Eksperter: Flere og hurtigere dimittender kan forøge akademikerarbejdsløsheden

SU-reformen skal få de studerende hurtigere ind i uddannelsessystemet og hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen. Krisen kradser, og yngre kandidater er godt for samfundsøkonomien, lyder det politiske mantra. Mere højtuddannet arbejdskraft vil få gang i væksthjulene og være med til at forbedre de offentlige finanser.

Men samtidig ser de jobmæssige realiteter efter endt uddannelse anderledes dystre ud i en tid præget nedskæringer, ansættelsesstop og lavvækst. Ledighedstallet blandt nyuddannede akademikere er således historisk højt. Det forventes, at mindst hver tredje nyuddannet i 2013 ender i arbejdsløshed, hvilket er en fordobling siden 2008.

I dette perspektiv forekommer SU-reformens målsætning om flere og hurtigere kandidater paradoksal. For at skabe vækst for samfundet kræver det, at dimittenderne kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet – og får et job. Men hvis det arbejdsmarked de sendes ud på, stadig er præget af lavkonjunktur, kan en konsekvens samtidig blive, at der ikke er job til de nyuddannede, som over de kommende år både bliver flere og yngre. Det mener flere eksperter.

Endnu større dimittend-arbejdsløshed på vej

Bjarne Lundager, vicedirektør i tænketanken DEA, påpeger, at tal viser, at vi kan se frem til lavvækst indtil 2018. Og hvis det samfund, kandidaterne sendes ud i fortsat er præget af lavkonjunktur, og arbejdsmarkedet dermed fortsat ser ud som det gør nu, vil der ikke nødvendigvis være job nok.

»Hvis arbejdsløsheden blandt akademikere skal forblive den samme i 2020, skal der hvert år fra 2013 skabes 6.000 nye arbejdspladser årligt i den private sektor. Vi skaber ikke engang halvdelen for tiden,« udtaler han.

Bjarne Lundager mener, at det er et problem, der er for lidt politisk fokus på. Samtidig rækker problemet ud over SU-reformen, da en del af regeringens politik har været at øge optaget af studerende på de videregående uddannelser.

Kandidaterne er i sig selv vækstkatalysatorer

Sarah Gade Hansen, uddannelseskonsulent i Dansk Industri, medgiver, at et stigende antal færdiguddannede kan komme i klemme i lavkonjunkturerne på kort sigt. Men hun påpeger også, at dette vil udligne sig i det lange løb, da kandidaterne selv er med til at skabe væksten.

Hun påpeger, at SU-reformen er en del af en række andre samfundsreformer, som i sig selv skal skabe flere arbejdspladser. Reformerne skal altså i det lange løb resultere i mere vækst, hvilket vil være med til at skabe arbejdspladser til kandidaterne.

»Får vi en 29-årig kandidat frem for en 30-årig, har det stor betydning for samfundsøkonomien i form af for eksempel skatteindtægter, som er med til at finansiere statens offentlige udgifter,« udtaler hun.

Yngre kandidater vil i denne optik være gavnligt for samfundsøkonomien i det store og hele, og således vil SU-reformen virke efter planen med sine incitamenter til at få de studerende til hurtigere at starte på og gennemføre en videregående uddannelse.

Det afgørende er konjunkturforholdene

Ifølge Bent Greve, økonomiprofessor ved RUC, afhænger en mulig øget arbejdsløshed i sidste ende af konjunkturforholdene på nationalt og internationalt plan. Da SU-reformen først har virkning for de nyoptagne, vil der i hvert fald gå fem-seks år, før vi kan se den egentlige effekt. Og det er vanskeligt at spå om, hvorvidt konjunkturforholdene har ændret sig til den tid.

»Da SU-reformens effekter først kan ses om lang tid, kan ingen med særlig stor sandsynlighed sige, hvordan arbejdsmarkedet ser ud,« siger Bent Greve.

»Hvis der fortsat er lille efterspørgsel, kunne man forestille sig, at kandidaterne kommer ud i arbejdsløshed. Men hvis der er vækst og højkonjunktur, vil dette ikke nødvendigvis være tilfældet.«

Uni-avis@adm.ku.dk