Eliten under pres

Alle snakker om eliteuddannelser. Men hvordan ser sådan en egentlig ud? Humanbiologi på Sundhedsvidenskab er en af de få af slagsen.

De studerende skal have et snit på over ni fra en biologisk orienteret bacheloruddannelse for at komme ind på en af de 30 pladser. Men optag kan også bero på en helhedsvurdering af personen.

Formålet med at oprette uddannelsen i humanbiologi i 1989 var at producere eliteforskere til det biomedicinske erhvervsliv, hospitaler og universiteter, fortæller studieleder Bodil Norrild:

»Vi er en lille og meget effektiv uddannelse, og det er noget de studerende kan lide. Vi er fleksible hvis vi har et dårligt kursus, så bliver det lavet om med det samme. For med hold på højst tredive får de studerende en tæt kontakt til underviserne.«

Uddannelsen bygger bro mellem naturvidenskabelige og medicinske fag.
»De studerende bliver uddannet til at kunne forstå cellernes funktion og designe ny medicin. De studerende møder via klinikophold patienterne og får således større kendskab til de medicinske discipliner.

Den ekstra uddannelse humanbiologistuderende får, er nødvendig hvis du skal udvikle ny medicin i dag,« forklarer Bodil Norrild.

Grunden til at der sin tid blev indført adgangsbegrænsning, var at der skulle skabes en forskningselite. Derudover kræver de mange fag uddannelsen gaber over, et stort engagement og læsekapacitet.

»Vi har presset en masse viden sammen på tre semestre, og derfor kræver det dygtige studerende at komme igennem uddannelsen,« siger Bodil Norrild.

Uddannelsen tiltrækker i dag studerende fra alle egne af de danske universiteter. Fra 2007 bliver al undervisning på Humanbiologi afholdt på engelsk hvilket Bodil Norrild håber vil internationalisere uddannelsen endnu mere end den er i forvejen.

Hvad for en elite?
For ph.d.-studerende på humanbiologi Christina Neigaard Hansen var det primært det høje engagement og sociale sammenhold blandt de studerende der gjorde uddannelsen anderledes.

»På Biokemi hvor jeg kom fra, var ikke alle studerende lige motiverede, og der var et stort frafald. Det var anderledes på Humanbiologi. Det er et meget mere socialt studium. De studerende her er meget dedikerede, og der er tæt kontakt til underviserne,« siger Christina Neigaard Hansen.

En af fordelene ved uddannelsen – nemlig tværfagligheden – giver humanbiologerne mulighed for at supplere hinanden under studiet. De giver dog det problem at man i nogle fag er nødt til at undervise på et generelt niveau for at alle kan være med.

»Man kommer alligevel igennem et stort pensum på halvandet år fordi undervisningen er så intensiv. Det giver en større bredde i studiet end det der findes ved andre uddannelser.

Man har således en bedre baggrund for at spore sig ind på sit eget interesseområde,« fortæller Christina Neigaard Hansen.

Mængden af stof gør dog også at uddannelsen har en tendens til at blive overfladisk fordi det hele skal med, mener hun.

Siden Christina blev færdig med sit speciale i 2003, har hun ventet på at få et ph.d.-stipendium.

»Det har været svært at få job, så jeg har desværre gået arbejdsløs. Jeg fandt ud af at mange af de arbejdspladser jeg troede jeg kunne søge, faktisk mere eller mindre forventede at jeg havde skrevet ph.d.,« siger Christina Neigaard Hansen for hvem det lykkedes at få et ph.d.-stipendium i februar i år.

Eliten skal også spare
Humanbiologi er en af de uddannelser regeringen fremhæver som grundlaget for det danske samfunds fremtid, alligevel skal de spare syv procent af undervisningen væk til næste år.

Så selv om Bodil Norrild er en varm fortaler for at uddanne eliten inden for særligt stærke og specialiserede fagområder, er hun alligevel bekymret for hvad politikernes ideer om eliteuddannelser i praksis får af betydning.

»At lave eliteuddannelser eller eliteuniversiteter i en tid med så mange omvæltninger kan nemt tage fokus fra de virkelige problemer med fx færre midler til forskning og undervisning.

Endvidere må eliteuddannelser ikke udvikles på bekostning af de almindelige studier for alle hvilket meget nemt kan ske hvis du som på Medicin ‘låner’ de bedste forskere ud til at undervise på Humanbiologi mens den store gruppe medicinstuderende så sidder tilbage med løse lærerkræfter.

Det er synd, for de studerende motiveres igennem forskningsbaseret undervisning,« siger Bodil Norrild.

Forslaget om flere eliteuddannelser kan dog også være med til at udvikle nogle endnu stærkere undervisningsmiljøer, mener hun.

»Mange af de grundforskningscentre der eksisterer på universitetet, ville være ideelle udgangspunkter for at skabe nye eliteuddannelser, og gode uddannelser vil altid være med til at hæve niveauet også på de brede uddannelser, men politikerne må være opmærksomme på at det også koster penge,« siger Bodil Norrild.