Eliteforsk-pris til udviklingsrettens pioner

For mere end to måneder siden fik Morten Petersen Broberg en email, og siden da har han gået rundt med en hemmelighed, som han først i torsdags selv kunne bekræfte.

Her fik han officielt overrakt årets EliteForsk-pris, som én gang om året gives til fem fremragende forskere under 45 år af international særklasse.

»Jeg spurgte om, jeg måtte fortælle det til fakultetets ledelse, og fik efter nogle dage at vide, at slet ingen andre måtte høre det. Så mange har nok syntes, det var underligt i tiden op til selve tildelingen, hvor de sagde tillykke til mig, og jeg ikke rigtig ville bekræfte noget,« siger Morten Petersen Broberg, da Uniavisen fanger ham midt i den mindre mediestorm, som prisen har skabt om ham.

»Jeg vidste ikke, hvor meget opmærksomhed prisen ville give, så jeg var slet ikke forberedt på det. Men det har været sjovt, rigtig sjov, selv om der er blevet skubbet til nogle andre arbejdsdeadlines de sidste par dage.«

Med prisen følger 1,2 millioner kroner, hvoraf en million går til forskningsaktiviteter og 200.000 er en personlig hæderspris.

Vant til at holde på hemmeligheder

Morten Petersen Broberg får prisen for sin helt centrale rolle i udviklingen af det nye retsvidenskabelige område international udviklingsret. Når man spørger ham selv, handler det arbejde grundlæggende om at se de praktiske konsekvenser af den internationale jura fra udviklingslandenes perspektiv.

Og for at gøre det, må man også ud af bøgerne, fortæller Morten Petersen Broberg, der flere gange har været på feltarbejde i blandt andet Uganda og Cambodja:

»Når jeg tager ud og taler med fiskere på Victoriasøen i Uganda om deres fødevarehåndtering, og jeg så kigger på reglerne, så er det tydeligt, at reglerne og virkeligheden ikke altid hænger sammen. Jeg ville aldrig på afstand kunne finde ud af det her.«

»Jeg har også talt med bønder om korruption i Cambodja, hvor de var bange for, at andre lyttede med. Derfor har jeg også skrevet flere artikler, hvor jeg i indledningen må sige tak til mange, som ikke er nævnt, fordi de selv ikke har ønsket det. Uden de rejser kunne jeg skrive rigtig spændende teoretiske ting, som bare ikke have noget med virkeligheden at gøre,« siger Morten Petersen Broberg.

Som at køre i Rolls Royce

Med sin juridiske tilgang til udviklingsproblematikken er Morten Petersen Broberg blevet kaldt en pioner på sit felt. Men det har været et priviligeret pionerarbejde, fortæller han:

»Jeg har langt hen ad vejen siddet meget alene med selve juraen i en udviklingskontekst. Men det betyder ikke, at jeg har arbejdet helt alene. Tværtimod har det været en helt fantastisk ting for mig, at Danmark og KU er virkelig stærke på udviklingsområdet. Vi har et udviklingsforskningsmiljø, som har givet mig oplevelsen af at sætte mig ind i en Rolls Royce og få lov til at køre sammen med forskere fra andre fagområder, som jeg er dybt imponeret af, og det har gjort turen meget lettere. Derfor mener jeg virkelig også at tildelingen af prisen går til et fagområde, og ikke bare mig. Jeg kunne ikke have gjort det alene.«

Hvad har overrasket dig mest, efter du er gået ind i arbejdet med international udviklingsret?

»At andre ikke rigtig har opdyrket området før mig. Det har overrasket mig, at andre juridiske forskere alene har specialiseret sig i områder som menneskerettigheder og udvikling eller i handelsaspekterne, mens ingen før har valgt mere systematisk og bredt at opdyrke den internationale udviklingsret.«

Bag om EU’s toldmure

Men hvad er det så for nogle spørgsmål, som udviklingsjuraen kan give nye svar på?

»Et af de område, jeg har arbejdet med, er handelen mellem EU og udviklingslandene. Hvis jeg nu spørger dig om, hvad EU-toldmuren betyder for bønder i Uganda?«

Så vil jeg svare, at den nok gør det dyrt for dem at få deres varer på det europæiske marked.

»Ja, det tænker mange. Men de rundt regnet 50 fattigste lande i verden har grundlæggende fri adgang; dvs. de skal ikke betale told. Så Uganda kan i princippet eksportere alt andet end våben uden at betale told. Grunden til at du alligevel ikke ser deres varer i supermarkedet, når du skal købe ind til aftensmaden, er primært fødevarereglerne. Der har EU enormt skrappe regler indført fra 90’erne og frem, og de gør det svært for ulandsproducenter, som skal certificere deres varer. Her har jeg med min EU-retlige baggrund kunne oplyse debatten ved at se sagen fra udviklingslandenes perspektiv.«

Det perspektiv har under mediedækningen af prisen gjort, at Morten Petersen Broberg er blevet kaldt de fattige landes advokat. Selv ser han sig ikke som fortaler for nogen sag:

»Der er mange velbegrundede regler i Danmark og EU, selv om de tit er en hindring for udviklingslandene. Jeg går ikke nødvendigvis ind for at sænke kravene til fødevaresikkerhed for folk i nord for at hjælpe folk i syd. Mit arbejde viser netop, at vi tit kan finde løsninger, der ikke sænker niveauet i nord, men som alligevel hjælper folk i syd. Vi behøver ikke nødvendigvis fjerne reglerne, men kan i stedet udforme dem på en anden måde og derved undgå at skabe den samme negative påvirkning for ulandene.«

Nu har du fået Eliteforsk-prisen. Hvad kan du bruge den til?

»Jeg vil meget gerne arbejde videre for at komme ud af elfenbenstårnet. Formidlingen skal ikke kun være til andre mennesker med ‘høje pander’, men forhåbentlig også til politikere og almindelige borgere.«

Bjarke.w.pedersen@adm.ku.dk