Her er politikernes valgløfter om uddannelse og forskning

Efter en valgkamp, der har været præget af klimaforandringer, pensionsudspil og integrationspolitik, tog politikerne tirsdag endelig hul på uddannelsesdebatten.

Det startede med en TV 2-debat mellem Morten Østergaard (R), Mathias Tesfaye (S), Anders Samuelsen (LA) og Kristian Jensen (V) på Københavns Professionshøjskole, og det fortsatte på Københavns Universitet, hvor alle partier undtagen Stram Kurs debatterede uddannelse.

De valgløfter, der væltede ud af de store partier, faldt ofte i en bestemt kategori: Politikerne gjorde op med den sparepolitik, de selv har stået for i de seneste år, og fredede så de tilskud og ydelser, som den siddende regering tidligere har lagt op til at udhule.

Til gengæld skulle man spejde langt efter nye ideer og ambitioner. Det var, som rektor på Københavns Universitet, Henrik Wegener, formulerede det, mest af alt en garanti for, at det ikke bliver værre.

»Men det er da en start,« sagde forperson i Studenterrådet, Mike Gudbergsen.

Her er et kort overblik over de løfter, som politikerne har naglet sig fast til i valgkampens hede, og som alle synes at have opbakning fra et flertal på Christiansborg:

Omprioriteringsbidraget skal væk

Det står efterhånden klart, at et stort flertal i Folketinget vil gøre op med det udskældte omprioriteringsbidrag. Grønthøsteren har hugget to procent af uddannelsesinstitutionernes budgetter hvert år, siden regeringen indførte det i 2015, og havde allerede i september tvunget Københavns Universitet til at nedlægge over 700 fuldtidsstillinger (siden har Humaniora været gennem endnu en fyringsrunde).

Det er fair at stille det krav, at når man har fået betalt en uddannelse af det offentlige, så giver man den uddannelse en chance.

Mette Abildgaard, gruppeformand og politisk ordfører, Det Konservative Folkeparti

Men nu er det altså nok.

I valgdebatten på Københavns Universitet sagde Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, at man har skåret fedtet væk, men nu er nået ind til kødet. Underforstået: Det er tid til at stoppe med at skære.

Meldingen var den samme fra finansminister Kristian Jensen (V):

»Jeg står ved, at vi indførte omprioriteringsbidraget i 2015, men det gjorde vi, fordi vi mente, at den økonomiske situation krævede, at vi fik rettet op. I dag står vi i en helt anden situation … Den stærke økonomi, vi har i dag, skal også gå tilbage til uddannelserne, og derfor lægger vi op til at afskaffe omprioriteringsbidraget,« sagde han.

Samme holdningsændring foretog Socialdemokratiet allerede i september, og forleden opridsede uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann på ny positionen over for Magisterbladet – dog uden at garantere, at midlerne vil stryge tilbage til de steder, de er taget fra:

»Vi kommer ikke til at føre pengene krone for krone tilbage til den enkelte institution. Men når vi siger, at pengene bliver i sektoren, så er det hele uddannelsessektoren,« sagde hun.

Uddannelsesloftet skal rives ned

Den 23. marts 2018 stemte et flertal af Folketinget et borgerforslag ned. Over 50.000 mennesker havde skrevet under på, at uddannelsesloftet skulle afskaffes, men det stod hurtigt klart, at partierne på Christiansborg ikke var klar til at imødekomme kravet.

Blandt dem, der stemte nej til forslaget, var Socialdemokratiet, der var med til at indføre loftet i 2016 sammen med VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Det har lagt sig som en dyne, at man ikke må træffe nogle forkerte valg – og det må man altså godt.

Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister, Venstre

Men under tre måneder senere proklamerede Mette Frederiksen på Folkemødet, at partiet alligevel var villige til at afskaffe loftet.

I går sluttede også Venstre sig til forslaget – sådan da. I TV-Avisen på DR1 sagde uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, at konsekvenserne er loftet er for store, selv om statsminister Lars Løkke tidligere har sagt, at han ser det som et udtryk for »ansvarlighed«.

»Vi har forsvaret det, men jeg kan mærke, når jeg taler med de studerende, at det har lagt sig som en dyne, at man ikke må træffe nogle forkerte valg – og det må man altså godt. Derfor siger vi nu, vi er med på at afskaffe det,« sagde Tommy Ahlers til DR.

Der var dog et ’men’: Partiet vil kun afskaffe uddannelsesloftet, hvis det kan finansieres uden skattestigninger, og Ahlers afslørede, at han ikke selv har noget bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Ifølge et svar fra tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind til SF’s Jacob Mark vil staten gå glip af et provenu på over 300 millioner kroner årligt, hvis uddannelsesloftet afskaffes.

Uanset hvad er Det Konservative Folkeparti nu det eneste parti bag loven mod dobbeltuddannelse, der stadig forsvarer den.

»Som alt andet handler det om, hvordan vi benytter knappe ressourcer. Og der synes vi konservative, at det er fair at stille det krav, at når man har fået betalt en uddannelse af det offentlige, så giver man den uddannelse en chance,« sagde gruppeformand og politisk ordfører, Mette Abildgaard, under debatten på Københavns Universitet.

Taxameterløftet forlænges

»Nye besparelser truer universiteternes uddannelser«.

Det var budskabet i et nyligt debatindlæg i Jyllands-Posten, signeret af en flok danske rektorer, herunder Henrik C. Wegener fra Københavns Universitet.

Baggrunden var, at den seneste finanslov, et smalt forlig mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, lagde op til at sløjfe det såkaldte taxameterløft fra 2020.

Det lyder tørt, men det er blodig alvor for universiteterne: Taxameterløftet dækker over et særligt tilskud til humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på den laveste takst – takst 1. Tilskuddet sørger for, at de uddannelser, der bliver belønnet med det laveste beløb for hvert studenterårsværk, får et løft med 5.000 kroner pr. studenterårsværk.

I debatindlægget anslår rektorerne, at en fjernelse af taxameterløftet vil betyde nye besparelser på 280 millioner kroner. Vel at mærke på uddannelser, der i forvejen har sparekniven langt inde i kroppen.

Tirsdagens uddannelsesdebat dulmede dog frygten gevaldigt.

Vi har et internationalt studiemiljø, men vi har også en udfordring med, at en del af den SU, vi giver, går til udlændinge, der rejser hjem igen.

Kristian Jensen, finansminister, Venstre

Først afviste Mathias Tesfaye, Anders Samuelsen, Morten Østergaard og Kristian Jensen at fjerne taxameterløftet, også efter 2020, i TV 2’s valgdebat. Og på Københavns Universitet rakte samtlige kandidater hånden i vejret, da moderator Mikkel Vedby Rasmussen spurgte, hvem der var villige til at fortsætte tilskuddet.

Efterfølgende sagde rektor Henrik C. Wegener dog til Uniavisen, at han stadig savnede svar på, om partierne havde en permanent eller en midlertidig forlængelse i tankerne.

Som finansminister Kristian Jensen sagde under debatten: »Det må vi forhandle, når vi skal finansiere en finanslov til efteråret.«

SU’en er fredet

Hvis man frygtede for SU’en, var der også håb at hente i TV2’s uddannelsesdebat:

»Der skal intet ske med SU’en, udover at de studerende skal have bedre mulighed for at tjene nogle flere penge ved siden af, hvis de har tid og kræfter til det, uden at blive modregnet,« sagde udenrigsminister og formand for Folketingets mest liberale parti Anders Samuelsen (LA).

Også Mathias Tesfaye (S) og Morten Østergaard (R) afviste at skære i uddannelsesstøtten, og til sidst fulgte finansminister Kristian Jensen trop.

Ministeren sagde dog, at det er et problem, når udenlandske studerende kommer til Danmark og får SU, kun for at forlade landet efter endt uddannelse.

»Jeg synes, vi skal finde en balance. Vi har et internationalt studiemiljø, men vi har også en udfordring med, at en del af den SU, vi giver, går til udlændinge, der rejser hjem igen. Det er vi nødt til at kigge på,« sagde Kristian Jensen.

De økonomiske vismænd har tidligere anbefalet, at man omlægger uddannelsesstøtten til et lån for kandidatstuderende, og tidligere på året nedsatte regeringen et ekspertudvalg, der skal finkæmme konsekvenserne af det nuværende SU-system.

Men skal man tro valgsnakken, er der altså ikke udsigt til gennemgribende reformer, uanset hvor magten ender efter folketingsvalget.