Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
ISKERNEFORSKNING - Eksperter verden over er efterhånden blevet enige om, at klimaforandringerne er kommet for at blive. Hvad konsekvenserne bliver, er imidlertid usikkert. KU står klar med et tilbageskuende bud.
Da skybruddet ramte København lørdag eftermiddag den 2. juli 2011, var forskerne ved Center for Is og Klima mere lorne ved situationen end de fleste andre. I centerets kælder gemmer de nemlig på 130.000 år gammel is, der skal hjælpe med at forudsige fremtidens klima. Hvis strømmen på instituttet gik, ville det vigtige forskningsmateriale gå tabt.
Strømmen gik ikke, og isen er stadig at finde i fryseren, men lektor Jørgen Peder Steffensen påpeger usikkerhedens pudsighed:
»Selv os, der til daglig arbejder med klimaændringerne, er ikke ordentligt forberedte, når konsekvenserne i form af fx skybrud faktisk udspiller sig.«
Center for Is og Klima ved Københavns Universitet har ellers i mange år gennem iskerneforskning i Grønland beskæftiget sig med klimaforandringer. I dag arbejder de danske forskere sammen med eksperter fra 14 nationer om det såkaldte NEEM-projekt.
Iskernerne, der bores op fra den grønlandske iskappe i op mod tre kilometers dybde, giver forskerne vigtige spor at gå efter i jagten på at forstå fortidens klima. Luftbobler er konserveret i isen, der derfor kan være med til at rekonstruere fortidens atmosfære. Og gennem fortiden skabes et billede af fremtiden.
Projektet er blevet stablet på benene med stor dansk statsstøtte i ryggen, og med amerikansk assistance er de mange tons gods, der lokalt bruges under forskningsarbejdet, blevet fløjet ind af Hercules-fly spændt op på ski. Forskere fra hele verden arbejder sammen for at finde svar på de spørgsmål, ingen andre endnu har kunnet besvare videnskabeligt.
»Vi vil gerne være vismænd i stedet for spåkoner,« siger Jørgen Peder Steffensens kollega, professor Dorthe Dahl-Jensen, om behovet for videnskabelig fundering for klimadebatten, der ellers kan være meget religiøst betonet.
Iskerneforskningen, som blandt andre Dahl-Jensen tager del i, kan være med til at kvalificere vores viden, og hun er ikke i tvivl om, hvad empirien fortæller os:
»De klimaforandringer, vi skaber, vil på lang sigt få afgørende konsekvenser.«
Det kan NEEM-projektet være med til at sætte fokus på. Ikke gennem målinger af nutidens hastige udvikling, men ved at se på en varmere fortid – nærmere bestemt den forrige mellemistid, Eem-tiden, 130.000-115.000 år før nu – og således belyse et muligt fremtidsscenarium.
»Klimalobbyisme komplicerer det videnskabelige kodeks, og vi kommer som forskere ofte til kort,« siger Dorthe Dahl-Jensen med henvisning til, at lobbyister er ansat til at tale for deres sag, mens forskere gerne bistår med orientering, men »det kan vi jo ikke leve af«.
Ikke desto mindre gør Center for Is og Klima en stor indsats for offentlig oplysning. Blandt andet har centret hvert år cirka 50 gymnasieklasser på besøg. Så de studerende allerede i en ung alder kan blive bevidste om klimaforandringernes mulige konsekvenser.
For tiden taber Grønland hvert år over 200 gigaton masse, fordi indlandsisen smelter. Et tal, der er hastigt stigende. De sidste ti år er der sket et så kraftigt massetab, at de nordlige arktiske forhold ikke længere kan ignoreres – hvad enten man mener, forandringen er menneskeskabt eller ej.
Klimaændringerne er sat i gang, og selvom vi kan arbejde for at mindske fremtidige drivhusgasudslip, ruller udviklingen, og den kan ikke stoppes fra den ene dag til den anden, pointerer Dorthe Dahl-Jensen:
»Vi må acceptere ændringerne og tilpasse os dem. Klimaændringer kan og vil forekomme, men det er ikke smart at skabe større forandringer, end det er muligt at tilpasse sig.«
Der har da også i tidligere mellemistider været højere middeltemperaturer, end vi har i dag. Men under de tidligere begivenheder var den naturlige orden, at den stigende temperatur indledningsvis fik atmosfærens indhold af eksempelvis kuldioxid og methan til at stige, mens det i dag er drivhusgasserne, der tvinger temperaturerne i vejret. En menneskeskabt udvikling, der ifølge Dahl-Jensen har været i gang i 250 år.
Således har iskerneforskningen på Grønland og Antarktis vist, at nutidens koncentrationer af de ovennævnte drivhusgasser, CO2 og CH4, er helt ude af skala med de koncentrationer, vi har haft de sidste 400.000 år.
Fælles engagement er altafgørende, hvis klimaforandringerne skal bremses.
»Det er svært alene at gøre så meget, fordi det er en global affære, men det betyder ikke, at vi skal lade være med at prøve. Vi må være lidt praktiske og løse problemerne, som de kommer. Danmark kan godt agere og eksempelvis forsøge at skabe en større energimæssig uafhængighed,« siger Dorthe Dahl-Jensen.
Temperaturforholdene i den gamle Eem-tid matcher prognoserne for år 2100, og derfor kan forskergruppens arbejde på Grønland blive altafgørende. Fordi deres resultater kan give os et meget realistisk billede af, hvordan fremtidens klode vil se ud.
Og hvor slemt står det så til? Lytter vi til eksperterne, manes der fra Dorthe Dahl-Jensens side til besindigt opgør med laissez faire-politik:
»Jeg tror ikke, verden går under, men vi bør tage forandringerne alvorligt. Det er lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm – det dør man heller ikke af, men det er jo alligevel ikke særlig smart.«
Uni-avis@adm.ku.dk