En underviser må gerne mene, at kvinder ikke skal være præster

»Hvordan kan Det Teologiske Fakultet ansætte en underviser, der ikke mener, kvinder må være præster?«

Sådan spørger et debatindlæg i Uniavisen, hvor to studerende udstiller en unavngivet underviser for at give udtryk for sin holdning om, at kvinder ikke kan være præster – en helt legitim holdning, som der er plads til i Folkekirken.

LÆS OGSÅ: Kvinder må ikke være præster, siger vores underviser på teologi

De to studerende vil vide, hvorfor Det Teologiske Fakultet overhovedet har ansat den pågældende underviser.

Usaglig mistænkeliggørelse

Det åbner endnu engang spørgsmålet om det frie ord på KU. Kan undervisere overhovedet sige deres mening og holdning uden frygt for repressalier og for at blive udstillet i den offentlige debat?

Bestemt skal en underviser kunne stå på mål for sine holdninger, men Katrine Lindskov og Amalie Birgitte Bækbo glemmer en vigtig detalje. Og det er, at man i den akademiske verden møder masser af mennesker, der har en anden holdning end en selv. Det er hele udgangspunktet for den akademiske verden, at vi udfordres, debatterer og bliver klogere alle sammen.

Ved at hænge en unavngiven underviser ud på den måde, rykker man ved fundamentet for det frie ord på universitetet: Man kan ikke, blot fordi man er uenig eller føler sig krænket over en undervisers udtalelser, udstille ham og sætte spørgsmålstegn ved hans ansættelse.

Jeg græmmer mig over, at mine medstuderende mistænkeliggør en underviser på baggrund af helt legitime holdninger og betvivler hans evne til at behandle de studerende lige ved eksamen.

Vi skal ikke have berufsverbot på KU

Skribenterne henviser til underviserens holdning om, at kvinder ikke kan være præster, som en bogstavelig læsning af Bibelen. Men her må vi som teologistuderende spørge, hvornår det er blevet et fyord? For kan en læsning af Bibelen overhovedet være andet end en bogstavelig læsning?

Personligt har jeg intet imod kvindelige præster, og jeg glæder mig til den dag, jeg forhåbentligt kan have mange gode kvindelige kollegaer som præst i Folkekirken. Men det betyder ikke, at jeg vil forhindre andre holdninger i at komme til orde.

I virkeligheden har vi nok at gøre med, at Katrine Lindskov og Amalie Birgitte Bækbo bare er uenige med underviseren, hvilket er helt legitimt. Hvordan det så kan foranledige dem til at sætte spørgsmålstegn ved en undervisers ansættelse, er mig dog uforståeligt. Det leder mine tanker henimod Østtysklands berufsverbot og andre indskrænkelser af ytringsfriheden.

Hvis KU skal være et reelt universitet, hvor ordet har frit omløb, og man kan få den bedste uddannelse, skal der være plads til undervisere med holdninger, vi ikke selv kan lide.