En bz´er taler ud

Siden det første stormøde i ‘3 procent netværket’ i oktober sidste år har 23-årige Andreas Mulvad der læser sociologi på andet semester, været aktivt medlem.

Den foreløbige kulmination på arbejdet kom i sidste uge hvor han var med til at arrangere en særlig uddannelsesdemonstration forud for den store 17. maj demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Men trods det hårde arbejde med at få arrangementet op at stå og få elever og studerende til at deltage, var hans kræfter ikke brugt op.

På opfølgningsmødet i ‘3 procent netværket’ dagen efter demonstrationen var det ham der foreslog at fortsætte protesten ved at besætte Sociologisk Institut.

Hvorfor er den her sag værd at bruge så meget tid på?

»De forslag der ligger i velfærdsreformen, er decideret katastrofale. Målet er jo at så mange som muligt får en god uddannelse. Og politikerne tror måske det her vil hjælpe, men det gør det ikke.

Hvis disse forslag går igennem, vil det smadre utrolig meget. Det nytter ikke noget at vi studerende bare kigger på at vores uddannelsessystem bliver forringet. Det er fuldstændig ligegyldigt hvor man ellers står politisk, for når det handler om at SU’- en og taxametersystemet bliver forringet, er det en kamp for alle studerende.«

Hvilke konsekvenser får reformen hvis den gennemføres?

»I forhold til SU’en ser jeg det for det første som en god ting at folk får tid til at blive ordentlig klar til deres studier.

Efter et sabbatår startede jeg selv på Idehistorie som 20-årig, og der fik jeg slet ikke læst.

Jeg havde simpelthen gået i skole for længe, og der skulle bare ske noget andet på det tidspunkt. Så jeg endte med tre sabbatår før jeg startede på Sociologi sidste år, og nu er jeg supermotiveret.

Den ene ting er altså hele det selvudviklende aspekt. Det andet er at nogle simpelthen er nødt til at have et erhvervsarbejde først for at sikre at de økonomisk kan klare sig gennem studierne.

For selv om nogle fremstiller det sådan, giver den nuværende SU altså ikke mulighed for at man kan leve fedt.

Det andet forslag om at en del af SU’en udbetales ved slutningen af semesteret når alle eksamener er bestået, er vanvittigt. Det vil gå ud over de fagligt svageste elever, for det er jo en kendsgerning at det ikke er alle der består hver gang.

Hvis de ikke får de penge, vil det betyde at de er nødt til at tage mere erhvervsarbejde, og så bliver de endnu mere pressede i forhold til læsningen.

Mine medstuderende arbejder hårdt, og vi vil gerne tage en uddannelse som vi får at vide vi skal, men vi vil gerne motiveres noget mere frem for at blive pisket af sted som forslagene her lægger op til.«

Steppebrand over sms

Hvad er formålet med en aktion som besættelsen af Sociologi?

»Det er at sende et signal til politikerne om at når vi mister tiltroen til at de vil give ordentlige vilkår for vores uddannelser, må vi selv tage kontrollen med vores uddannelsessteder. Vi har vist at vi kan gøre det, og det vil blive aktuelt igen til september når næste semester starter hvis de her forslag ikke er taget af bordet.

Vi vil ikke bare finde os i de ændringer der er lagt op til. Hvis vi skal opfylde Danmarks store forkromede målsætning om at uddanne så mange som muligt, vil vi simpelthen have ordentlige betingelser.«

Men har jeres aktion nogen reel indflydelse på den politiske dagsorden?

»Jeg er fuldstændig overbevist om at det har en indflydelse at vi gør noget. Jeg tror alle politikere er enige om at vi skal have et videnssamfund, og alligevel ser vi de her forslag der underminerer grundlaget for det.

Når de selv har lovet at det er viden vi skal satse på, er de også nødt til at lytte når de studerende fra både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser siger at de ikke vil finde sig i forringelser af vilkårene.

Og det har jeg tiltro til at de vil gøre. Og man kan jo referere til historien: når ungdommen bare markerer sig længe nok og højt nok og klart nok, så bliver der lyttet.«

Hvordan er besættelsen forløbet?

»Det er gået over al forventning. Vi planlagde aktionen torsdag eftermiddag og brugte aftenen på at ringe rundt og mobilisere. Der gik ikke mere end tre timer fra vi havde besluttet at der skulle være en besættelse, til vi ad omveje hørte at nogle tredje semester studerende fra Sociologi der ikke havde været med til mødet, også var begyndt at mobilisere folk.

Da vi senere ringede til bekendte på KUA, havde de for længst hørt om aktionen via sms-kæder. Det viser jo at vreden over de her forslag har ulmet blandt de studerende, så det var egentlig bare at tage hul på modstanden.

Selve aktionen gik godt. Selvfølgelig var der nogle der blev irriterede over at de ikke kunne komme ind til deres ting, men over en bred kam kunne folk godt se fornuften i at vi protesterede mod de her forringelser.«

Hvad betyder det for dig personligt at være politisk aktiv?

»Jeg kan egentlig bedst lide at snakke om ‘os’, for det fede ved det her er netop at man kan bruge den nære tilknytning man har til folk på sit studie til at gå sammen om nogle sager der går på tværs.

Jeg er rigtig glad for at være med i studenterpolitik fordi det netop ikke er forbeholdt en enkelt fløj. Det bør det i hvert fald ikke være. Det er de studerendes fælles krav vi kæmper for.

Vi gør det selvfølgelig også fordi vi godt kan lide det. Vi kan godt lide at se at det virker og at vi kan være med til at rykke nogle ting.

En aktion som besættelsen bekræfter virkelig én i troen på at der er ved at ske nogle ting på universiteterne der ikke er sket i mange år. Det synes jeg man kan fornemme når der kommer over dobbelt så mange som vi havde regnet med.«

Social ulighed er pensum

Men skal der ikke flere mennesker fra flere fag med hvis det virkelig skal batte?

»Vi var cirka hundrede mennesker i løbet af dagen, og det var stort set alle dem der vidste det skete. Selvfølgelig er der nogen der er uenige med os, men jeg er fuldstændig overbevist om at størstedelen af de studerende er enige.

Men det er jo ikke alle der har tid til at deltage her midt i eksamensperioden. Vi var hundrede der startede på Sociologi, og der er sikkert hundrede der tager det op et andet sted.

Hvis vi kan være en inspiration for nogle, er det fedt. Den her aktion var rettet mod en lille del af universitetet, og det er meget vigtigt at der er en lokal forankring, så vi havde primært brug for dem der gik på instituttet til at
hjælpe.

Og at få mobiliseret hundrede mennesker med en dags varsel, det synes jeg faktisk er ret flot klaret.«

Halvdelen til besættelsen var sociologer. Hvorfor er det især på det sociologiske studie der er grobund for den form for aktivisme?

»For det første tror jeg ikke kun det er på Sociologi. På Statskundskab har de også et fag der hedder sociologi, og jeg tror også mange humanister har den samme indgangsvinkel. Men når det er sagt, er det klart at vi bliver motiverede af vores undervisning.

Meget af det handler jo om social ulighed. Vi lærer at se tendenserne og koble politikernes forslag med deres effekter. Sat på spidsen kan man godt sige at vi nærmest læser social ulighed på Sociologi.«

Hvordan ser fremtiden ud for jeres kamp mod forringelser?

»Med de forslag der ligger nu, er der al mulig grund til at gå til den. Der vil sandsynligvis blive forhandlet velfærdsreform hen over sommeren, og til efteråret skal der forhandles finanslov hvor Københavns Universitet er blevet skåret mange år i træk uden der har været egentlige protester.

Sidst der blev skåret skulle ‘3 procent netværket’ først til at samle sig, og vi skulle finde ud af hvad vi gjorde. Nu er vi her, vi har vores materialer, vi kender hinanden på tværs af studierne, og vi er klar til at yde meget mere massiv modstand.

Vi hører jo hele tiden at vi skal have uddannelser i verdensklasse, og det kan simpelthen ikke kombineres med at der bliver sat færre penge af. Hvis ikke politikerne over en bred kam gør alvor af løfterne om at investere i uddannelser, er vi klar til at kæmpe imod.«