University Post
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Efter specialet: »Pludselig er jeg der, hvor mine forældre altid har været«

Karriere — Når specialet er forsvaret, er 20 år på skolebænken pludselig ovre. Forude venter arbejdslivet. Vi har snakket med fem studerende, der står ved skillevejen.

»Jeg har ikke en fast drøm om et sted, jeg gerne vil ende«

Mads Hagel. Økonomi. Afleverer speciale om beskæftigelsesreformen den 1. august: 

»Det skræmmer mig ikke, at jeg er ved at være færdig. Jeg synes, jeg har fået min mængde af uddannelse efterhånden, og nu trækker det i mig at komme videre.

Jeg ser specialet som en sidste mulighed for at fordybe mig i et emne, men det hænger ikke nødvendigvis sammen med det, jeg vil bagefter. Jeg er faktisk ikke helt afklaret omkring det. Jeg har nogle ideer om, hvad jeg kan og vil, men jeg har ikke en fast drøm om et sted, jeg gerne vil ende. Der er mange hjørner på arbejdsmarkedet, jeg gerne vil prøve mig af i. Jeg ser heller ikke nogen grund til, at jeg ikke kan lære noget nyt, bare fordi jeg er holdt op med at studere.

Det var et helvede at starte på specialet

Mads Hagel, Økonomi

Jeg var tutor i starten af min uddannelse, og det sociale på studiet har været skide fedt. Det skete dog helt sikkert på kandidaten, at der er kommet andre prioriteter. Måske er jeg bare blevet en gammel mand. Derfor tror jeg egentlig, at det nye liv på arbejdsmarkedet kommer til at føles som en naturlig overgang – også selv om der nok trods alt bliver mindre tid til at være ude med vennerne.

Det var et helvede at starte på specialet, og de første to-tre måneder følte jeg ikke, at jeg kom nogen vegne. Men pludselig fik jeg et gennembrud, og lige nu holder jeg sådan nogenlunde tidsplanen. Jeg har også set på nogle jobs, men jeg har ikke haft tid til at søge dem endnu. Jeg har hørt lidt forskelligt om, hvordan det er at finde et job, men jeg er åben for flere muligheder – selv om det selvfølgelig skal være noget, der interesser mig.

I første omgang skal jeg lige have overstået to måneders intenst skrivearbejde.«

 

»Jeg glæder mig til at få en chef, så jeg ikke skal være min egen«

Anja Mille Blum: 

»Der er mange tanker og følelser. Som studerende er man ret fattig, så jeg glæder mig til at komme væk fra SU’en og tjene nogle penge. Men der er også en tryghed ved universitetet, som er lidt skræmmende at skulle forlade.

Og så forlader man selvfølgelig også den frihed, der er på universitetet. I mandags var jeg til fodboldtræning, og bagefter var der nogle, der synes, det var en god ide, at vi drak nogle øl. Lige pludselig havde vi drukket en masse, og klokken var mange. Det kan man nok ikke lige gøre, hvis man skal op på arbejde næste dag.

Selvfølgelig kommer jeg til at savne friheden, men jeg ser faktisk også frem til at have nogle rammer, for jeg er ikke specielt god til at motivere mig selv konstant. Jeg glæder mig til at få en chef, så jeg ikke skal være min egen.

Der er også en tryghed ved universitetet, som er lidt skræmmende at skulle forlade

Anja Mille Blum, Film- og medievidenskab

Jeg vil ikke sige, at jeg fortryder nogle af de valg, jeg har taget undervejs på studiet. Udefra set kan det måske godt virke underligt, at jeg for eksempel valgte et tilvalgsfag i europæisk film, mens jeg var i gang med at specialisere mig i tværmedial kommunikation. Men det føltes rigtigt, da jeg gjorde det, og det hele har været med til at forme mig i en bestemt retning. Jeg tror, man kan bruge meget energi på at tænke tilbage på sine valg, og det ligger ikke til mig.

Men jeg kan godt mærke de store spørgsmål komme snigende. Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Og det kan da godt være, at min positive facade dækker over en dybere tvivl. Omvendt ligger jeg ikke søvnløs over det. Jeg er typen, der mærker efter i øjeblikket og forholder mig til det.«

 

»Du går fra at være studerende til at være arbejdstager på et splitsekund«

Alexander Høy:

»Man afrunder skolegangen, der har været ens virkelighed, siden man har været seks år. Herefter skiftes det ud med det, som ens forældre altid har gjort – og med det følger en masse tanker, muligheder og bekymringer. Hvad skal der ske nu, hvad vil man med sit liv?

Det er vildt at være færdig med sin uddannelse, for nu kan man jo ikke rigtig gøre det om. Jeg overvejede selv rigtig mange veje og valgte i sidste ende cand.merc.jur. både af interesse og på grund af jobsikkerheden. Der er stort set ingen arbejdsløshed. Men jeg har da overvejet, om jeg skulle have gået ud på tyndere is og forfulgt en anden af mine interesser, fx musik. Hvis jeg igen stod mellem gymnasium og universitet med den viden, jeg har nu, aner jeg helt ærligt ikke, om jeg havde valgt det samme igen. Jeg har tænkt meget over det, og jeg kan hverken sige klart ja eller nej.

Pludselig kan jeg ikke komme på eduroam, jeg får ikke længere SU, væk er studierabatterne …

Alexander Høy, cand.merc.jur.

Ét år før jeg afsluttede min uddannelse, tænkte jeg, hold da op, tænk, at jeg stadig har et år tilbage. Der ville jeg bare gerne have overstået det. Nu hvor jeg faktisk er færdig, er det hele lidt skræmmende. Det har været hektisk, og alt har ændret sig fra den ene dag til den anden efter eksaminationen af specialet. Jeg har været meget koncentreret i så mange måneder, og så stod jeg op en helt almindelig torsdag og skulle forsvare opgaven. Bagefter var det ikke bare forsvaret, der var slut, det var hele uddannelsen og selvforståelsen af at være studerende.

Pludselig kan jeg ikke komme på eduroam, jeg får ikke længere SU, væk er studierabatterne, og de bøger, der står i min reol, skal jeg ikke bruge længere, og min skoletaske er nu bare blevet en taske. Du går fra at være studerende til at være arbejdstager på et splitsekund, og det er hvis ikke skræmmende, så i hvert fald skelsættende.

Nu gælder det om at finde ud af, hvad jeg vil. Fra mine medstuderende, der har fået job, får jeg mest af alt bekræftet, hvad jeg ikke vil. Da mange af dem sidder og laver de samme opgaver i ti timer om dagen bag en skærm. Men jeg står også i en god position, hvor jeg allerede har sagt nej til stillinger, særligt fordi jeg har skrevet speciale om den nye persondataforordning, som mange virksomheder søger ekspertise i for tiden. Men jeg har ikke travlt, for jeg vil være sikker på, jeg vælger det rigtige.«

 

»Vi er gennemgående blevet tilbudt arbejde«

Mark Wulff og Mathias Petræus:

Mathias: »Det kræver enormt meget selvdisciplin at studere og særligt at skrive speciale. Friheden er både positiv og negativ. Jeg ser frem til disciplinen på arbejdsmarkedet, men man mister selvfølgelig en del af friheden. Socialt synes jeg dog allerede, der er sket en naturlig overgang: Det er ensomt at skrive speciale, hvor man så mere til sine medstuderende tidligere på studiet.«

Mark: »På Datalogi er det sociale miljø utrolig sammentømret. Vi var aldrig en stor del af det, for det involverer mere fest, druk og sociale begivenheder, end hvad vi er komfortable med. Vi har altid primært været arbejdsorienterede. Så jeg tror ikke, at vi er så personligt investeret i datalogifællesskabet, som andre måske er.«

På første semester af kandidaten arbejdede vi ofte 12 timer om dagen

Mark Wulff, Datalogi

Mark: »På første semester af kandidaten arbejdede vi ofte 12 timer om dagen. Og det gjorde, at vi var meget fanget i nuet. Man tænkte ikke på fremtiden. De tanker er først kommet her under specialet, hvor vi skal overveje, hvilken vej vi vil gå.

Jeg har ofte tænkt over, hvad jeg ville sige, hvis jeg kunne snakke med den version af mig selv, der startede på studiet for fem år siden. Jeg ville jo være nødt til at kommunikere, at der er en fem-otte gange, hvor du kommer til at være helt død. Og bare ikke har lyst til det mere. Hvis du havde sagt til mig, at jeg ville stå her for nogle år siden, havde jeg ikke troet dig.

I dag står vi i en lidt særlig situation, fordi vores speciale har en praktisk værdi. Det har en helt konkret samfundsnytte. Vi er gennemgående blevet tilbudt arbejde og er også blevet opfordret til at forsætte projektet efter vores studie.«

Mathias: »Ja, vi er flere gange blevet spurgt: Hvornår opretter I jeres virksomhed? I starten tog vi det nok ikke helt alvorligt, men i takt med at der var flere og flere, der lagde op til det, er det blevet en seriøs tanke hos os.«

Vi er flere gange blevet spurgt: Hvornår opretter I jeres virksomhed?

Mathias Petræus, Datalogi

Mark: Dataloger er altid i high demand ude i samfundet, og vi bliver også kontaktet individuelt af andre firmaer, der gerne vil have os til samtale. Det er klart, at det gør, man er mere selvsikker, når man står over for at skulle ud på arbejdsmarkedet.«

Mathias: Jeg tager det roligt, vil jeg sige. Jeg behøver ikke at have et job med det samme, for der kommer relativt hurtigt nogle nye tilbud.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste