Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Efter fremdriftsreformen: Studerende med handicap dropper ud

Fremdriftsreform — Det står galt til for de studerende med handicap, efter fremdriftsreformen blev indført i 2014. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer (DH). Ifølge rapporten fra DH svarer 44 procent, at deres handicap har gjort det så svært at gennemføre deres videregående uddannelse, at de måtte droppe ud.

Fremdriftsreformen har ikke været nådig  ved de studerende, der har et handicap.

Undersøgelsen viser lige præcis, at de problemer, vi sagde, der ville komme, da man lavede fremdriftsreformen, er virkeligheden i dag.

Thorkild Olesen, formand for DH

Det viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer (DH) har gennemført, som 702 studerende med handicap har deltaget i.

61 procent af respondenterne er bekymrede for, om de kan gennemføre deres studier på grund af fremdriftsreformen. Og næsten halvdelen – 44 procent – svarer, at deres sygdom eller handicap gjorde det så svært for dem at gennemføre deres uddannelse, at de måtte droppe ud en, to eller flere gange.

Nægtes dispensationer

Det er en problemstilling, som DH’s formand Thorkild Olesen påpegede i Uniavisen allerede i 2014.

I dag siger han:

Om undersøgelsen:

I undersøgelsen, lavet af DH, læser 461 af de 702 studerende med et handicap, der har svaret, på forskellige universiteter i Danmark. De øvrige går på andre uddannelser som fx lærer.

»Humlen i det er, at studerende med handicap ikke kan gennemføre deres studier på normeret tid, og problemet kommer af, at fremdriftsreformen ikke tager hensyn til, at de har et handicap i forbindelse med undervisningen. Desuden har de for svært ved at få de dispensationer, de skal have, på grund af bureaukrati. Deres sociale forhold er heller ikke i orden; de føler sig ofte udenfor de sociale sammenhænge på deres uddannelse,« siger Thorkild Olesen.

49 procent af deltagerne i undersøgelsen har svaret, at de ikke kan deltage i det sociale liv på lige fod med deres medstuderende.

Problemerne var forudsigelige

Det sagde Sofie Carsten Nielsen i 2014:

For tre år siden sagde daværende uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (Det Radikale Venstre) til Uniavisen, at lovgivningen på området allerede gav mulighed for, at såkaldte ’usædvanlige forhold’ kan udløse dispensation til fremdriftsreformens krav om tilmelding til alle fag og prøver i et omfang, der modsvarer et fuldt studieår. Ansvaret lå – og ligger – hos universiteternes studienævn, mente hun.

»Det er dem, der skal sikre gode vilkår for denne gruppe af studerende,« sagde Sofie Carsten Nielsen dengang til Uniavisen.

Thorkild Olesens svar var, at studerende med handicap vil blive overladt til andres forgodtbefindende, og det hele vil blive præget af tilfældigheder. Det mener han også i dag, tre år efter fremdriftsreformens indfasning.

De studerende med handicap savner en mere inkluderende holdning til dem.

39 procent svarer, at underviserne ikke tager de nødvendige hensyn til deres handicap, så de kan deltage på lige fod i undervisningen.

38 procent svarer, at studiestedet ikke tager de nødvendige hensyn, mens 24 procent svarer, at det gør deres medstuderende heller ikke.

»Undersøgelsen viser lige præcis, at de problemer, vi sagde, der ville komme, da man lavede fremdriftsreformen, er virkeligheden i dag. De studerende med handicap har især problemer med at gennemføre uddannelserne og problemer ved studieskift,« siger Thorkild Olesen.

Politikere bør handle

Føler I, at I bliver hørt af politikerne her i 2017?

»Vi føler i hvert fald, at den her undersøgelse har givet et hul igennem forstået på den måde, at nu er der da nogen, der har opdaget, at der er et problem. Det kunne de så have opdaget for tre år siden, og vi mangler stadigvæk at se konkret handling fra politikerne,« siger han.

Thorkild Olesen henviser til, at Venstre har sagt, at fremdriftsreformen er et problem helt generelt, og andre partier har også sagt, at der er et problem for mennesker med handicap, og det vil DH følge op på.

Kræver fleksible studieordninger

Hvad kunne I tænke jer, at der skal gøres?

»Vi kunne godt tænke os, at man lavede nogle mere fleksible studieordninger for mennesker med handicap. Det skal fx ikke være sådan, som det er nu, at man forventer, at en studerende med handicap, der efter uddannelsen alligevel skal have et fleksjob, skal gennemføre på normeret tid og derfor skal arbejde med studiet på fuld tid. Det er jo en modsigelse i sig selv,« siger han.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste