Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Forskningsbaseret uddannelse — Københavns Universitet står til at få en betinget positiv akkreditering, hvilket betyder, at nye uddannelser skal godkendes, før de kan oprettes.
Københavns Universitet (KU) gør ikke tilstrækkeligt for at sikre, at de studerende får den forskningsbaserede undervisning, som burde være universitetets særkende og adelsmærke.
Sådan konkluderer et internationalt sammensat akkrediteringspanel, der har undersøgt KU’s system til at sikre kvaliteten af sine uddannelser.
Det fremgår ellers af universitetets eget værdigrundlag for uddannelseskvalitet, at »uddannelserne er på alle niveauer, men på forskellig vis, baseret på forskning og foregår i tilknytning til aktive forskningsmiljøer. Aktive forskere underviser og vejleder. Undervisningens indhold bygger på forskningsbaseret grundviden og aktuelle forskningsindsigter.«
Alligevel skriver ekspertpanelet i deres rapport:
»Samtidig har KU’s retningslinjer og fakulteternes procedurer imidlertid ikke i tilstrækkelig grad sikret uddannelsernes forskningsbasering. Dels har der imellem uddannelsesevalueringerne hvert sjette år ikke været et systematisk, løbende informationsflow og dermed et ledelsesmæssigt overblik, og dels har udvælgelsen af eksperter og deres opdrag i forbindelse med uddannelsesevalueringerne ikke sikret en ekstern vurdering af forskningsbaseringen. Endelig er nogle kvalitetsstandarder i praksis ikke tilstrækkeligt ambitiøse.«
Det konkluderes dog også, at KU samlet set har etableret et kvalitetssikringssystem med en hensigtsmæssig ansvarsfordeling, velfungerende centrale processer og en løbende udvikling af systemet.
Tre typer afgørelser
Vurdering: Kvalitetssikringssystemet er – evt. med undtagelse af få, klart afgrænsede problemstillinger – velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis.
Konsekvens: Mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når disse er prækvalificeret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser.
Vurdering: Hovedparten af kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis.
Rådet vil i sin afgørelse påpege mindre velfungerende områder, som institutionen efterfølgende skal følge op på inden for en given tidsramme.
Konsekvens: Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Plan for opfølgning skal udformes.
Vurdering: Der er flere væsentlige mangler i institutionens kvalitetssikringssystems opbygning eller funktion i praksis.
Konsekvens: Uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud. Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan.
Ifølge Anette Dørge, direktør for Danmarks Akkrediteringsinstitution, ville en positiv akkreditering have betydet en enorm administrativ lettelse for KU.
»En positiv akkreditering beviser, at man som universitet har styr på sit eget hus, og at vi som samfund derfor kan have tillid til organisationen og ledelsen,« sagde hun i maj 2016 til Uniavisen.
Kvalitetsstemplet havde betydet, at KU frit kunne oprette nye uddannelser, uden at de skal igennem en omfattende godkendelsesproces, og at Akkrediteringsinstitutionen ikke kunne lukke eksisterende uddannelser eller give dem det gule kort.
Med den betingede positive akkreditering – som universitetet altså står til at få – skal alle nye uddannelser og uddannelsesudbud godkendes, og der skal laves en plan for, hvordan man vil løse problemerne.
KU har i februar-marts haft akkrediteringspanelets rapportudkast i høring, hvor KU havde mulighed for at komme med kommentarer til ekspertpanelets indstilling.
Ifølge en nyhed fra KU Kommunikation på intranettet, KUnet, skrev rektor, at KU vil imødekomme kritikken.
Uddannelsesevalueringerne sker i dag hvert sjette år, men i et forsøg på at imødekomme ekspertkritikken og opnå en positv akkreditering i denne omgang foreslog KU en årlig evaluering.
Det var dog ikke nok til at få akkrediteringspanelet til at ændre sin indstilling, fremgår det af rapporten:
»Panelet anerkender videre, at KU jævnfør høringssvaret vil indføre en årlig monitorering af forskningsbasering, og at det er et vigtigt skridt, men vurderer samtidig, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvordan den planlagte monitorering konkret implementeres, og hvordan fakulteterne og institutterne i praksis løbende, systematisk og konkret i handlingsplanerne vil følge op på uddannelser, der måtte have problemer med forskningsbaseringen.«
Prorektor for uddannelse Lykke Friis er dog fortrøstningsfuld. Til KUnet siger hun:
»Vi er glade for, at akkrediteringspanelet har taget vores høringssvar alvorligt, og at panelet i realiteten har givet os det blå stempel for vores system. KU behøver ikke at gennemføre store ændringer, men skal i den kommende tid dokumentere praksis. Det giver os arbejdsro til at fokusere på uddannelseskvaliteten, og vi ser frem til at byde panelet velkommen igen, hvis Rådet følger panelets indstilling.«
Akkrediteringsrådet træffer den endelige afgørelse på rådsmødet den 8.- 9. juni 2017.