen af studiepladser på de forskellige uddannelser. I sidste ende har KU’s ledelse skullet godkende fordelingen.

LÆS OGSÅ: SCIENCE skærer 136 studiepladser: Frafaldsprocenten skal ned

Ifølge prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta, har arbejdet med at fordele sektordimensioneringen ud over Københavns Universitet ikke været nem – men han er tilfreds med det resultat, der er landet.

Vi har dygtige unge mennesker, der sindssygt gerne vil læse på KU, som må afvises

Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse, KU

»Vi har forsøgt at fastholde bredden i vores uddannelsesportefølje. På andre universiteter har man måttet lukke uddannelser, men det har vi undgået,« siger prorektoren.

Kristian C. Lauta vil ikke sige, at danske universiteter har nået en smertegrænse, men han understreger, at den politisk bestemte dimensionering gør ondt og også har konsekvenser.

»Vi er kommet til et sted, hvor vi virkelig er i gang med at skære i benet. Der er masser af de uddannelser, hvor vi nu reducerer pladser, hvor arbejdsmarkedet skriger på flere kandidater. Og vi har dygtige unge mennesker, der sindssygt gerne vil læse på KU, som må afvises,« siger Kristian C. Lauta.

Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har advaret mod sektordimensioneringen, som begge organisationer frygter vil skade den danske vækst.

LÆS OGSÅ: Institutleder: Småfagene kæmper for overlevelse, vi har brug for en langvarig støtteordning

Godt samarbejde med fakulteterne

I arbejdet med reduktionerne har Københavns Universitet blandt andet brugt ledigheds- og frafaldprocenter på de forskellige uddannelser som rettesnor.

Kristian C. Lauta understreger dog, at flere andre faktorer har været i spil. Det skyldes ikke mindst, at KU regulerer på bacheloroptaget, mens ledigheden måles på kandidatniveau.

»På den måde har vi skævet til de tal, men i sidste ende er det også en ledelsesmæssig beslutning, som handler om, hvordan vi bedst kan få tingene til at fungere,« siger Kristian C. Lauta.

Selvom arbejdet med sektordimensioneringen har været en udfordring, er prorektoren stolt over samarbejdet mellem ledelsen og de forskellige fakulteter.

»Vi har formået at gøre det her på en ekstremt velordnet og fornuftig måde, og jeg synes, det understreger vores evne til at navigere i det her system i fremtiden. Sagen er jo, at med den her sektordimensionering, har vi skullet reducere optaget i 2025, men loftet over, hvor mange bachelorstuderende vi må optage på Københavns Universitet, fortsætter jo langt ind i fremtiden. Derfor skal vi træne vores evne til at diskutere, hvordan vi fordeler optaget på universitetet. Og det synes jeg, at det her tegner ret godt for,« siger Kristian C. Lauta.

Seneste