Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

En ukritisk hyldest til Danmarks krigshelte

DEBAT - Tre statskundskabstuderende kritiserer KU-arrangementet Danmark i Krig, som blandt andet bød på oplæg af Anders Fogh Rasmussen, for helt at mangle kritiske stemmer.

Tirsdag den 2. december afsluttede vi undervisningen i International Politik på Københavns Universitet med en temadag under overskriften Danmark i krig. Flere undervisere havde i ugerne inden haft svært ved at få armene ned, for vi kunne se frem til fint besøg af lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jacobsen, oberst Lars R. Møller og tidligere statsminister og NATO generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

Vi startede dagen med Peter Viggo Jacobsens analyse af Danmarks overgang fra at være en Venusstat til en Marsstat, det vil sige, den bemærkelsesværdige transformation fra at være en stat, der under den kolde krig forsøgte at forholde sig neutralt i militære konflikter til at være en stat, der næsten ikke kan vente på USA’s bud, før vi kaster os ind i nye krige i fremmede regioner af verden.

Det er, som Peter Viggo Jacobsen afrundede med at sige, muligt at konstruere en argumentation, der vil gøre det legitimt at intervenere militært i snart sagt hvilken som helst afrikansk stat.

Den danske udvikling, hvor der både blandt beslutningstagere og befolkningen, er bred opbakning til at gå i krig er meget anderledes fra den udvikling, vi har set i vores skandinaviske nabolande.

»Vi lærte, at fosfor er en fantastisk opfindelse«

Lars R. Møller lagde ud med at polemisere mod stort set alle andre samfundsgrupper end krigerne i det danske Forsvar.

Alle civilister, hamsterhjerner og pædagoger med lilla ble om hovedet var ikke til at holde ud, for de havde aldrig fattet, at krig er en beskidt affære, hvor det handler om at slå mennesker ihjel uden at blinke med øjnene. Hvis man for eksempel drister sig til at kritisere, at danske soldater har udleveret fanger til tortur, vil man til enhver tid blive mødt af oberstens retoriske spørgsmål: Hvad havde I egentlig regnet med? Når først man har besluttet at gå i krig, ophører enhver ret til legitim kritik.

Obersten gjorde sig store anstrengelser for at komme med spidsformuleringer, der rigtigt kunne provokere. Vi lærte blandt andet »at der er to måder at gå gennem en krig på: som en kriger eller et offer,« og vi lærte, at fosfor er en fantastisk opfindelse, »fordi det bare bliver ved med at brænde«. Til sidst satte Lars Møller trumf på, da han erklærede, at der ikke er noget bevis for, at krig skulle være en mere skadelig tilstand end fred. Krig er en produktiv og styrkende erfaring for de fleste. Hvordan denne teori forholder sig til de civile befolkninger, der lever i de områder, hvor vi fører krig, meldte oplægget ikke noget om.

Således opløftede kunne vi kl. 13:00 tage imod tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, der på grund af sin storslåede resultater måtte introduceres af to universitetsansatte: først fagkoordinatoren, og sidenhen prorektor Lykke Friis. Introduktion lod ingen tvivl om at, vi skulle være taknemlige over den store generøsitet, som AFR havde vist os ved at skænke en time af sin tid. Så var tonen lagt.

Anders Fogh Rasmussens succeser

Anders Fogh Rasmussen ønskede at udlægge de principper, der havde guidet ham i hans beslutninger om at føre Danmark og NATO i krig. Vi fik en gennemgang af hans efterhånden velkendte historielæsning af 2. Verdenskrig og den danske udenrigspolitik under Den Kolde Krig.

Analysen var kort sagt, at de allierede havde undervurderet Hitlers intentioner, og at de ikke havde været hurtige nok til at møde aggressionen. Derfor fik 2. Verdenskrig sit katastrofale forløb. Krigen blev fulgt op af en ussel udenrigspoltik, hvor man ikke ville engagere sig rigtigt i Den Kolde Krigs våbenkapløb.

Disse erfaringer har ledt Anders Fogh til to af sine væsentlige principper »hvis man vil have fred, så skal man forberede sig på krig,« og »man kan aldrig forholde sig neutralt i kampen mellem det gode og onde.« Med disse principper drager Anders Fogh Rasmussen så en direkte parallel mellem den danske modstandsbevægelse og angrebskrigene mod Afghanistan og Irak.

Efter den teoretiske afklaring bevægede AFR sig mod en omtale af de krige, han konkret havde indledt som statsminister og generalsekretær. Han undgik behændigt en nærmere omtale af Irakkrigen, for det kan hurtigt blive så enerverende med al den snak om folkeret, FN, osv. Til gengæld havde krigen i Afghanistan været en udpræget succes, og vi havde efterladt Afghanistan i en situation, som vi kan være stolte af. En analyse, som vi tror, AFR står rimeligt alene med. For blot at nævne én indikator rangerede Afghanistan i 2013 på en syvendeplads i et indeks over de mest ustabile og mislykkede stater i verden (Foreign Policy, 2013).

Herefter omtalte han de resultater, som han havde opnået i »verdens største fredsbevægelse NATO«. Krigen i Libyen var præget af præcision og effektivitet, og der var meget få eller måske ingen civile ofre. Human Rights Watch kunne i 2012 identificere mindst 72 civile ofre, der døde som direkte resultat af NATO’s bombardementer (HRW, 2012). Der er altid civile ofre i krig, men det fylder åbenbart ikke så meget, når man sidder for bordenden i NATO. Anders Foghs oplæg blev fulgt op af en række venlige spørgsmål fra salen, der gik på, om han kunne uddybe nogle af de centrale aspekter i sin analyse og kommentere den igangværende konflikt med Rusland.

Utænkeligt i Norge og Sverige

En del af begrundelsen for at afholde en temadag med overskriften Danmark i Krig var, at vi har manglet en kritisk debat om vores forsatte krigsdeltagelse. I den forbindelse kan det undre, at universitet danner ramme om et arrangement, hvor der ingen debat var. Vi blev præsenteret for tre personer, der var overvejende positive over for Danmarks militære engagement. Det var tre personer, der altovervejende beskæftiger sig med det miltære aspekt af krig. Vi talte ikke om civilbefolkninger, genopbygning eller varig fred. Vi talte om de gode grunde til, at Danmark går i krig. Peter Viggo Jacobsen nævnte i sit oplæg, at overvejelser om at gå i krig altid vil medføre betydelig debat i Norge og Sverige. I Danmark traf vi beslutningen om at bombarbadere Syrien og Irak (2014) på 48 timer. Dette vil være utænkeligt i Norge og Sverige.

Måske vil det også være utænkeligt at afholde en temadag om krig på et universitet i Norge og Sverige – uden at invitere nogle kritiske stemmer. Den 2. december gav vi på Københavns Universitet en ukritisk hyldest til Danmarks militære engagement og forsatte krigsdeltagelse.

Kilder:
Foreign Policy. (2013). The 2013 Failed States Index. Lokaliseret den 10.12.14 på: http://foreignpolicy.com/2013/06/24/the-2013-failed-states-index-interactive-map-and-rankings/.

Human Right Watch. (2012). Nato:Investigate Civilian Deaths in Libya. Lokaliseret den 10.12.14 på: http://www.hrw.org/news/2012/05/14/nato-investigate-civilian-deaths-libya

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste