Specialistklassen: Digital humaniora

Hvordan kan man arbejde med kilder som fx statistikker, protokoller og andre typer af historisk kildemateriale i sit speciale? Og hvilken ny viden opstår, når man koder dette omfattende materiale i en database? Og hvordan gør man det i praksis?

Det vil tre kandidater fortælle om, når vi blænder op for årets første Specialistklasse den 7. oktober fra 16.00-18.00. I Specialistklassen inviterer vi tre kandidater til at svare på spørgsmålet: Hvad er det vigtigste, I fandt ud af i jeres speciale?

Vi skal høre om mødredødelighedens omfang og årsager fra 1850-1957, om diversiteten i de københavnske husstande i 1885 og om lægers sociale og helbredsmæssige tilstand fra 1850-1930. Alle tre oplægsholdere kommer fra historie (KU).

Hvis du har brug for inspiration til dit eget speciale, eller hvis du bare gerne vil høre, hvad der rører sig inden for den nyeste studenterforskning, så har du chancen her.

Atlanta M. N. Young benytter den digitaliserede Folketælling 1885 for at se nærmere på, hvordan en husstand i København typisk så ud. Vi får her et øjebliksbillede af, hvordan husstandene er sammensat. En sjælden undersøgelse af en hel bys samtlige 328.000 indbyggere. Undervejs er Atlanta blevet en selverklæret statistiknørd. Hun giver dig fx svar på, hvor meget den berømte kernefamilie i 1885 fylder.

Anna Kristiane Mortensen undersøger mødredødeligheden i København i mere 100 år, 1850-1957, og laver et casestudie for årene 1880-1885. Mortensen har gennemgået knapt 21.000 fødsler eller 39 % af samtlige fødsler i de fem år i København og fundet 89 tilfælde af fødselsrelaterede dødsfald. Anna har udvalgt en kontrolgruppe fra de samme protokoller, kombineret oplysningerne med begravelsesprotokollerne og samlet oplysningerne i sin egen database. Nogle af de interessante spørgsmål, hun undersøger, er: Er der forskel på fødsler på Fødselsstiftelsen og hjemmefødslerne? Hvordan går det med barselsfeberen i 1885?

Markus Breinholt Schunck beskriver den københavnske lægestands socioøkonomiske forhold: indkomst, levealder, ægteskabsoplysninger, helbredsoplysninger, dødsårsager i årene 1850-1930. Schunck laver et casestudie med de 343 læger, som i 1895 var aktive i København. Det var cirka en tredjedel af alle landets læger. I basen samler han et livsforløb for dem alle fra før embedseksamen frem til dødsdatoen. Markus inddrager lægens egen og ægtefællens baggrund og ægteskabsalder, lægens indtægt, helbredsoplysninger, livslængde og dødsårsager. Et spørgsmål er: Får lægen et sundere og længere liv på baggrund af sin medicinske viden?

Alle tre specialeskrivere har måttet foretage mange metodiske overvejelser om standardiseringer, om ændret registreringspraksis med mere. Alle tre kan indplacere deres forskning i den nationale og internationale forskning på området. Og måske giver deres undersøgelser ideer til nye spørgsmål, som kan undersøges?

Kom og hør mere om et spændende forskningsfelt!

Grafik af Martin Grandjean