Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Eduroams sorte huller

Trådløst — Det er en kompliceret opgave at rulle trådløst net ud over en million kvadratmeter. På KU er de fleste problemer med Eduroam løst, og nu efterlyser it-afdelingerne hjælp til at dække de sidste sorte huller.

»Jeg mindes KU-net, Absalon, virtuelt læringsmiljø
Intet svar, adgang nægtet
Ny adgangskode skal etableres
Ny adgangskode etableres
Nettet svarer ikke
Eduroam svarer ikke på grund af ny adgangskode
Må ha hjælp«

Ovenstående messes i indebrændt deklamatorisk stil a la Yahya Hassan. Citatet stammer fra en sketch fra de veterinærstuderendes revy, Smedierevyen, i 2014, hvor en Hassan-parodi reciterede et klageskrift over en lang række it-problemer på Københavns Universitet (KU).

Eduroam er – som de fleste på KU nok ved – det trådløse net, som dækker hele universitetets område på knapt en million kvadratmeter og som bliver brugt af omkring 30.000 studerende hver dag.

Om Eduroam

Education roaming. Et internationalt trådløst netværk for studerende med 2,6 milliarder brugere. Det startede i 2002 i Holland, og i dag findes der Eduroam-hotspots på universiteter i mere end 67 lande i Europa og resten af verden. Eduroam blev installeret på KU i 2004. Læs mere på www.eduroam.org

Eduroam er et internationalt trådløst net for videregående uddannelser, der blev lanceret i 2002 og installeret på KU to år senere. Man kan også logge på netværket i udlandet, men først skal det dog installeres på de enheder, man anvender.

Som sketchen ovenfor påpeger, har netværket haft sine udfordringer igennem årene. En del studerende har revet sig i håret, når deres computere ikke har kunnet få adgang til Eduroam – eller er hoppet af flere gange dagligt.

Netværket på KU er dog blevet langt mere stabilt siden 2014. Eksempelvis målte Koncern-IT (universitetets fælles it-afdeling) dengang dækning og signalstyrke i flere lokaler på blandt andet Jura og i Fællesadministrationen, der på det tidspunkt begge lå placeret i City Campus, hvor der var problemer med dækningen.

»Vi havde en periode på næsten et halvt år, hvor der jævnligt var klager over, at man ikke kunne komme på – især på Jura. Så målte vi styrken på netværket og flyttede eller satte flere accesspunkter (trådløse forbindelsespunkter) op, som styrkede netværket og afhjalp problemet,« siger Klaus Kvorning, der leder Koncern-IT.

30 procent logger forkert på

Overordnet set melder de studerende, at Eduroam fungerer godt i dag. Da Uniavisen i et Facebook-opslag spurgte de studerende til netværksdækningen, svarede de fleste, at det virker fint.

Louise Pedersen, der læser dansk, oplever stadig problemer med at logge på ind i mellem, men understreger, at det er blevet bedre:

»Driften er blevet bedre, men det er stadig ustabilt. Heldigvis kan man bruge sit mobilnet, når man prøver at hente dagens slides,« siger hun.

Jeg har aldrig rapporteret problemet til it-afdelingen. Jeg har ikke tænkt, at det var en mulighed, og så er jeg bare gået på med mobilnettet
Philip Tobin, statskundskabsstuderende

Hvis man har problemer med at komme på Eduroam, skyldes det, ifølge Klaus Kvorning, overvejende to faktorer: Enten dækningen – at man er for langt fra et trådløst accesspunkt (eller at det af en eller anden årsag er blokeret) eller kapaciteten – at så stort et antal studerende er logget på via samme accesspunkt, at nettet er overbelastet. Det problem opstår ofte, hvis mange studerende er på nettet på både computer og mobil til en forelæsning. Det sidste kender veterinærstuderende Therese Helgogaard til:

»Hvis hundrede studerende logger på samtidig i et kæmpe auditorium, så er det næsten umuligt at sørge for hurtig dækning. Og det, at de studerende godt kan sidde med to eller tre enheder samtidig – fx smartphone, computer og tablet, kan godt belaste systemet yderligere,« siger Klaus Kvorning.

I 30 procent af tilfældene skyldes problemer med at logge på dog, at computeren er opsat forkert, eller at der bliver brugt forkert password.

En af dem der har oplevet gentagne problemer med at komme på netværket, er Philip Tobin, der læser statskundskab på andet år. Han sidder tit i kantinen i kælderen i bygning 4 på Center for Sundhed og Samfund og arbejder, men har ofte problemer med netforbindelsen:

»Det er tit ret svært at komme på, eller også bliver man smidt af hele tiden. I eksamensperioden, hvor der er mange i bygningen, er det nærmest umuligt at komme på. Om aftenen er det nemmere, men nettet er stadig ret langsomt. Det ligger i kælderen af en stor betonbygning, så jeg ved ikke, om det spiller ind,« siger Philip Tobin, der også melder om problemer i Christian Hansen Auditoriet på Statskundskab.

»På Statskundskab skal vi hente mange af vores tekster elektronisk. Og det er et problem, hvis man ikke kan komme på. Jeg prøver altid at downloade alle teksterne på forhånd, for hvis jeg gør det på studiet, kan ikke altid lade sig gøre.«

Der står en reol i vejen

Store auditorier med mange studerende kan altså belaste nettet. »Hvis en underviser som et led i sin undervisning vil have 100 studerende til at undersøge noget på nettet samtidig, så kræver det, at vi ved det i forvejen, så vi kan sætte flere accesspunkter op. Det er ikke alle undervisere, der tænker over det,« siger Klaus Kvorning og tilføjer, at fysiske faktorer også kan spille ind på dækningen:

Hvis Eduroam ikke virker …

Kontakt it-afdelingen på dit fakultet. Du kan finde kontaktinfo på it.ku.dk/kontakt/support_KU. Hvis du ikke indrapporterer, når nettet ikke virker, så har den centrale it-afdeling svært ved at finde fejlene og rette op på dem.

»Der kan også være ‘døde punkter’, hvor radiobølgerne ikke når ind på grund af bygningernes arkitektur. Desuden kan det spille ind, at folk sidder på ældre laptops, eller ikke har ændret deres password, så de automatisk logger på med et gammelt password og derfor blive afvist. Accesspunktet, der sender et netsignal er retningsbestemt, og det betyder, at hvis der fx står en reol og blokerer for signalet fra accesspunktet, så kan det være sværere at komme på,« siger Klaus Kvorning og tilføjer:

»Vores forudsætninger for at gøre noget ved det, er at folk indrapporterer det. Vi samler systematisk op på alle henvendelser for at gøre det bedre. Vores mål er, at der skal være dækning på stort set hele universitetet. Der kan godt være nogle enkelte steder, hvor det ikke kan lade sig gøre på grund af beliggenheden. Det er en kompliceret opgave at sørge for trådløst net på hele KU. Det kræver både et stort logistisk arbejde, en del planlægning og en masse udstyr,« siger Klaus Kvorning.

Derfor skal du skifte password

En af dem, der kender til udfordringerne med at sørge for netdækning på KU er it-chef på SUND Allan Have Sørensen.

»Det er et af de mere komplicerede områder, jeg har beskæftiget mig med inden for computere. Og det bliver ikke nemmere af, at man ikke bare kan sætte en hel masse ekstra accesspoints op, for så forstyrrer de hinanden,« siger han og fortsætter:

»Der er en verden til forskel på trådløst net derhjemme og på et område på 1 million kvadratmeter som KU’s. Desuden har det stor betydning, om brugerne benytter langsommere ældre eller hurtigere nyere udstyr. Populært sagt bliver trådløst netværk opdelt i tidsrum, og jo længere tid, det tager at hente informationer, jo længere tid er det trådløse netværk optaget. Dette er specielt synligt i højkapacitetsområder som fx auditorier, hvor flere hundrede studerende har behov for netadgang, ofte med både smartphones og computere.«

Hvis hundrede studerende logger på samtidig i et kæmpe auditorium, så er det næsten umuligt at sørge for hurtig dækning
Klaus Kvorning, vicedirektør i Koncern-IT

Netværket er krypteret med brugernavn og password, fordi det ellers er for usikkert. En anden ting, der ofte giver problemer er, at man som bruger af Eduroam skal skifte password hvert halve år af hensyn til sikkerheden.

»Hvis man ikke har personlige passwords, så kan man principielt se, hvad andre brugere på samme trådløse netværk søger på ukrypterede hjemmesider. Der er ikke nogen fornuftig måde at gøre det lettere på. Gæster kan godt logge på KU Guest-netværket, men det er ukrypteret og udgør derfor en sikkerhedsrisiko. Vi har faktisk overvejet at forbyde folk med en KU-konto, at bruge netværket KU Guest,« siger Allan Have Sørensen.

De studerende siger intet

 

It-afdelingerne på KU opgraderer det trådløse netværk løbende, specielt indenfor det sidste år er der opsat flere accesspunkter i auditorier, undervisningslokaler og læsesale. Og i sidste uge fik Allan Have Sørensen en melding om, at der er dårlig dækning på Panum i et af undervisningsområderne.

»Jeg talte med en underviser af anden årsag, som nævnte at der her havde været problemer i flere år. Det havde vi ikke hørt om tidligere og har straks sat arbejdet i gang med en forbedring, så vi kan nå det inden studiestart. Det er ikke altid muligt at håndtere forbedringer under semestre, da lokalerne her jo er optaget af studerende.«

»Der er også en del studerende, der ikke er klar over, at man kan kontakte den lokale it-afdeling. Så jeg ser denne artikel som en mulighed for at opfordre de studerende til at henvende sig, hvis de oplever, at der er nogle steder, de ikke kan komme på. Vi tager alle henvendelser seriøst,« siger Allan Have Sørensen.

Her er vi fremme ved en vigtig pointe. Det er nemlig de færreste studerende, der kontakter deres lokale it-helpdesk, hvis de oplever problemer med at komme på Eduroam. Det gælder også Philip Tobin fra Statskundskab, selv om han har oplevet problemer med at logge på i bygning 4 på CSS i det år, han har læst på KU:

»Jeg har aldrig rapporteret problemet til it-afdelingen. Jeg har ikke tænkt, at det var en mulighed, og så er jeg bare gået på med mobilnettet. Men det burde man måske gøre,« siger Philip Tobin. Heller ikke Louise Pedersen har kontaktet it-afdelingen på Det Humanistiske Fakultet.

»Jeg har godt tænkt på det, men så har jeg glemt det igen. Og når man har net på sin mobil, er det nemmere bare lige at logge på det. Men så bliver problemet med nettet jo aldrig løst.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste