Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

En ukuelig kværulant i den gode sags tjeneste

Ejendomsret — Heine Andersen har modtaget Akademikernes årlige UBVA-pris. Den har han bl.a. fortjent for sin mangeårige indsats for at give forskere rettigheder til egen forskning, skriver formanden for den akademiske fagbevægelse.

For en forsker er det et voldsomt overgreb at se sine egne ord blive fordrejet og manipuleret. Derfor er det en stor sejr for forskningsfriheden, at forskere i dag ejer rettighederne til den forskning, de leverer til private virksomheder og offentlige myndigheder.

Æren tilfalder i høj grad professor emeritus Heine Andersen. Som tak for sin indsats modtog han årets UBVA-pris på det nyligt afholdte årsmøde i Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde.

Siden 2016 har UBVA – et stående udvalg under Akademikerne – uddelt prisen til personer og organisationer, der har gjort en anerkendelsesværdig indsats for at fremme intellektuelle ejendomsrettigheder.

Fordrejet forskning

Selvom han blev anset for en kværulant og spist af med arrogante og nedladende svar, gav han aldrig op. Til sidst faldt bastionen.

Indtil for få år siden var det fast praksis, at forskere overgav alle tænkelige ophavsrettigheder, når de leverede rapporter og undersøgelser til eksterne kunder.

En standardformulering lød: »Kunden erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alle dokumenter, som Konsulenten udarbejder i forbindelse med opgavens udførelse, herunder rapporter samt data, som Konsulenten frembringer som led i kontrakten.« Samtidig pålagdes forskeren en ekstremt vidtgående tavshedspligt.

Vilkårene går igen i utallige kontrakter, og det har skabt adskillige sager, hvor kunden har fordrejet indholdet i forskerens rapport. UBVA så den første sag i 2011, da en ministeriel styrelse manipulerede indholdet i en rapport leveret af forskere ved Københavns Universitet. Flere prominente sager fulgte i kølvandet.

De forskere, der så deres budskaber fordrejet, følte det som et belastende overgreb. Samtidig skabte vilkåret alvorlige hindringer for forskernes fremtidige muligheder. Men fra universiteter, ministerier og myndigheder var den faste melding, at alt var i orden og sanktioneret af den højeste juridiske ekspertise. Forskerne, det gik ud over, stod magtesløse.

En sej kamp

DEBATINDLÆG

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.

Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.

Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.

Heine Andersen gik ind i sagen i 2011. Indtil 2016 bestormede han myndigheder, universiteter og autoriteter med besværlige spørgsmål om lovligheden af ovennævnte vilkår og formidlede sine besværlige synspunkter på adskillige konferencer og i utallige interviews. Forløbet er beskrevet i detaljer i hans bog Forskningsfrihed.

Selvom han blev anset for en kværulant og spist af med arrogante og nedladende svar, gav han aldrig op. Til sidst faldt bastionen. Pludselig kunne alle se problemet, og ombudsmanden gik ind i sagen. I dag er kontrakterne ændret, så ophavsretten er hos forskerne, og de kun har den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven.

Derfor skal Heine Andersen have årets UBVA-pris. Stort tillykke og tak for indsatsen fra Akademikerne og vores 467.000 medlemmer.

Seneste