Er universiteterne i dialog med erhvervslivet?: »De problemer, regeringen peger på, hører gårsdagen til«

Du har styr på både Foucault, Bourdieu og Habermas.

Men hvad siger du, når du sidder til din første jobsamtale som nyudklækket cand.et-eller-andet og skal fortælle en potentiel arbejdsgiver, hvad det er, du kan?

Mange studerende oplever at have svært ved netop det. Det er i hvert fald et af regeringens argumenter for at ville styrke koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Det afspejler sig i flere tiltag i regeringens nye reformudspil ’Forberedt på fremtiden 1’, der blandt andet lægger op til at skabe nye, kortere erhvervsretterede kandidatuddannelser og udvide erhvervskandidatkandidatordningen.

LÆS OGSÅ: Dit overblik over kandidatudspillet

I reformen henvises til tal fra Danmarks Studieundersøgelse, der viser, at 42 procent af de nyuddannede kandidater oplever overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked som svær. De studerende angiver blandt andet, at det kan være svært at gennemskue og formidle, hvordan de kan bruge deres uddannelse i praksis.

Overgangen til arbejdsmarkedet er svær – uanset uddannelse.

Jesper Langergaard, direktør, Danske Universiteter

Men ifølge interesseorganisationen Danske Universiteter er det misvisende at bruge det tal som argument for, at universiteterne ikke i dag skaber kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked i tilstrækkelig grad.

»Vi har udfordret det nogle gange, for tallene er faktisk næsten de samme på både erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Overgangen til arbejdsmarkedet er svær – uanset uddannelse. Det er en fuldstændig omvæltning af livssituation. Det har vi fuldt fokus på, og vi gør i forvejen meget for at gøre den overgang lettere,« siger Jesper Langergaard, der er direktør hos Danske Universiteter.

Danmarks Studieundersøgelse viser, at 36 procent af nyuddannede erhvervsakademiuddannede oplever overgangen til arbejdsmarkedet som svær, mens tallet for de professionsuddannede lyder på 41 procent.

»Universiteterne er ikke perfekte, men der er virkelig sket noget med forbindelsen til erhvervslivet de sidste 10-15 år. Stort set alle uddannelser giver mulighed for projektorienterede forløb, specialesamarbejder, karrierevejledning, virksomhedsdating, og selvfølgelig aftagerpanelerne, som blev indskrevet ved lov i 2007, og som fungerer rigtig godt. Koblingen er der. Så vi mener, at de problemer, regeringen peger på, hører gårsdagen til,« siger Jesper Langergaard.

Aftager-hvaffor-noget?

Ifølge flere repræsentanter fra Københavns Universitet er arbejdet med at sikre kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked allerede i fuld gang.

Ikke mindst igennem de såkaldte aftagerpaneler, der blev indskrevet i universitetsloven under Fogh-regeringen i 2007 – netop med formål om at styrke sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Sådan lyder det fra blandt andre Lisbeth Verstraete-Hansen, som er institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (Engerom), der mødes med instituttets aftagerpanel to gange om året for at diskutere én ting: Uddannelsernes kobling til arbejdsmarkedet.

»Tidligere regeringer har jo allerede lavet tiltag for at løse problematikken med manglende kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked. Aftagerpanelerne er lovbestemte, og mit indtryk er, at universiteterne har taget rigtig godt imod dem og virkelig integrerer deres bidrag i uddannelserne – det gælder også på vores institut,« siger hun.

Jeg ved ikke helt, hvad reformudspillet rummer af nye veje.

Lisbeth Verstraete-Hansen, institutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Aftagerpanelerne er et samarbejde mellem universiteterne og de aftagere, der ansætter universiteternes dimittender. De enkelte paneler sammensættes af eksterne repræsentanter fra de brancher, den enkelte uddannelse retter sig i mod og mødes typisk et par gange om året.

De findes på både institut-, fagområde- eller uddannelsesniveau, og ofte ses også et slags overordnet aftagerpanel, et såkaldt advisory board, på fakultetsniveau. På Engerom-instituttet er der ét samlet aftagerpanel. Det skyldes, at de forskellige sproguddannelser både fagligt og arbejdsmæssigt er meget sammenlignelige, fortæller Lisbeth Verstraete-Hansen.

»Vores kandidater har kompetencer, som gør dem anvendelige i mange typer job på et meget bredt arbejdsmarked, og vi har sammensat vores aftagerpanel efter den logik. Vi har repræsentanter fra både NGO’er, EU-kommissionen, gymnasiesektoren, interesseorganisationer og mange andre. Når man kigger på jobindex, står der ikke ’cand.mag. i fransk’, men fx international koordinator, oversætter, technical writer osv., og det har vi forsøgt at afspejle i vores aftagerpanel.«

Har I en stærk kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked? 

»Ja, vi har en rigtig stærk kobling takket være de mange formater, der er i spil. Vi har et aftagerpanel, et gymnasieråd, projektorienterede forløb og minipraktik i gymnasierne. Så jeg ved ikke helt, hvad reformudspillet rummer af nye veje. Til gengæld kan jeg se for mig, at det kan blive sværere for et-års-kandidaterne at udnytte koblingen til arbejdsmarkedet, hvis de både skal have mere undervisning og afslutte deres uddannelse på ét år i stedet for to.«

Universiteterne er lydhøre

I februar advarede 250 aftagerpanelmedlemmer mod regeringens planer om at halvere et udvalg kandidatuddannelserne, som de er er. ‘Vi har ikke brug for dårligere universitetskandidater’ lød overskriften på debatindlægget, som blev bragt i Politiken.

En af underskriverne var Cathrine Holm-Nielsen, som er forbundsforperson for fagforeningen Kommunikation og Sprog og sidder i hele seks aftagerpaneler på tværs af AAU, AU, SDU, RUC og KU.

Hun sidder blandt andet i aftagerpanelet hos Engerom og oplever samarbejdet med universiteterne som positivt og givende for begge parter.

»Jeg har uden tøven sagt ja til at deltage i en række aftagerpaneler. Som repræsentant for den faglighed og arbejdsmarked som de studerende kommer ud i som direkte aftager giver det super god mening, at vi ved, hvordan de forskellige uddannelser udvikler sig, og at vi samtidig kan bidrage med et blik på, hvad arbejdsgivere efterspørger,« siger hun.

Vi får højere dimittendarbejdsløshed, hvis vi skal lave etårige kandidatuddannelser.

Lars Tønder, studieleder på statskundskab og samfundsfag, KU

I aftagerpanelerne på tværs af universiteterne, diskuteres det ofte, hvordan de studerende kan blive bedre til at oversætte de kompetencer, de lærer på universiteterne til praksis, fortæller Cathrine Holm-Nielsen.

»Vi taler også om, hvilke kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet. For eksempel at uddannelser, der beskæftiger sig med sprog og kommunikation, bør være opmærksomme på, at teknologi bliver en større og større del af det, dimittenderne skal kunne, når de kommer ud.«

Bidrager ordningen positivt til at skabe større sammenhæng mellem arbejdsmarked og uddannelse?

»Ja, det synes jeg. Der ligger et ansvar på universiteterne om at tage inputtet ind, og det oplever jeg også, at de gør. De er meget lydhøre. Men jeg synes det er fint, at regeringen er ambitiøs i at skabe en bedre forbindelse mellem studie og arbejdstagere. Jeg er stor fortaler for, at man tager initiativer til at overgangen fra studerende til arbejdsmarked bliver nemmere.«

Problemet, som ikke et problem

Regeringen lægger i det nye reformudspil op til at halvere op mod halvdelen af de nuværende toårige kandidatuddannelsespladser. Uddannelserne er ikke navngivet, men skal ifølge reformudspillet primært findes blandt de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Men hvorfor fikse noget, som ikke er i stykker?

Sådan lyder spørgsmålet fra Lars Tønder, der er studieleder på både statskundskab og samfundsfag.

»Vi synes, vi har en rigtig god kobling til arbejdsmarkedet, og dimittendarbejdsløshedstallene bakker os op. Det seneste tal på statskundskab lød på 2,7 procent. Det er meget lavt, og det vidner om, at vores kandidater er efterspurgte med den uddannelse, de kommer med i dag,« siger han.

Som studieleder deltager Lars Tønder i møder med aftagerpanelet på både statskundskab og samfundsfag.

»Aftagerpanelet er ét af vores mange koblingspunkter til erhvervslivet, og vi har et rigtig godt samarbejde med dem,« siger han og forklarer:

»Jeg får testet nogle tanker om uddannelsen af på dem. For eksempel bekymrede det os en overgang, at flere studerende skalerede ned på ECTS-points, fordi de arbejdede meget i studiejob. Og her kunne flere medlemmer i aftagerpanelet fortælle, at de faktisk er sindssygt glade for, at de studerende prioriterer studiejob, fordi det betyder, at de er klar til arbejde, når de kom ud efter uddannelsen.«

Koblingen mellem uddannelse og arbejdsmarked er der allerede, mener Lars Tønder, der frygter, at regeringens planer vil have modsat effekt.

»Min hypotese er, at vi får højere dimittendarbejdsløshed, hvis vi skal lave etårige kandidatuddannelser. Det problem, som regeringen peger på, er ikke det problem, jeg ser, når jeg kigger på, hvordan vi laver god uddannelse,« siger han.

»Vi arbejder døgnet rundt på at blive bedre, så vi sikrer, at uddannelserne forbliver relevante. Hvis du havde peget på mig og sagt: I har en kæmpe dimittendarbejdsløshed, I uddanner til arbejdsløshed, og aftagerpanelet siger, at de ikke kan bruge vores kandidater, havde det været en anden historie. Men det er slet ikke den virkelighed, vi oplever.«