Er omprioriteringen stendød? Danske Universiteter savner klare svar fra politikerne

Valgkampens uddannelsesdebat har budt på stribevis af løfter, men kun få konkrete planer.

Politikerne lader til at stå i kø for at afskaffe det såkaldte omprioriteringsbidrag, der ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har været med til at skære 3,3 milliarder fra uddannelsernes bevillinger siden 2015. Men hverken Venstre eller Socialdemokratiet har uddybet, hvad der skal ske, når besparelserne forsvinder.

Sløjfer man bare de to procent, der hidtil er blevet suget ud af de danske uddannelser årligt, og lader institutionerne køre videre med de midler, de har tilbage? Eller vil omprioriteringen fortsætte på en måde, så pengene bliver på området, men fordeles ud fra en politisk strategi?

I toppen af Danske Universiteter, der er de otte universiteters fælles organisation, har man ikke svaret. Men man frygter det.

»Vi er positive over, at der er kommet en udmelding om at stoppe omprioriteringsbidraget fra næste år. Det er en rigtig god nyhed,« siger Jesper Langergaard, der er direktør i Danske Universiteter.

»Det, vi er bekymrede for, er, hvordan man har tænkt sig at stoppe det. Der er ikke kommet den der klare udmelding om, hvordan man forestiller sig, at det skal ske.«

Frygten er især, at de midler, som universiteterne efter planen skulle spare i de kommende år, stadig vil blive indhentet, blot for at blive tilbageført. Det er en tanke, som Venstres finansminister Kristian Jensen luftede, da det (for mindre end et år siden) stadig var regeringens politik at fortsætte besparelserne til 2022.

Vi kommer ikke til at føre pengene krone for krone tilbage til den enkelte institution

Mette Reissmann, uddannelses- og forskningsordfører (S), til Magisterbladet

»Det, vi kunne frygte, er, at vi for eksempel skal konkurrere med ungdomsuddannelser om de midler, der så ikke længere skal spares, men måske skal fordeles til de mest populære områder lige nu. Det vil skabe en ekstrem usikkerhed,« siger Jesper Langergaard.

Ingen planer om omprioritering

Der er en grund til, at direktøren i Danske Universiteter ikke er sikker på, hvad Venstre og Socialdemokratiet vil på uddannelsesområdet. Det er nemlig ret svært at få svar på.

Uniavisen har ikke været i stand til at få et interview med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) trods gentagne henvendelser. Det samme gælder Venstres uddannelses- og forskningsordfører Marcus Knuth, der tre gange har afvist at stille op til interview via sin pressetjeneste.

Som direkte kommentar til Jesper Langergaards bekymring skriver Venstre dog:

»Jeg forstår bekymringen. Venstre har dog ikke planer om at omprioritere pengene inden for uddannelsesområdet, så de enkelte institutioner behøver ikke være nervøse for besparelser.«

Og Tommy Ahlers giver den samme melding via sin særlige rådgiver:

»Venstre vil stoppe omprioriteringsbidraget helt fra næste år, så universiteterne ikke længere skal spare 2 procent fremover. Venstre planlægger ikke andre besparelser i uddannelsessektoren,« skriver han i en mail.

Ikke krone for krone

Hos Socialdemokratiet henviser uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann til den fungerende politiske ordfører Mattias Tesfaye, men han vender ikke tilbage på Uniavisens henvendelser.

Jeg ved ikke, hvad de mener. Der er ikke kommet den der klare udmelding om, hvordan man forestiller sig, at det skal ske.

Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter

Reissmann har dog tidligere åbnet en lem for omprioritering i Magisterbladet:

»Vi kommer ikke til at føre pengene krone for krone tilbage til den enkelte institution. Men når vi siger, at pengene bliver i sektoren, så er det hele uddannelsessektoren,« sagde hun, inden hun dog fredede universiterne:

»Universiteterne bliver, hvor de er – der kommer ikke til at ske nogen mærkværdigheder der.«

Står det til SF’s ordfører på området Jacob Mark, kommer omprioriteringen på uddannelse dog slet ikke til at ske, hvis den røde blok, som meningsmålingerne antyder, sejrer efter valget.

SF ønsker ikke bare at stoppe besparelserne, men at lave et genopretningsbidrag, der som minimum kan føre nogle af de tabte midler tilbage til uddannelsesinstitutionerne. Også de øvrige venstrefløjspartier fraregnet Socialdemokratiet har åbnet for at geninvestere massivt i uddannelse.

Ifølge Jacob Mark har Socialdemokratiet forpligtet sig til ikke at fordele midlerne fra de tidligere annoncerede besparelser strategisk.

»Socialdemokratiet har skrevet under på en garanti sammen med de andre partier i rød blok om, at besparelserne skal stoppe, og at det ikke skal være sådan, at de ligger til politisk prioritering. Vi har fået lavet en fælles vedtagelse om det, så de ville skulle løbe fra den, og det regner jeg ikke med, at de gør,« siger han.

Min tanke er som udgangspunkt, at når det sløjfes, så sløjfes det.

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører, DF

Så der kommer ikke en eller anden form for omprioritering, når besparelserne stoppes?

»Det er i hvert fald ikke det, Socialdemokratiet er gået til valg på, og det er ikke det, de har skrevet under på. Hvis det sker lige pludselig, vil jeg harcelere alvorligt mod det.«

Usikkerheden kvæler

Jens Henrik Thulesen Dahl, uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti, afviser også, at partiet har tænkt sig fortsat at skære to procent fra uddannelsesinstitutionerne. Men han vil ikke udelukke, at der stadig vil ske omprioritering inden for området, hvis DF igen bliver tungen på vægtskålen i Folketinget.

»Hvad der kommer til at ske i den virkelige verden, vil jeg ikke gætte på. Men min tanke er som udgangspunkt, at når omprioriteringsbidraget sløjfes, så sløjfes det. Og så er pengene som udgangspunkt der, hvor de er,« siger Thulesen Dahl.

»Når det er sagt, så vil vi i Dansk Folkeparti gerne lave en overordnet strategi for forskning og uddannelse, og skal vi det, vil det også indebære nogle prioriteringer. Det kan selvfølgelig godt føre til nogle omprioriteringer inden for området, hvor vi skruer ned for noget for at skrue op for noget andet.«

Ifølge Jesper Langergaard er det essentielt, at de løbende omprioriteringer helt skrottes, hvis usikkerheden ikke skal blive ved med at klæbe sig til universiteterne.

»En ting er, hvad besparelserne allerede har betydet, men selve usikkerheden kan gøre det rigtig svært at planlægge fremadrettet. Universiteter er nogle supertankere, og når de sætter nye ting i søen skal de vare i nogle år. Så en manglende stabilitet i økonomien er gift for udviklingen.«