Et trefoldigt leve

Hvis de var rykket lidt tættere sammen på kirkebænkene, er det ikke sikkert at det havde været nødvendigt at bygge til. Men det gjorde de ikke, studenterne, så i år kan vi fejre at det er 350 år siden Trinitatis Kirke blev indviet i 1656. Og det bliver fejret – mere om det senere.

Kirken blev bygget til de studerende ved Københavns Universitet. De havde pligt til at gå til gudstjeneste, men der var dårlig plads i den studenterkirke der lå bag Regensens røde kollegiemure på det sted hvor der nu er buegang ud mod Købmagergade.

Regenskirken blev indviet i 1635 og rummede både altertavle, prædikestol og orgel, men det blev hurtigt klart at der var pladsproblemer, så allerede to år efter blev grundstenen lagt til Trinitatis Kirke eller Hellig Trefoldigheds Kirke som dens danske navn var.

Christian IV var selv med til at planlægge nybyggeriet som ikke alene omfattede kirkerummet, men også Rundetaarn med universitetsobservatorium på toppen og universitetsbiblioteket på kirkens loft.

Navnet Trinitatis henviser til Treenighedens Gud, Søn og Helligånd, men også til bygningskompleksets oprindelige tre funktioner der alle var knyttet til universitetet.

Mens Regenskirken havde været for lille, blev Trinitatis bygget større end der egentlig var grund til når man tænker på hvor mange studerende der var ved universitetet dengang. Men der var andre hensyn at tage.

En af grundene til at kirken blev så rummelig, var at universitetet havde en anselig bogsamling, og skulle der være plads til den oppe på loftet, måtte kirken også bygges stor.

Kirke med mere
De første knap tredive år var Trinitatis udelukkende studenterkirke, og selv om den fik tillagt et geografisk sogn af nabokirkernes besiddelser i 1683, vedblev de studerende at komme her.

De var ikke alle sammen lige tilfredse. Kirkens første præst der var flyttet med over fra Regenskirken, fik efter en prædiken en stor mursten i hovedet af en misfornøjet studiosus.

De studerende havde stadig ikke noget valg. De skulle i kirke, men under de lange prædikener man brugte dengang, kunne de nå at liste sig ud ad sidedøren og få sig et glas øl i boden ved kirkegårdsmuren inden præsten var færdig med at tale.

Ølbryggeren tjente godt og sagde tak for lån af stamgæster ved at give kirken det rokokour der stadig står over for prædikestolen.

Også i vore dage har studenterne brugt kirken – på vidt forskellige måder. Op til julen 1969 sultestrejkede ti teologistuderende mod ‘overflodssamfundenes udbytning af den tredje verden’.

Med studenterpræstens velsignelse overnattede de i soveposer i Rundetaarn der var dækket med bannere med kæmpemæssige slagord.

I dag går det knap så heftigt for sig, men der er stadig en levende studentermenighed tilknyttet kirken som holder – nu ganske frivillige – studentergudstjenester fredage i semestret.

Trinitatis Kirkes historie er tæt vævet sammen med studenterliv og universitet, men den er mere end det. Den indeholder alt lige fra kongelig tilstedeværelse til ludere og lommetyve i det nu nedrevne Brøndstrædekvarter bag kirken.

Alt det bliver fejret når Trinitatis lørdag den 10. juni inviterer til jubilæumsfest med et historisk optog gennem København, historisk gudstjeneste i kirken og fest på kirkepladsen med helstegt lam og gris, lækkerier fra renæssancen, boder og underholdning.
Og naturligvis en særlig jubilæumsøl til ihukommelse af den travle ølbrygger.
Rasmus Agertoft er cand.mag. i litteraturvidenskab og jubilæumssekretær ved Trinitatis Kirke. Læs mere om Trinitatis Kirkes 350-års jubilæum på www.trinitatiskirke.dk.