Folk gafler gaflerne på Søndre Campus

»Jeg er ikke sikker på, hvornår skiftet skete, mit gæt vil være for en måneds tid siden, men jeg har en underlig opfattelse af tid. Udskiftningen er ikke nødvendigvis noget, man bemærker, eftersom man forventer, at det er en midlertidig foranstaltning, og som en frø i vand, der langsomt bliver varmere, vænner man sig til forandringen,« skriver Hin-Yan Liu, lektor i jura på Københavns Universitet, i en engelsksproget e-mail, der, som læseren måske vil have gættet, handler om bestik.

Nærmere bestemt udskiftningen på Københavns Universitets Søndre Campus af traditionelt metalbestik med plastikknive, -skeer og -gafler, som Hin-Yan Liu skriver, at han har konstateret.

Hin-Yan Liu skriver videre, at dette bestik-skifte er en utilstedelig udvikling på et universitet, der stræber efter bæredygtighed. Og at det derudover er en unødvendig forandring, fordi metalbestikket fungerede fint, og tillige udtryk for tankeløshed, fordi måltider med plastikbestik skaber affald, som vi risikerer at skulle leve med, til solen brænder ud.

Det hvide bestik regerer på Søndre Campus

»Jeg går ud fra, at det blot er sket som følge af en tankeløs beslutning, men jeg synes, det fortjener noget fokus,« skriver Hin-Yan Liu.

Uniavisen sætter gerne fokus på de ting, som optager læserne, herunder bestikforholdene på Københavns Universitets fakulteter på Amager.

En gåtur på Søndre Campus afslører, at, ja, her spiser mange frokost med plastikbestik.

Hvis det er studerende, der stjæler bestikket, og det dermed erstatter bestik, som de ellers ville have købt selv, er det ikke i sig selv et miljømæssigt problem

Anders Damgaard, seniorforsker på DTU Miljø

Nogen revolution, hvor alt metal er blevet sendt på møddingen, er der dog ikke tale om. I teologerne og juristernes bygninger (KUA 3) kan man finde både knive og gafler af metal på de vogne til opsamling af opvask, der er stillet op i bygningens kantineområde, og i et lounge-agtigt område i kompleksets sydvestlige del kan der observeres bestik af plastik såvel som metal.

Men i Søndre Campus’ store centrale indre plads, hvor der både er en kaffebar og et cafeterie med sund, plantebaseret mad ved navn Wicked Rabbit, er temaet plastisk-fantastisk.

Her regerer det hvide engangsbestik. Fraset en kurv med smørknive i stål er alt synligt bestik i området lavet af plastik.

Metal tjener sig hurtigt hjem

Spørger man eksperterne, er der ikke den store tvivl om, at plastikbestik er en problematisk løsning på problemet med at spise pænt.

Anders Damgaard, seniorforsker på DTU Miljø med speciale i at analysere miljøbelastning, siger, at han ikke kender til nogen analyse af plastikbestik sammenholdt med alternative bestiktyper, der inddrager specifikke danske forhold, men at en livscyklusanalyse af forskellige slags bestik er en overkommelig opgave at foretage.

Hans formodning er, at et stykke bestik af metal i det lange løb vil være det miljørigtige valg.

»En metalkniv er mere omkostningsfuld at producere end en af plastik, fordi man blandt andet skal grave og oparbejde jernmalm, men de omkostninger må hurtigt tjene sig hjem i en café, hvor metalkniven bliver genbrugt og formentlig vasket op i en industriel opvaskemaskine.«

Mens Uniavisen ser til, bliver den ene lille formstøbte plastikgaffel og -ske efter den anden plukket fra Wicked Rabbits bestikskuffe for at foretage sin korte, sidste rejse mod klodens skraldebjerg.

»Jeg gætter på, at årsagen til, at man går over til plastikbestik, er svind. Men hvis det er studerende, der stjæler bestikket, og det dermed erstatter bestik, som de ellers ville have købt selv, er det ikke i sig selv et miljømæssigt problem.«

På Søndre Campus på Københavns Universitet smider mange cafégæster deres frokostemballage, inklusiv plastikbestikket, ud i nogle affaldsstandere med sorte sække i. Dermed bliver de brugte knive og gafler en del af det såkaldte restaffald, der i Danmark typisk brændes af.

Men selv om afbrænding af affald i kraftværker kan give en klimagevinst, forudsat at der er kapacitet til at brænde det i kraftværkerne, og forudsat, at disse kraftværker har en god energiudnyttelse, vil det ikke gælde i dette tilfælde hvor man brænder fossil plast af. Det bidrager netto til CO2-belastningen.

»Plastik har en stor CO2-belastning,« siger Anders Damgaard. »Det er derfor vigtigt, at man bruger plast til produkter hvor alternative materialer vil være en forværring for miljøet, og ikke hvor de alternative materialer klarer sig bedre end plastik.«

Kaffekopperne burde være forsynet med alarmer

Men hvis plastik er skidt, hvorfor findes det så på Danmarks fornemste universitet?

Som så ofte før synes menneskelig lastefuldhed at være det grundlæggende problem. Mere specifikt, som Anders Damgaard fra DTU også antydede, drejer det sig om den form for gement tyveri, man uden at rette en anklagende finger imod nogen bestemt kalder for svind.

Cafémedarbejderen ved kassen i Wicked Rabbit, som ikke ønsker at stå frem med navn, da hun er på deltid, siger, at plastikbestik er blevet indført hen ad vejen, fordi kantinen mister for meget af sit metalbestik. Folk leverer det ikke tilbage, siger hun. Problemet synes at gælde både studerende og ansatte, som måske efterlader det i kaffekøkkener rundt omkring på kontoretagerne.

Medarbejderen ved kassen oplyser, at Wicked Rabbit desuden årligt mister 4.000 hvide kaffekopper samt en del latte-glas. Faktisk sker det, at folk forsyner sig fra caféens kurve med plastikbestik, selv om de ikke engang køber mad, siger hun.

Selv plastikbestikket bliver altså hugget på Søndre Campus.

Omfanget af svind siger noget om stedets volumen. Her er mange frokostgæster. Mens Uniavisen ser til, bliver den ene lille formstøbte plastikgaffel og -ske efter den anden plukket fra Wicked Rabbits bestikskuffe for at foretage sin korte, sidste rejse mod klodens skraldebjerg.

Mange vælger plastik, selv om metal er tilgængeligt

Men hvad siger folk fra caféområdet – den bestiksmæssige frontlinje, om man vil?

En frokostgæst i loungen ved caféen, som præsenterer sig som ansat på campusbiblioteket, har taget en plastikgaffel med til sin frokost, en æske med noget, der ligner thaimad. Han siger, at han plejer at tage sådan en, fordi han nogle gange spiser uden for bygningen, og så slipper han for at skulle levere sit bestik tilbage.

Det har med andre ord hele tiden været muligt også at vælge plastikbestik i caféområdet.

Manden fra biblioteket siger, at han ikke har tænkt dybt over bestikforholdene på campus. Men måske skulle man lave en særlig indsamling af plastikbestik, foreslår han.

Ved et andet bord sidder fire unge fyre, hvoraf tre er i færd med at spise frokost med plastikbestik. En af dem havde godt bemærket, at metalgafler ikke længere fås i Wicked Rabbit, siger han.

Det eneste problem er, at gaflen har det med at knække, når man spiser falafel

Frokostgæst i Wicked Rabbit, Søndre Campus

»Jeg plejede at tage plastikbestik,« siger en af de andre.

De siger, at det er forståeligt, hvis caféeen er skiftet til plastik på grund af svind. En af dem siger, at han selv kom til at tage en metalgaffel med hjem i tasken.

»Den lagde jeg selvfølgelig tilbage igen.«

»Det eneste problem er, at de har det med at knække, når man spiser falafel,« supplerer en tredje af gutterne ved bordet, mens han prøvende stikker i skorpen på en ret hårdt stegt kikærtebolle.

En gruppe kvindelige studerende ved et andet bord siger, at også de plejede at tage plastikbestik. De har ikke – før de nu bliver mindet om det – bidt mærke i, at der skulle være sket en udfasning af almindeligt metalbestik. Til gengæld har de bemærket, at plastikknive og -gafler har det med at splintre, når man forsøger at håndtere mad med dem.

Plastikbestik er muligvis slet ikke egnet til den form for sund mad, som Wicked Rabbit sælger.

Ingen af de personer, Uniavisen mødte, kommenterede af egen drift plastikbestikkets mulige negative indvirkning på miljøet. Bestik er måske bare ikke top of mind for ret mange mennesker?

Det er det til gengæld hos Fazer Food Services, som driver Wicked Rabbit og Søndre Campus’ øvrige serveringssteder.

»Vi har fuldt fokus på dette og har også lagt en bestilling på bestik til universitetet, da vi godt ved dette er et problem,« skriver site manager Laila Bjerregaard i en e-mail.

»Jeg håber snart det bliver løst.«