Lektor: Planer om fælles østeuropæisk bachelor giver ikke mening

Skæbnen for de humanistiske fag polsk og balkanstudier diskuteres fortsat. Planen om lukning af de to fag affødte protester fra både studerende og ansatte. Den hårde lukkeløsning blev sat på pause, og i øjeblikket er der åbnet for en proces der, hvis alt går godt, udmunder i en fælles østeuropæisk bachelor. Løsningsforslaget har modtaget ros, blandt andet fra studie- og karrierevejleder Thomas Rasmussen, der selv har læst Polsk.

Men nu blander Svend Gottschalk Rasmussen, der er lektor ved SDU, lektor emeritus, cand. mag. og Polen-ekspert, sig.

Polsk er et studie for sig

Til polennu.dk, siger han, at sammenlægningen slet ikke giver mening.

»Jeg kan ikke se nogen som helst fordel af, at Polsk skulle indgå i et områdestudium. Det vil let kunne udvande polskstudiet. Man bør tage udgangspunkt i polsk sprog og polsk kultur, og så kan man altid se på de berøringspunkter, der kan være, f.eks. Polen over for Rusland. Der er rigeligt, der skal læres på polskstudiet alene, sproget er svært, og man skal opnå et højt niveau«, siger lektoren.

Svend Gottschalk Rasmussen mener ikke, at fagene har tilstrækkeligt med berøringspunkter til at retfærdiggøre et samlet områdestudie, og i interviewet med polennu.dk siger han:

»Der er faktisk næsten ingen berøringspunkter. Selvfølgelig er der slaviske sprog i de fleste af disse lande, men temmelig forskellige (vestslavisk vs. sydslavisk). Der er slet ikke tilstrækkeligt med berøringspunkter til, at det kunne berettige et fælles områdestudium. Det ville være meget kunstigt.«

Han ser den oprindelige indstilling til lukning af fagene som endnu et trin i en 20 år lang og trist udvikling, der har rod i taxametersystem og New Public Management, og som har taget livet af rigtig mange små studieområder:

»En eventuel lukning af polskuddannelsen vil blot fortsætte en trist udvikling, der har været i gang siden 1990’erne, hvor taxametersystemet blev indført som finansielt styringssystem. I starten fik det ikke så stor negativ betydning for de små fag, fordi der på universiteterne dengang var en følelse af solidaritet: de store fag, der havde stor indtjening, afleverede mange midler til de mindre fag, så de kunne overleve.«

Svend Gottschalk Rasmussen mener derudover, at New Public Management–principperne har ændret tankegangen på de danske universiteter. I dag skal alle fag give overskud, og det er ifølge Svend Gottschalk Rasmussen især gået ud over sprogstudierne.

Danske sprogkundskaber svækkes

Svend Gottschalk Rasmussen mener, at den store fokus på universiteternes økonomiske overskud har skadet danskernes sprogkundskaber.

»Vi havde engang rigtig mange sprog på alle universiteterne, og danskere var generelt gode til sprog. Inden for de sidste 20 år er det gået tilbage. Der har været en del opmærksomhed om, at det også gik tilbage for tysk. Det var også ved at komme i farezonen, i hvert fald på Syddansk Universitet, som er det universitet, jeg har arbejdet på. Alle kan se, i hvert fald inden for Dansk Industri og erhvervslivet generelt, at der er brug for kandidater med tyskkundskaber pga. den stærke tilknytning og samhandel med Tyskland.«

Han anerkender indsatsen for at redde tysk som områdestudie, men er uforstående overfor, hvorfor samme prioritering ikke gælder alle sprog- og kulturstudier. Til polennu.dk siger han:

»Når det er vigtigt at kunne tysk og have viden om Tyskland og tysk kultur, så gælder det samme for fransk, russisk, polsk osv. Vi har brug for kandidater, der kan disse sprog på højt niveau og besidder viden om de respektive lande og deres kulturer. Vi skal have et vidensberedskab inden for et bredt spektrum af fag, altså sprogfag. Det koster selvfølgelig noget, men det har væsentlig betydning, at vi har vore egne specialister i polsk, russisk osv. Taxametersystemet dur slet ikke her. Vi har nemlig ikke brug for mange specialister i de fag, men kun for et mindre antal – men det tillader det rigide taxametersystem ikke.«

Lektor Svend Gottschalk Rasmussen mener, at Københavns Universitet har en småfagsforpligtelse. En forpligtelse til at udbyde fag som f.eks polsk og sikre, at fag og dermed viden ikke forsvinder fra det danske samfund.

Intet er endnu sikkert for Polsk og Balkanstudier, men det fremgår af KU’s egen hjemmeside, at der ikke optages studerende på de to uddannelser i 2017. I 2016 blev der heller ikke optaget nye studerende på fagene.