Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
UDVEKSLINGSSTUDERENDE - På KU er vi gode til at energieffektivisere bygninger, men bæredygtighed handler også om mad og transport, mener udvekslingsstuderende Judith Ellens fra Schweiz, hvor hun læser Environmental Sciences. Hun skal studere, hvordan vi gør for at spare på energien og samtidig selv komme med sit input til et grønnere campus hos os.
»Alting er meget anderledes organiseret her.«
Ordene kommer fra Judith Ellen, udvekslingsstuderende i bæredygtighed og ankommet til Københavns Universitet (KU) fra Schweiz for tre uger siden.
LÆS OGSÅ: Udvekslingsstuderende arbejder med bæredygtighed
Judith Ellens udtalelse handler om den måde, vi her på KU gør tingene på i forhold til Judith Ellens hjemland. I Schweiz er kulturen mere sådan, at nogle få enkeltpersoner har ansvaret. Hos os på KU er ansvaret som regel delt ud på mange, og i arbejdet med at gøre campusområdet grønnere, gælder derfor andre kneb her:
»Overbevise, motivere, stimulere,« fastslår Judith Ellens.
Hun fortsætter med at fortælle mere om forskellene på Danmark og Schweiz:
»Her på KU er alting decentraliseret: bygninger, kantiner, det hele.«
»I Schweiz er det normale, at nøglepersoner har ansvaret for hele områder; for eksempel at én har ansvaret for arbejdsmiljøet i samtlige universitetets bygninger; her vil ansvaret typisk være delt meget mere op på mange flere personer, på meget mindre områder.«
Judith Ellens egne erfaringer med og interesse i miljøarbejde har dels noget at gøre med hendes studium i Environmental Sciences ved ETH (Eidgenössische Technische Hochschule) i Zürich, dels hendes frivillige arbejde med bæredygtighed på skolens campusområde.
Hun konstaterer, at arbejdet med bæredygtighed rummer tre hovedfokusområder: Mad, transport og bygninger. Selv har hun hovedfokus på fødevarer, mens KU mest har fokus på bygninger og på at spare energi, mener hun, fordi det er det arbejde, der umiddelbart giver de største besparelser.
»Ønsket om at gøre mere på KU, om også at kunne inddrage fødevarer og transport i spørgsmålet om bæredygtighed findes, og her på KU arbejder de hårdt på det, men de har simpelthen ikke ressourcerne til det lige nu,« siger hun.
På KU kunne de studerende godt gøre mere. På ETH Zürich er de studerende ved at komme op i gear for alvor og engagere sig, mens her er vi ikke så langt fremme i skoene endnu, synes hun.
»Studenterorganisationerne på KU gør ikke noget, eller de gør for lidt. Der er mange muligheder for at engagere sig, og man kan selv lære noget af det. Her på KU betales de studerende for at gøre noget, de studerende arbejder her i november med i en ny Grøn Gerning kampagne, og det er godt, men det ville være rart, hvis flere studerende selv gjorde noget,« mener Judith Ellens.
Selv vil hun gerne, hvad hun kan få at give sit input til KU om alt, hvad hun ved om fødevarer på en bæredygtig måde på campus. Og så vil hun lære nyt her og tage så meget som muligt med sig hjem til ETH Zürich i Schweiz.