Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
SYNSPUNKT – Tre internationale eksperter anbefaler i en rapport at samle al kemi på KU. Men er rapporten god nok til at være grundlag for sådan en beslutning? Farma-professor tager teksten i kritisk øjesyn.
Undertegnede deltog i Farmas delegation ved “Kemi på KU”-ekspertpanelets besøg på Farma den 11. april 2011. Panelet virkede oprigtig interesserede i at indsamle informationer om kemien på KU og være med til at forbedre den. På den baggrund afventede jeg deres rapport med spænding.
Rapporten var dog særdeles skuffende læsning – ikke så meget på grund af anbefalingen af at samle kemien på KU på ét institut, men på grund af dens kortfattethed og manglende argumentation.
Af en rapport, der kan få så omfattende konsekvenser (i yderste konsekvens nedlægning af et helt fakultet), må man som minimum forvente, at der foreligger en grundig analyse af den eksisterende situation og en overbevisende argumentation for de ændringer, der foreslås. Endvidere ville en konsekvensanalyse af den foreslåede model (gerne holdt op mod alternative modeller) have været med til at danne en overbevisende argumentation.
I sit videointerview om rapporten på KUnet fremhæver prorektor Thomas Bjørnholm, at panelet kommer med en klar anbefaling, og det må jeg give ham ret i. Jeg bemærker dog også at han på intet tidspunkt fremhæver kvaliteten af rapporten som værende god, så mon ikke han grundlæggende også er skuffet over kvaliteten?
I samme interview anfører han, at ”kernefagligheden i kemi på KU har lidt skade” og at “kemien på KU er som en ekspanderende gas, der er blevet fragmenteret”, hvilket han kobler sammen med panelets anbefaling om at samle kemien. Men da panelet afholder sig fra at give en analyse af den nuværende kemi på KU, må man sige, at disse udtalelser er prorektors egen vurdering.
Jeg har faktisk svært ved at genkende det billede, prorektor tegner af kemien på KU, da det i hvert ikke er sådan den udfolder sig på Institut for Medicinalkemi på Farma.
Vi har i det seneste årti haft en bevidst strategi om at fokusere instituttets forskning på færre områder med særlig tyngde på “struktur-baseret lægemiddelforskning”.
Der er således ikke sket en fragmentering men derimod en konsolidering mod et mere snævert fokus end tidligere. Det har ført til kritisk masse inden for dette forskningsområde og været med til at bane vejen for en række gode ting: tværvidenskabelige samarbejder på tværs af instituttet og fakultetet; mange eksterne bevillinger, der har ført til 50 procent vækst i antallet af ansatte på 10 år; mange første/sidsteforfatterskaber i førende tidsskrifter; prestigefyldte stipendier (et Hallas Møller, to Sapere Aude trin 2 og et Sapere Aude trin 1-stipendium bare det sidste år); og et af KU’s Stjerneprogrammer.
Endvidere har vi mange samarbejder med medicinalindustrien, såsom Lundbeck-professoratet i Kemisk Biologi (tocifret millionbeløb) og mange medfinansierede ph.d.-stipendier.
Det var min vurdering, at panelet anerkendte ovenstående analyse af Institut for Medicinalkemi, men desværre er der ikke en analyse af den nuværende situation i rapporten. Det ville ellers have været rart at høre panelets vurdering af, hvad der er stærkt og svagt inden for kemien på KU, da det kunne danne baggrund for, hvad man skal satse på fremover.
Det skal dog siges, at rapporten indeholder én side med panelets rationale for ét samlet institut og for at flytte Institut for Medicinalkemi til Science. Det er dog beskrevet i så generelle vendinger, at det sådan set lige så godt kunne have været farmakologien på KU, de havde vurderet. Holdningen er, at “større er bedre”, og ved at bytte ordet kemi ud med farmakologi kunne man bruge samme rapport som argument for at slå farmakologien på Farma, Sund og Life sammen på ét fakultet. Det er rystende, at de ikke kan komme med mere konkrete argumenter for at foreslå så stor en ændring.
Panelet blev også bedt om at pege på to-tre forskningsområder, som KU vil investere strategisk i som en del af satsningen på kemi. Dette bruger panelet hele fire linjer på at besvare (dvs. komme med eksempler på områder nævnt i flæng og uden prioritering eller argumentation) efterfulgt af et par korte afsnit med generelle kommentarer.
Kan det virkeligt være rigtigt, at panelet efter at have studeret det omfattende baggrundsmateriale og to dages besøg ikke kan pege på noget mere konkret og argumentere for det?
Endeligt skulle panelet anbefale en specifik organisationsmodel. Dette udmønter de primært i flere siders beskrivelse af, hvad en institutleder og to vice-institutledere skal have som ansvarsområde. Det er jo nærmest en vittighed, at de bruger kræfter på at beskrive dette, som allerede er beskrevet i universitetsloven og fakulteternes statutter.
Jeg er 100 procent enig med prorektor i, at kemien bør styrkes på KU, men er helt uenig med panelet i, at det bedst opnås ved at samle kemien på ét institut, som i min optik er en gammeldags tankegang, der mindsker den tværvidenskabelige forskning. Jeg foreslår i mit videointerview på KUnet (offentliggøres primo uge 20, red.) at samle kemien på to institutter på henholdsvis Farma og Science med hver deres fokus. Det, mener jeg, vil være det optimale kompromis mellem at have stor berøringsflade mellem kemien og andre fagområder og samtidig have kritisk masse på hvert institut til at få international gennemslagskraft. I modsætning til panelets rapport skal dette forslag nok blive argumenteret i detaljer i den nærmeste fremtid.
Så for at vende tilbage til titlen på mit indlæg, så mener jeg ikke, at panelet har leveret en værdig rapport, og at man skal tage dens mange begrænsninger med i betragtning, når man vurderer ekspertpanelets anbefaling om at samle kemien på KU. Den har dog en værdi i form af at have sparket gang i en vigtig debat om, hvordan vi får styrket kemien på KU – noget, som vi alle brænder for.