Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

En vinders ti tips til forskningsformidling

Forskningsformidling — Eline Palm Meldgaard fra Sundhedvidenskab vandt Ph.d. Cup 2019 for sit projekt om parasitter. Her fortæller hun, hvad der virkede for hende i formidlingskonkurrencen til inspiration for andre forskere og studerende.

1. Start fængende

»Nu kan det altså godt være, at I alle sammen får mareridt i nat.« Sådan indledte Eline Palm Meldgaard sit oplæg i årets Ph.d. Cup, en konkurrence i forskningsformidling for ph.d.-studerende, der blev sendt på DR2 i april.

Og det kan godt være, at hun var skyld i et mareridt eller to. Parasitologens ph.d.-projekt handler om, hvordan parasitter, udspekulerede orme, der kan blive op til 40 centimeter lange, kan bilde immunforsvaret hos mennesker og grise ind, at de slet ikke er til stede i kroppen. Imens de mæsker sig lystigt i den føde, der siver ned gennem tarmene.

»Jeg prøvede at sætte scenen og vække interessen fra start,« siger Eline Palm Meldgaard om åbningslinjen. »Det er godt at lægge ud med en overraskende teaser, som man kan vende tilbage til.«

2. Skab en stemningsfuld fortælling

Samtidig slog åbningsreplikken stemningen fast, sådan som lommelygter og lejrbål kan gøre på hytteture: Det, I skal høre nu, er en gyserfortælling.

Det var dog en gyser med en opløftende slutning. Til sidst forklarede Eline Palm Meldgaard nemlig, hvordan hendes ph.d.-projekt kan bidrage til at bekæmpe parasitter og hjælpe de dyr og mennesker, de plager.

Som uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers sagde i dommerpanelet: »Det kan godt være, at parasitterne narrer immunforsvaret, men du narrer sgu også parasitterne!«

»Det er godt at have en form for relief i slutningen. Som i ’bare rolig, jeg har styr på det’. Jeg havde faktisk overvejet at sige, at nu kan I sove godt alligevel,« siger Eline Palm Meldgaard.

3. Vær konkret om forskningens betydning

En ting er at hive fat i tilhørerne med et brag af en åbningsreplik. Noget andet er at overbevise dem om, at de ikke skal døse hen, så snart videnskaben kommer på banen. Det kræver et svar på millionspørgsmålet: Hvad rager det mig?

»Du bliver nødt til at starte med at kridte banen op og forklare, hvorfor tilhørerne overhovedet skal lytte til det her. I mit tilfælde er det jo, fordi det er kæmpestort problem,« siger Eline Palm Meldgaard.

Hvis tilhørerne tvivlede på, at hun havde ret, satte parasitologen trumf på midtvejs i præsentationen: »Mere end én milliard mennesker menes at være smittet på verdensplan.«

4. Varier tempoet

Sætningen var samtidig et eksempel på et retorisk greb: Da Eline Palm Meldgaard nåede til tallet én milliard, satte hun tempoet ned og stirrede de forreste tilhørere i øjnene.

»For nu skulle de forstå, at det altså også vedrører dem. Jeg synes, det var vigtigt, at de lige præcis skulle have det med hjem,« siger hun.

Igennem hele præsentationen varierede Meldgaard tempoet i talestrømmen. De centrale pointer serverede hun med tydelig, tålmodig røst, men andre gange skruede hun op fortempoet, som da hun nævnte den ultracentrifuge, hun brugte i laboratoriet:

»Centrifugen kører jo meget hurtigt (30.000 omdrejninger i minuttet, red.), så derfor begyndte jeg at tale hurtigt. Sådan kan man også kæde det sammen,« siger Eline Palm Meldgaard.

5 Tænk over de svære ord – og sig dem højt

Når stoffet blev mere kompliceret, tog hun sig god tid. Og da hun nåede til ordet mikroRNA – de molekyler, som parasitterne tilsyneladende bruger til at begrænse værtens immunrespons – tyggede hun så meget på stavelserne, som hun kunne, »uden at det lød dumt.«

Ph.d. Cup 2019

Dagbladet Information sætter fokus på ny forskning i en årlig Ph.d. Cup. og kårer den ph.d.-studerende, der er bedst til at formidle sin forskning. Fem finalister skal på tre minutter formidle deres forskning på scenen i DR’s Koncerthus ved finaleshowet, der blev vist på DR2 den 26. april.

»Undervejs i forløbet blev jeg opmærksom på, hvilke svære ord jeg bruger. Det er godt at sige dem højt for ikke-fagfolk for at finde ud af, om der er nogen af dem, som det kun er dig selv, der forstår.«

Skuespiller Nastja Arcel underviste Ph.d. Cup-finalisterne, før de røg i ilden, og her fandt Eline Palm Meldgaard ud af, at de færreste er stødt på begrebet »parasitisme«. Først fik Arcel hende til at udtale ordet – laaangsomt og med alle stavelser i behold. Men i sidste ende sløjfede hun det helt.

»Jeg synes dog, det er okay at bruge de svære ord. Man skal bare udtale dem klart og tydeligt og ikke slynge dem ud, som man plejer.«

6. Spil på det genkendelige

»Folk må i det hele taget meget gerne kunne forholde sig til det, jeg siger,« siger Eline Palm Meldgaard.

Tag ultracentrifugen: Et redskab, der kun huserer i højt specialiserede laboratorier og udskiller partikler, man ikke kan se med det blotte øje. Hvordan skal man få folk til at forholde sig til den? Man kan spille på det genkendelige:

»Folk aner jo ikke, hvad en ultracentrifuge er. Men hvis man siger, at den minder om en vaskemaskine, men bare er meget, meget hurtigere, så er det en anden snak. Så det sagde jeg.«

7. Øv dig uden hæmninger

Da Eline Palm Meldgaard troppede op i studiet på finaledagen, sitrede nervøsiteten i kroppen. Men det var, som om den fortonede sig, efterhånden som hun bevægede sig rundt på scenen og øvede sig for fulde gardiner.

»Man skal bare lade, som om det var den rigtige præsentation. Det gør, at du føler dig mere sikker efterfølgende, fordi du ved, det virker. Hvis der er nogen, der lytter, kan du også mærke, om dine jokes er gode, eller om de bare sidder og stirrer,« siger hun.

8. Læs dit publikum …

Når det så gælder, er det vigtigt ikke bare at lire smøren af, siger Eline Palm Meldgaard. Man skal være opmærksom på salen og have kontakt med tilhørerne, så de ikke falder i staver.

»Det er svært at ændre det, man har planlagt at sige, men man kan måske godt justere måden, man siger det på. Jeg synes også, det er okay at spørge publikum, om de er med, eller om man skal gentage en pointe,« siger Eline Palm Meldgaard.

»Det er vigtigt, at folk forstår mig, for det er jo ikke for min egen skyld, at jeg står der. Heldigvis sagde min farmor, at hun forstod det hele.«

9 … men undervurder dem ikke

Eline Palm Meldgaard endte med ikke at bruge ordet parasitisme, men hun bevarede »mikroRNA«, også selv om de tilhørere, der havde hørt det før, nok kunne tælles på én hånd – eller måske en finger.

Det er helt centralt for forskningsformidling: Nok skal man formulere sig, så de fleste kan forstå det, men man skal også udfordre sit publikum.

»Insister på, at de godt kan forstå dine pointer. Det er ikke et børneshow, det er voksne mennesker, og man skal ikke tale ned til dem. De er jo ikke dumme,« siger hun.

»Det er også vigtigt at bevare det videnskabelige i præsentationen og sørge for, at man ikke bare fortæller en historie. Det handler om at finde den rette balance.«

10. Vær dig selv – og skjul ikke begejstringen

Både coach og dommere kommenterede på Eline Palm Meldgaards begejstring for sit emne:

»Det er måske absurd, at jeg synes, det er sjovt at rode i grisetarme, men der er mange, der har sagt til mig, at de godt kunne lide, at jeg viste begejstring. Jeg havde aldrig tænkt over, at der var en risiko for, at folk ikke tager mig seriøst. Det er jeg egentlig også lidt ligeglad med. Det må de jo selv om,« siger hun.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste