En underviser kan ikke bedømmes som et hotel på TripAdvisor

Som det kunne læses i Uniavisen den 8. marts har tre studerende fra Copenhagen Business School (CBS) og Københavns Universitet (KU) opbygget en hjemmeside, hvor studerende fra videregående uddannelser som fx CBS, KU og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan rate deres undervisere og vejledere i kategorier som Structure, Communication Skill, Engagement in Class og Knowledge within field.

Læs mere:

Studerende kan bedømme deres lærere på nyt site

Det fremgår ikke af artiklen, hvad de studerende ønsker at opnå med deres værktøj, ud over at de gerne vil give andre studerende mulighed for at kunne vælge underviser og vejleder efter denne rating.

Kontraproduktiv offentlighed

Der er et enormt potentiale i de tre studerendes initiativ og interesse i at have gode muligheder for læring i vejledningen og i undervisningen, hvis vi går i dialog med dem om, hvordan det, de ønsker, kunne blive muligt. At lave en offentlig vurdering som GradingCircle derimod er kontraproduktivt for undervisning og vejledning der skaber læring, i værste fald kan det virke som respektløshed over for underviseren eller vejlederen. Og den har ikke noget at gøre med hverken evaluering eller feedback.

I mere end 25 år har jeg undervist med mange forskellige mål og sigter og vejledt på offentlige institutioner og i private organisationer. Jeg gør det stadig i gennemsnit et par gange om ugen, samtidig med at jeg i samarbejde med dygtige kolleger uddanner universitetsundervisere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

»En underviser og en vejleder er ikke en vare der kan vurderes som et hotel i Tripadvisor eller en hvidevareforretning i Trustpilot«

I løbet af disse år har jeg naturligvis fået tilbagemeldinger på mit arbejde som underviser fra deltagerne – officielle og uofficielle – og disse tilbagemeldinger dækker hele spektret af vurderinger. Når jeg har hørt, at jeg laver god undervisning, har det bidraget til at jeg har kløet på og taget endnu en tørn i underviserplanlægnings- og udførelsesmøllen.

Jeg har tænkt, at min indsats og mine intentioner som underviser om at bidrage til at skabe rammer for læring er lykkedes, og at jeg godt orker at fortsætte arbejdet med at gøre mig umage med at udvælge og justere læringsaktiviteter, være imødekommende og arbejde på at etablere frugtbare relationer i undervisnings- og vejledningsrummet, tilegne mig det nyeste faglige stof og i det hele taget sørge for at vedligeholde og udvikle min bredde af kompetencer, som der kræves som underviser og vejleder.

Har jeg blot fået at vide, at min undervisning har været dårlig, har det intet bidraget med ud over en opgivenhed og en ærgrelse over ikke at vide, hvad der mon gik galt – og ladt mig tilbage med egne gisninger, måske endda en modløshed. Dette er, hvad en rating som GradingCircle kan gøre ved undervisere og vejledere.

Undervisning er hverken vare eller performance

En underviser og en vejleder er ikke en vare, der kan vurderes som et hotel i Tripadvisor eller en hvidevareforretning i Trustpilot. Og undervisning og vejledning er ikke en perfomance leveret af en underviser og modtaget af et publikum af studerende. Det er ikke et cirkus, hvori man skal imponere eller lade sig imponere. Undervisning og vejledning der skaber læring, er et rum, der samskabes, og hvori de involverede parter har hver deres opgaver og ansvar. Så lad os tale om det fremfor personerne, “underviser” og ”vejleder”.

Hvis studerende eller andre deltagere i læringsforløb har behov for at give feedback, som ikke er aftalt på forhånd mellem parterne, ville et respektfuldt og ansvarligt alternativ være at formulere denne feedback som ønsker til undervisningen eller vejledningen.

»Der er et enormt potentiale i de tre studerendes initiativ og interesse i at have gode muligheder for læring i vejledningen og i undervisningen«

Når man som studerende oplever, at det man indgår i ikke rigtig rykker, så er det mest givende for læringen at formulere, hvad man godt kunne tænke sig, fx formuleret som: Hvad skal vi blive ved med at gøre her, hvad skal vi begynde på, og hvad skal vi holde op med? At sige at en underviser ikke er god til at undervise eller tilbyde feedback er alt for upræcist, uansvarligt og omkostningsfrit for den, der siger det.

Netop omkostningsfriheden er der, hvor skoen trykker. At være i stand til at formulere sig som studerende om, hvad man har brug for, er krævende. Her skal man selv ind og arbejde med, hvor man er stærk fagligt, og hvor man ønsker at blive bedre. Man skal forholde sig aktivt til læringsmål, tekster og andet fagligt materiale – og det er krævende.

Samtidig er det også der, hvor læring sker. Og hvor vi ved at feedback virker fx i forbindelse med vejledning. Feedback skal tilbydes ud fra klare, gerne fælles udarbejdede kriterier, som begge parter har taget stilling til – og så skal der ske et fortsat arbejde med feedbacken i form af fx en genbearbejdelse af en opgave. At sige at en underviser ikke er god til at give feedback, gør intet og ingen noget godt.

Kontraktens klare kriterier

Rundt om på de videregående uddannelser arbejdes der med kontrakter for vejledning, hvor man aftaler rammer i form af tidsforbrug, deadlines og forpligtelser for henholdsvis studerende og vejleder. Har man en sådan kontrakt med hinanden, er det jo forholdsvis nemt at tage aftalen op undervejs og justere, hvis forholdene og behovene har ændret sig.

Man indgår i en gensidig forpligtelse, om end det er vejlederens ansvar, at denne kontrakt etableres og vedligeholdes. Til gengæld er det den studerendes ansvar at fortælle, hvis der er noget, der kunne være anderledes – og hvordan.

»Hvis studerende eller andre deltagere i læringsforløb har behov for at give feedback som ikke er aftalt på forhånd mellem parterne, ville et respektfuldt og ansvarligt alternativ være at formulere denne feedback som ønsker til undervisningen eller vejledningen«

Når kursus- eller vejledningsforløb skal evalueres, må det ligeledes gøres ud fra nogle kriterier, der er aftalt i fællesskab, eller som i hvert fald er synlige for alle parter, såfremt andre end de involverede har besluttet, hvad der skal evalueres. Alt andet er respektløst og som at spille et spil, hvor kun nogle af deltagerne kender reglerne.

Et konkret eksempel på at det kan lade sig gøre selv i store klasserum med over 100 studerende, er Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Her har man forsøgt sig med at inddrage de studerende i udformningen af både midtvejs- og kursusevaluering.

Alle ved, hvad der arbejdes hen imod, og alle forpligter sig på at gøre deres bedste og at melde tilbage om, hvad der fungerer, og hvad der kan blive bedre – og hvordan. Underviseren forholder sig til evalueringen og lader de studerende kende dens resultater, herunder hvad der fortsættes med, hvad der startes på, og hvad der i fremtiden udelades.

Hvis vi skal skabe undervisning for læring, skal vi som undervisere og studerende være meget opmærksomme på, hvordan og hvorfor vi evaluerer, samt hvordan vi tilbyder feedback, overvejer hvad det er på – og hvorfor. Og fremfor alt skal vi ophøre med at vurdere hinanden i rollerne som underviser og vejleder, men snarere tage hvert vores ansvar og opgave på os, gøre hinanden gode og sammen skabe undervisning og vejledning, der giver læring og arbejdsglæde.

uni-avis@adm.ku.dk